Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Oldtidens Naturhave, end om dens
arkitektoniske Have. Kun enkelte litterære Spor lader
os vide, at denne Havetype ogsaa fandtes i
Oldtiden baade i Orienten og i Europa, naar
ellers dens Betingelser var til Stede.
Naturhavens Opstaaen kræver som Betingelse bl. a.
ikke alene en levende Natursans, men en vis
Kulturtræthed. Naturhaven er et litterært
Overklasseprodukt; det er det kultiverede Bymenneskes
evige Længsel udad, der gentagne Gange har
frembragt den. Fra den romerske Kejsertid findes
utvetydig Omtale af saadanne udstrakte Anlæg »i Smag
med ubeboede Egnes Natur«; og den sildige
Romerkultur var ogsaa netop den rigtige Jordbund
for dens Fremkomst. Middelalderen bød absolut
ingen Betingelser for en Naturhave og den tidlige
Renæssance ikke heller. Og dog dannede den
Deling af Haven, som etableredes ved Middelalderens
Herreborge (se ovenfor), netop i sin Modsætning
til den sirlige Have, Spiren til en Art Naturhave,
der senere i lang Tid blev et Led af større
Haveanlæg, især i England. I enhver større engelsk
Have fandtes i 1600 Tallet et »Wilderness« d. v. s.
en Naturhave, hvor alt var plantet og groede efter
Naturens Lovmæssighed eller Lovløshed. Disse
»Wilderness« stivnede i Formalisme paa samme
Maade som den senere store landskabelige Have
og som Japans Naturhavekunst. Det er vel i det
hele en Lov for denne Haveform, at den opstaar i
Naturbegejstring, men ikke som Arkitekturhaven
kan leve paa Traditionen i det formelle, og derfor
kvæles i Formalisme. Foruden disse »Wilderness«
dannede Udviklingen af Dyreparken, der
oprindeligt var et Led i Storbesidderens Landhusholdning,
et Grundlag for Udviklingen af den landskabelige
Have. Vi ser, hvorledes den æstetiske Værdi af
Parken i 1600 Tallet sættes højere og højere, det
bliver Sangfuglene og Stierne og Dammene, der
spiller Hovedrollen. Da den store
landskabelige Have i 1700 Tallet brød frem, havde
denne Parkkultur allerede banet Vejen. De
Aarsager, der førte til, at Naturhaven i Form af den
store engelske landskabelige Have indledede sin i
hvert Fald i Europa største Periode netop som den
franske Arkitekturhave havde naaet sin
Fuldkommenhed, er mange. Der lader sig paavise
politiske, filosofiske, kunstneriske, litterære, botaniske
og økonomiske og mange andre Aarsager; disse
lader sig ikke behandle i knap Form, hvorfor kun
skal anføres nogle af de vigtigste for Forstaaelse
af Udviklingen. Bevægelsen var en udpræget
Reaktion. Den franske Have var i sig selv et
Toppunkt, en Yderlighed, der udæskede de
tænksomme; med sin Tvang og sin Ødselhed var den
i al sin Skønhed dog Inkarnationen af Datidens
Herrevældes værste Egenskaber; den
repræsenterede et politisk System, der stod for Fald, og
maatte undgælde derfor; Angrebet paa denne
Havekunst var Begyndelsen til den store Revolution.
Man greb med Begærlighed det stik modsatte, saa
meget mere som den franske Have til Dels var en
økonomisk ganske uoverkommelig Sag, medens
den engelske Landskabshave i hvert Fald i sit
Princip var den billigst mulige Haveform. Dertil kom,
 |
| Fig. 12. Fra moderne engelsk Have. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
