Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 416 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havrerod - Haworthia - Hedelyng - Hedera

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jord i Juli i Rækker med 30 cm Afstand og
lykkes paa saa godt som al Jord. Planterne
udtyndes til 5-6 cm Afstand og bliver staaende paa
Voksestedet Vinteren over. Da de fleste Stammer,
man har, er alt andet end tilfredsstillende, med
stærkt grenede og tynde Rødder, er et
Forædlingsarbejde her højst nødvendigt, hvortil Frøet saas
tidligt om Foraaret. Dyrkes som Gulerødder i
første Sommer; Rødderne optages og sorteres i
Oktober og kun de helt formtro og smukke
udplantes, helst med det samme. Er fuldstændig
haardfør, saa Dækning er unødvendig; men mod
Opfrysning værnes de derimod ved en let Hypning.
Frøet modner i Juli-Aug. og bør afskæres af nogle
Gange, da det efterstræbes stærkt af Fuglene og
desuden let falder af. Tærskes med Plejl og
renses paa Maskine eller Sold og Drøftetrug efter at
være eftertørret paa luftigt Sted. 100 gr =
8500—10.000 Frø, passende til 400 m Rækkelængde.
Spireevnen holder i 2-3 Aar, er af godt Frø
85-90 pCt., men er dog sjældent over 60-70 pCt., da
der ofte er en Del for tidligt høstede Frø imellem.
Spirer i Løbet af 10-12 Dage. Avlen er let og
ret sikker, men Frøforbruget er kun lille, da den
p. Gr. af de stærkt grenede Rødder ikke er saa
velset som Køkkenurt, som den ellers fortjener.
H. G—m.

Havrerods Anvendelse: Bruges stuvet
i jævn Mælke- eller Flødesauce. Ogsaa indbagt i
Budding eller Gratin.
M. L.

Haworthia (Liliaceæ), Koldhusplante fra Kap.
Ligesom Gasteria er denne Slægt nu udskilt fra
Aloë. Ligner i Ydre en Sempervivum, mangler
Stamme, og de smaa, saftfulde, tilspidsede Blade
sidder tagstensordnede. Blomsten ubetydelig,
grønlighvid; Juni-Juli. H. attenuata Haw.,
opretkrummede, mørkegrønne Blade, der er besatte
med talrige hvide Vorter. H. margaritifera
Haw., graagrønne, i Spidsen trekantede Blade,
besatte med hvide, perlelignende Vorter. H.
radula Haw., karakteristisk ved de to Rækker
hvide, glinsende Vorter langs Randen af Bladet.
H. tessellata Haw., ubetinget den smukkeste
Art. Bladet er kvadreret af hvide Længde- og
Tværstriber og i Randen besat med
nedadkrummede Torne. Kultur se Aloë.
F. E.

Haworthia tessellata.

Hedelyng se Calluna.

Hedera (Araliaceæ), Vedbend (d.), Murgrona (s.);
haardføre, klatrende, stedsegrønne Buske. H.
colchica K. Kcoh (H. Roegneriana hort.),
Orienten, er kraftigvoksende med meget store, brede,
hjerteformede, hele eller svagt lappede Blade. Den
er kun helt haardfør under gunstige Forhold paa
nogenlunde beskyttet Plads. H. Helix L.,
Almindelig Vedbend, Europa, Asien, Nordafrika, ogsaa
almindelig vild i Danmark; en velkendt, ofte
meget højtvoksende (25 m og mere) Plante. Af denne
dyrkes der foruden Hovedarten, navnlig i
engelske Haver, et stort Antal Kulturformer, som
foruden at adskille sig fra hverandre i Henseende til
Bladenes Form, Størrelse og Farve tillige er
forskellige med Hensyn til Vækst og Haardførhed.
H. H. arborea er fremkommen ved
Stiklingformering af de blomsterbærende Grene paa
Hovedarten eller dennes Varieteter; den bliver derfor
ved at beholde disse Grens Karakter, er ikke
klatrende; nærmest en opret Busk med de for de
blomsterbærende Grene ligeledes ejendommelige
ægformede, helrandede, lysegrønne Blade. H. H.
conglomerata er en nydelig lille
Miniaturform med tæt samlede, ganske smaa Blade,
anvendelig paa Stenhøj til at klatre op ad enkelte
store Stene. H. H. dentata er kraftigvoksende
med store, grofttandede Blade. H. H. digitata
er kraftigvoksende med temmelig store, dybt
3-5-fligede Blade. H. H. hibernica er den
overalt almindeligst benyttede, kraftigvoksende,
saakaldte storbladede, irske eller skotske Vedbend.
Den plantes langt mere og er under de fleste
Forhold meget værdifuldere end Hovedarten. De
talrige, paa forskellig Maade gul- og
hvidbrogetbladede Kulturformer er i Reglen svagtvoksende og
ogsaa mindre haardføre.
A. B.

Hedera Helix dentata.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>