- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
405

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Havemelde - Havemøbler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plet Jord, en Lysning i et Krat, Bredden af en Dam
(Fig. 15) eller et lignende Sted, hvor Omgivelserne
ikke griber for stærkt ind, og skaber her, især ved
Hjælp af Stauder af et ikke alt for kultiveret
Udseende, et Stykke Have, hvor alt gror som det vil og
derved opnaar at blive et lille Stykke virkelig
Natur, hvor Menneskets Rolle har indskrænket sig til
blot at skabe Forudsætningerne for en særlig rig
eller karakteriserende vegetativ Udvikling. Som
sædvanlig opstaar det nye flere Steder samtidig, og
medens Amerikanerne og Englænderne ikke uden
lidt japansk Indflydelse har arbejdet med denne
»Wildgarden« i Form af Klippehaver, Vandhaver,
Hedehaver, Bækhaver o. s. v., har enkelte Tyskere
under Arbejdet med at skabe lignende
Vegetationsscenerier især lagt Hovedvægten paa Planternes
naturlige Sainmenhørighed, det vil sige, paa at
Planter, der hører hjemme eller ser ud som de hørte
hjemme i et bestemt fysisk Milieu, ikke kan
plantes jævnsides med Planter, der hører hjemme i et
ganske andel. Paa dette Omraade havde alle de
ældre Haveformer syndet utroligt.

Det, der har muliggjort saavel denne
nylandskabelige Have som den ny engelske
arkitektoniske Have, er at Samlermanien i den sidste
Menneskealder har vendt sig fra de store Træer og Buske
og har kastet sig over Blomsterplanter, der paa
Grund af deres ringe Størrelse griber mindre ind
i Haverummets Form, og ganske anderledes let
lader sig underordne et samlet Hele.

Mellem den arkitektoniske Have og den
landskabelige, findes ingen Overgang, enten er
tilstræbt at give »Vegetationen«, det vil sige Haven,
et Præg af det »plantede« eller af det »voksede«.
En Mellemvej, som den fjerde Periode søgte at
gaa, fører til Uklarhed og Konfusion. Derimod kan
de to Hovedformer sættes op mod hinanden, for
virkningsfuldt at fremhæve hinandens Egenskaber.
Det var sikkert Interessen for Modsætning, der lod
Romerne anlægge landskabelige Haver i selve Byen,
og vi har set, maaske ubevidst, Antydning af denne
Kontrastvirkning i Middelalderen og i
Renæssancen. Den i høj Grad bevidste Barokhavekunst lærte
udtrykkelig, at Terrænet mellem Alléerne, de
saakaldte Busketter, under store Forhold skulde være
»fri og urørt Natur«. Den nye engelske Havekunst
spekulerer stærkt i denne Modsætning mellem
Menneskeværk og Plantevækst. Selve Haven med sine
Mure og Bassiner og Pergolaer skabes rent
arkitektonisk, og derpaa tilplantes den nylandskabeligt:
Planterne overgror Vandfladen, kravler op ad
Muren, titter frem mellem Flisernes Fuger og
overalt, hvor de finder en Plads.

Den nyere Tids Udvikling har fundet Sted næsten
udelukkende i den lille Have. Den store offentlige
Park er bleven simplificeret og modificeret til Brug
for Nutidens Friluftsliv, man har erstattet den
gamle Promenadepark med Idrætsparken, men
kunstnerisk set har den store Have ligget omtrent
udyrket hen i mange Aar.

Medens Norges Havekunst er udtømmende
behandlet i C. W. Schnitler: Norske Haver 1916,
mangler Danmarks og Sverrigs Havekunst endnu
en samlet Behandling. C. W. Schnitlers:
Trädgårdskunstens Historie i Europa omfatter ogsaa Sverrigs
og Danmarks Havekunst og giver foreløbig det
fyldigste Billede af Udviklingen i disse to Lande.
M. L. Gothein: Geschichte der Gartenkunst 1912,
I og II, er den fyldigste samlede Oversigt over hele
Verdens Havekunsts Historie.
G. N. B.

Havemelde se Melspinat.

Havemøbler maa være bekvemme, let
transportable og konstruerede saaledes, at Regnvandet
hurtig løber af dem. Hvidmalede H., som
Ovenstaaende Billede viser, tager sig særlig godt ud i
Haverne, men mere holdbare er naturligvis H. af Jærn
med Sæder og Ryg af Træ (se Fig. S. 406). H. af
denne Slags har imidlertid ingen dekorativ
Betydning, hvilket de ovennævnte hvidmalede H. i høj
Grad besidder.
E. G.

illustration placeholder
Havemøbler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free