- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
403

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at Klassicismen i Litteratur og Kunst begunstigede
det simple, det naturlige og ukunstlede. Oldtidens
Bygninger lærte man netop at kende som Ruiner
omgivet af grøn Natur. Derfor ser man
Klassicismens Arkitekter i England og ogsaa i Norden
(Piper) som denne uarkitektoniske Haveforms
ivrigste Forkæmpere. En ikke ringe Rolle spillede den
i 1700 Tallet paabegyndte Indførsel af eksotiske
Træer, der med deres mange og afvigende Former
aldeles ikke kunde anbringes i den franske Have.
Landskabshaven viste sig herigennem, foruden at
være billig ogsaa at være praktisk netop ved sin
Formløshed. Men den i Virkeligheden dybeste
Aarsag til Smagens pludselige Vending var
selvfølgelig den ændrede Livsanskuelse og dermed
ændrede Naturfølelse. Naturvidenskabens Udvikling
havde rokket Menneskets Tro paa sin ubetingede
Herreret over Dyr og Planter; 1700 Tallets
Intelligens følte sig som et Led af Naturen og
»indfølte« i denne Elementer af sin egen Sjæl. Deraf
den nye respektfulde Erkendelse af
det fritvoksende som det skønneste.
Naturfølelsen begynder ved
Detailler: enkelte Blomster, Træer,
Fuglesang, og naar først i et
fremskredet Stade Landskabsfølelsen.
Dette Forhold gør sig stærkt
gældende i Naturhavens Udvikling; det
gamle »Wilderness« og Parken
egnede sig til Betragtning af Dyre-
og Planteliv i Detailler, men det
egentlige landskabelige Moment: de
lyse Græsfladers Vekslen med de
mørke Løvmasser var hidtil ikke
ret vurderede; Manglen af
Gennemskæringer udelukkede Effekt af
Flader og Masse, af Lys og
Skygge. Det var den under Barokken
fremstaaede ny malerisk, rumlige
Opfattelse, der gjorde sig
gældende i lige saa høj Grad i
Landskabshavens Udformning, som i den
arkitektoniske Have.

Den store engelske Landskabshaves første
Periode
i Begyndelsen af 1700 Tallet var et
Forsøg paa at gengive de store Maleres
Landskabsopfattelse i Parken. Denne Generations
betydeligste Mand var William Kent, der selv havde
været Maler. I denne Form kom Landskabshaven
næppe udenfor England.

Den anden Periode var den, der maaske
kan kaldes den kinesiske, fordi man mente i Kina
at have fundet Forbilleder for en Haveform med
større Udtryksmuligheder; man fandt
Efterligningen af det jævne engelske Landskab for kedelig
og for saa vidt urimelig, som det jo laa lige
udenfor Gærdet. Den ny Retning, hvis fornemste Mand
var Arkitekten Chambers, fyldte Haven med en
Mængde Pavilloner, fortrinsvis kinesiske, og delte
den op saaledes, at der forskellige Steder skabtes
forskellig Stemning, smilende, dyster o. s. v. Først
i denne Form fandt Landskabshaven ud over
Englands Grænser og vakte et Røre i Aandsverdenen,
som man nu daarligt kan danne sig et Begreb om.
Enhver Digter, Kunstner eller Filosof, ja ethvert
dannet Menneske, maatte tage sit Standpunkt til
den. Meget faa var i Tvivl om Landskabshavens
høje aandelige Værdi, og dens kunstneriske
Udtryksmulighed ligestilledes med Maleriets.
Stridighederne stod kun om de forskellige Skolers
Principper. De ivrigste var de germanske Lande,
hvor Genren ret passede ind i den nyvakte
romantiske Bevægelse, med dens Svaghed for det
uklare Udtryk og for det sentimentale. Den
smukkeste litterære Repræsentation for hele Formen
fandt i øvrigt sit Udtryk paa dansk Grund,
nemlig i Kielerprofessoren Hirschfeldts smukke 5 Binds
Værk: »Theorie der Gartenkunst«, der fandt stor
Udbredelse og blev oversat paa Fransk.
Betegnende for denne Periode i den engelske
Landskabshaves Udvikling er, at der i det store Værk ikke
fandtes en eneste Plan; man arrangerede og
komponerede de forskellige Havescener i malede
Skitser eller paa Stedet. En Vandring i en saadan Have
var vellykket i samme Grad som de Besøgende
kom ud af Sindsligevægt; det hørte ikke til god
Tone at lade sig upaavirket af de forskellige
Stemninger. Naar selve Landskabsbilledet og
Planterne ikke virkede kraftigt nok, hjalp man paa
Effekten ved Indskrifter, Skulptur, Templer, Hytter,
Grotter, Gravstene, Ruiner o. s. v. De kinesiske
Bygninger afløstes efterhaanden som Tiden
krævede det af andre, Empiren fik antikke Bygninger
(Fig. 13), medens de middelalderlige Ruiner
florerede under Romantiken.

Den store Landskabshaves tredie Periode
var en Slags Reaktion mod Stemningsmageriet og
en delvis Tilbagevenden til det rent landskabelig
maleriske Standpunkt. De fornemste Repræsentanter
for denne Retning var i England Repton, i
Tyskland Pückler Muskau og her hjemme
Rudolph Rothe. Man interesserede sig nu igen for
det rene Landskab. Haverne var nærmest en
Stigning, en Fortætning af de landskabelige Skønheder.
Det var ikke Natur mere, men den særlige »skønne
Natur«. Et Særkende for denne Gruppe af
Landskabsgartner var, at de igen anerkendte den
arkitektoniske Haves Berettigelse (det havde for øvrigt
allerede Hirschfeldt gjort), og naar der stadig

illustration placeholder
Fig. 13. Fra landskabelig Have (anden Periode).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free