- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
408

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haveredskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baade til almindelig let Gravning og til
Skrælgravning, til hvilket sidste Brug Skaftet bør være
buet. Ved Plantning eller Prikling af smaa
Planter i Planteskoler bruges ofte den saakaldte
Priklespade (Fig. 2 c), der er forsynet med et
stærkt, stort og lige Blad.

Haveriver. Heraf findes ligeledes
forskellige Former og Konstruktioner. En meget god Rive
er den danske Haverive med vredne Tænder.
Tænderne vender paa denne Rive den skarpe Kant i
samme Retning som Skaftet, hvorved de trænger
forholdsvis let gennem Jorden, hvilket atter
bevirker, at Riven bliver let at arbejde med;
samtidig er den forholdsvis stærk. Til svær og tung
Jord kan en noget stærkere Konstruktion, f. Eks.
den amerikanske Staalrive med Bøjle og
temmelig flade Staaltænder (Fig. 3 a) anbefales. Foruden
disse findes en hel Del andre Former af River, dels
af Jærn eller Staal, dels af Træ, som, for saa vidt
de har nogen Betydning, er saa velbekendte, at
de ikke behøver nærmere at omtales her. En
Undtagelse danner en Staalrive for Plæner (Fig. 3 b)
med 16 Tænder, af hvilke de to yderste er
forlængede og ombøjede til 2 Glidere, der forhindrer, at
Tænderne gaar for dybt og ødelægger Plænens
Bund. Den almindelige Staalskovl, der findes
i forskellige Former og Størrelser, er saa
velbekendt og anvendt, at den ikke behøver nærmere
Beskrivelse. Derimod skal Opmærksomheden
henledes paa den amerikanske Kartoffelskuffe
(Fig. 4), der til sit specielle Brug er et fortrinligt
Redskab. De amerikanske og engelske
Læssegrebe med 4 eller 5 Grene og kortere eller
længere Skaft (Fig. 5 og Fig. 6) er fortrinlige lette
og stærke Redskaber til Læsning af Gødning o. l.,
og Greben Fig. 6 er tillige en meget god
Gravegreb, særlig til Rensning af Jorden for Rodukrud.
Gravegrebe haves saavel af engelsk og
amerikansk som af dansk Fabrikat; disse har
hovedsagelig samme Form (Fig. 7) og kan lejlighedsvis
finde Anvendelse ved Omstikning og Gravning af
ikke for uren Jord, men i de allerfleste Tilfælde
vil dog en god, let Spade være at foretrække.
Haandhakken anvendes dels til at løsne
Jorden, dels til at bortrense Ukrudet mellem
Planterne i Planterækkerne samt til Hypning; den
lette, amerikanske Staalhakke (Fig. 8) egner sig
udmærket til disse Arbejder, medens
Spidshakken eller Rillejærnet (Fig. 9) fortrinsvis
benyttes ved Rillesaaning af Frø til at trække
Riller i Bedene for deri at anbringe Udsæden.
Lugehakken (Fig. 10) er et fortrinligt,
snildt lille Redskab til Hakning mellem
Smaaplanter, der har saa ringe Afstand mellem Rækkerne
og Planterne i Rækkerne, at Hjulhakken eller den
almindelige Haandhakke ikke kan anvendes,
ligesom den er udmærket til Udtynding af
Rodfrugter. Fig. 11 viser den saakaldte »Vardehakke«,
der ligesom den
foregaaende er at foretrække
fremfor den almindelige
Haandhakke, naar Hakken ikke
tillige skal bruges som
Hyppejærn. Endnu skal
nævnes
Haandkultivatoren »Norcross (Fig. 12),
med 3 eller 5
Kultivatortænder som et aldeles
fortrinligt lille Haandredskab
til Løsholdelse og Rensning
af Jorden. Skal bruges tidligt
og ofte. Af Skuffejærn
haves den almindelige Form
(Fig. 13) samt Skuffejærnet
med halvrundt Blad og
Skuffejærnet »Jyderup« (Fig.
14), der er forsynet med et
langt Skaft og dobbelt Skærer. Er godt til Brug
mellem f. Eks. Frugttræer. Skuffejærnet finder
særlig Anvendelse ved Rensning af Havegange,
medens man til Haandrensning mellem Planter

illustration placeholder
Fig. 8.


illustration placeholder
Fig. 9.


illustration placeholder
Fig. 10.


illustration placeholder
Fig. 11.


illustration placeholder
Fig. 12.


illustration placeholder
Fig. 13.


illustration placeholder
Fig. 14.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free