Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havefrøanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedst mulige Frø baade med Hensyn til Ægthed
og øvrige Beskaffenhed. — Hidindtil har Køberne
af Havefrø imidlertid ikke i større Udstrækning
sikret sig i saa Henseende. — Brugerne af
Markfrø har paa dette Omraade været langt forud; i
mere end en Menneskealder har det været
almindeligt, at de solide Markfrøforretninger ydede
Købere Garanti med Hensyn til Ægthed, Renhed,
Spireevne, m. m. En Række af de større
Forretninger har afsluttet Overenskomst med
Statsfrøkontrollen om at kontrollere, at det Frø, de
leverede, svarede til de stillede Garantier.
Undersøgelser foretaget af Statsfrøkontrollen har vist, at det
Havefrø, der gaar i Handelen, ofte lader meget
tilbage at ønske med Hensyn til Beskaffenheden,
navnlig hvad Spireevnen angaar. Undersøgelse og
Kontrol af Havefrø i saa Henseende er derfor saa
paakrævet, at en kort Meddelelse om, hvorledes
disse Undersøgelser foretages, skal gives.
Statsfrøkontrollen (tidligere Dansk Frøkontrol),
der nu er Verdens ældste og vistnok ogsaa største
Frøkontrolanstalt, oprettedes 1871 af E.
Møller-Holst og overtoges af Staten 1891. Arbejdet har
i den sidste halve Menneskealder været uafbrudt
stærkt tiltagende fra 1600 til henimod 25,000
Analyser aarlig. En særlig Bygning blev opført til
Frøkontrollen 1906-07, en ny dobbelt saa stor er
under Opførelse 1919. For at faa Oplysning om et
Frøpartis Beskaffenhed, maa nøjagtig
Gennemsnitsprøve udtages, hvilket maa udføres med stor
Omhu og Omtanke. Af denne Prøve udtages en
mindre Gennemsnitsprøve. Ved
Renhedsbestemmelsen deles denne Prøve i A) Rent Frø
(praktisk talt ubeskadiget ægte Frø af den
paagældende Art); B) Affald (alle døde Ting i
Prøven — ituslaaede Frø, Jord, Smaasten,
Straadele o. l.). C) Fremmed Kulturfrø og D)
Ukrudtsfrø. (Skal Analysen benyttes i
Garantiøjemed, udføres to Renhedsbestemmelser, i
Vejledningsøjemed en. Ved
Spiringsbestemmelsen undersøges henholdsvis 6 X 100 Frø i
Garantiøjemed og 3 X 100 i Vejledningsøjemed.
De fleste smaakornede Frøarter: Kaal, Gulerod,
Pastinak, Salat, Persille, de fleste Blomsterfrø
o. l. lægges paa det Jacobsenske
Spireapparat; det bestaar af en Zinkbeholder,
halv fyldt med Vand; c. 7 cm over Vandets
Overflade anbringes paa Lister gennemhullede
Zinkplader. Paa disse Plader lægges cirkelrunde,
uldne Lapper forsynede med Væger, der gaar ned
i Vandet; ovenpaa den uldne Lap lægges en
hæklet og derpaa atter et Filtrerpapirsstykke, c. 7 cm
i Diameter; herpaa fordeles de 100 Frø jævnt,
saaledes at de ikke rører ved hinanden, og oven
over det hele sættes en Glasklokke med et lille
Hul foroven. Vandet opvarmes ved Elektricitet i
Løbet af 3 Formiddagstimer fra c. 18° C. —
Luftens Temperatur i Laboratoriet — til 36° C.;
Temperaturen under Klokken er da 25° C. midt paa
Døgnet. Spiringstiden er forskellig for de
forskellige Frøsorter, for nogle som: Kaal, Majroe,
Radis, Salat 8-10 Døgn, for andre som: Gulerod,
Pastinak, Kørvel, Løg 14 Døgn, for Selleri og
Persille henholdsvis 20 og 25 Døgn. — Efter dette
Tidspunkt opgives Spireevnen i Procent. —
Spirehastigheden er Gennemsnittet af
det i c. 1/3 af Spiringstiden spirede Antal. De
mere storkornede Frøarter, som Ærter, Bønner og
forskellige store Træfrø lægges til Spiring i
fugtigt, rent Strandsand i Lerskaale ved
Stuetemperatur (18° C.). Frø af Rødbeder, Bladbeder,
Spinat og enkelte andre indpakkes i Portioner paa
50 i fugtigt Filtrerpapir, der nedlægges i større
Glas, som anbringes i Termostat, hvor
Temperaturen holdes paa 20° C. i 18 Timer af Døgnet og
c. 6 Timer ved 20-30° C. Spinat dog ved
Stuetemperatur. Man kan selvfølgelig til egen
Vejledning foretage en Spiringsbestemmelse og lægge
Frøene til Spiring under gunstige
 |
| Fig. 7. |
|
| Fig. 8. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
