Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Have lod sig ikke overføre paa nordfransk Grund,
den maatte helt omformes, og i dette Arbejde
ligger Le Nôtre’s største Fortjeneste; uden hans
Mellemkomst vilde der ikke have været meget
at søge for nordisk Havekunst i Italien.
Udsigten, der ved den typiske højtliggende
italienske Have bredte sig som et Panorama udenfor
denne og beherskede Billedet, erstattedes i det
franske Lavland af et perspektivisk teateragtigt
Gennemsyn, der væsentligst laa indenfor Havens
Grænser og som fængslede Beskueren ved sine
rytmiske Overskæringer og Busketternes
kulisseagtige Springen frem og tilbage. De lodrette
Flader, som i de italienske Haver repræsenteredes
især af de høje Terrassemure, blev dannet af
vældige Vægge af beklippede Løvtræer;
Bjergegnenes store Kaskader erstattedes af stille Kanaler
og de høje Trappeanlæg af flade gennemløbende
Trin. Den simple Rumvirkning, der i den gamle
franske Have opnaaedes af selve den tykke Mur,
erstattedes med ny mere mangfoldig Virkning.
Det, der nu holdt sammen paa Anlægget, var
ikke mere noget Hegn, dette skjultes endogsaa
det var derimod Aksernes arkitektoniske
Funktion. Med Versailles (Fig. 6), Le Nôtre’s
Hovedværk, stod den nordeuropæiske Barokhave fuldt
færdig som et Udtryk for den ny Tids ligesom
mere plastiske Opfattelse af Natur og Kunst. Den
gamle Have var nærmest et Mønster paa en Flade,
i den ny laa Vægten paa det tredimensionale,
man spekulerede i Skyggevirkninger, i Massernes
hvilende Vægt og Liniernes Spænding og
Bevægelse. Dersom et arkitektonisk Monuments
Værdi bl. a. er afhængig af, hvor stærkt et
Udtryk det giver for sin Tids Ideer, saa maa disse
store franske Barokanlæg ligestilles med gotiske
Katedraler, græske Templer og ægyptiske
Pyramider, thi vældigere kunde Absolutismens og
Centralisationens store Idé ikke udtrykkes. Der
var Politik baade i den store franske Haves
Opstaaen og i dens Fald. Takket være Frankrigs
førende Stilling, det store internationale Samkvem
i 1700-Tallet og endelig den udmærkede litterære
Behandling, denne Haveform var Genstand for,
trængte den i Modsætning til den italienske
Renæssancehave hurtigt og i ret uændret Form ud
over det meste af Europa.
Barokhaven i Danmark er et saa
vidtløftigt Emne, at kun et Par typiske Anlæg, der
viser Udviklingen, kan omtales. Hosføjede
Billede (Fig. 8) fra 1697 viser en Overgangsform;
Haven er helt præget af den traditionelle
Kvadratur, men den ny Tid viser sig i et Tilløb til
Hovedaksevirkning. De smaa spagfærdige
rektangulære Parterrer hviler ikke i sig selv som
Kvadraterne; de har, hvor ringe Forsøget end er,
en bestemt Retning; det Standpunkt, Beskueren
kommer til at indtage, er ikke mere ligegyldigt
som i den gamle Have, der er her af Kunstneren
valgt et Standpunkt, hvorfra hele Haven tager sig
bedst ud. Saadanne forsigtige Forsøg med et fransk
Parterre blev snart efterfulgt af dristigere, og
navnlig i Sverrig, hvor det grandseigneuriale Liv
i 1700-Tallet var rigere end i Danmark og Norge,
skabtes vidtstrakte Anlæg. Slet saa pragtfulde
som de gamle Kobberstik vil gøre disse
Slotshaver, har de i Reglen næppe været; meget af
det, der nu anses for Rester af fordums
Herlighed, er kun ufuldførte Arbejder, der blev
standsede paa Grund af de uhyre Bekostninger, der
 |
| Fig. 8. Amalienborg Slotshave 1697. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
