- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
421

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegn - Hegnslovgivning - Hejre og Hejregræs - Hejrenæb - Heksekoste - Hekseringe - Helenium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vælge det til det foreliggende Tilfælde mest
hensigtsmæssige, idet man ikke bør glemme, at
Valget af et smukt H., der passer til Forholdene,
langtfra altid betyder Valget af et dyrt H.
V. F. H.

Hegnslovgivning. Indhegning af Ejendomme og
Marker er noget, der hører den nyere Tid til.
Hegnspligt blev paabudt som et Led i de store
Landboreformer (Forordn. 29. Okt. 1794), men
trods Lovbestemmelser og
Landhusholdningsselskabets Præmiering gik det kun trevent med
Indhegning, og endnu i 1850erne klages meget over den
Skade, som løsgaaende Kreaturer volder. Det var
ganske uholdbart under de senere moderne
Jordbrugsforhold, og ved Love af 6. Marts 1869 og 27.
Januar 1872 (for København) søger Statsmagten
at faa gennemført en almindelig Indhegning,
hvilket da ogsaa i alt væsentlig er lykkedes, om end
ikke altid paa den heldigste Maade (dels
pladsslugende, dels skyggende og udpinende Hegn).
»Lovligt Hegn« er ethvert Hegn, der er
tilstrækkeligt til at frede mod løsgaaende Kreaturer. I
Hegnslovens § 1 er opremset Indretning og Maal
paa de forskellige Slags Hegn. »Tjørn og deslige«
er udtrykkeligt nævnt som lovligt Hegn, men
først naar de kan holde Kreaturer (»dog ikke
uvane«) ude, indtil da maa der opsættes et
midlertidigt Hegn. Uden Naboens Billigelse maa der
ikke dannes Hegn af »højstammede Pil og Poppel
eller andre egentlige Trær« og man maa heller
ikke i bestaaende Hegn indplante Buske og Trær,
der skygger for Naboen eller sender lange Rødder
ind paa hans Omraade, hvorved forvoldes
»uforholdsmæssig Skade«. Tvistigheder i
Hegnspørgsmaal afgøres af Hegnsynsmænd, hvoraf findes
mindst 3 i hver Kommune. Deres Kendelse kan
appelleres til Landvæsenskommissionen (i
København til en Oversynskommission). Principet i
Lovgivningen er, at enhver Jordbruger eller
Jordejer
kan forlange af tilstødende Nabo, at
denne skal være halvt med ham om at sætte
lovligt Hegn; dette gælder dog ikke det offentlige.
Endvidere skal Hegnets Midtlinie følge Skellet.
Vedligeholdelsespligten paahviler hver af Parterne
med Halvdelen, men saaledes at hver har sit
Stykke
, og den ene Nabo har Ret til at
betræde den andens Grund, naar det gælder Hegnets
Vedligeholdelse. Er Hegnet en Grøft, lægges
Halvdelen af Oprensningen paa hver Side.
Hegnsplantningen tilhører den, hvem Vedligeholdelsen
paahviler. Et eksisterende Hegn kan forlanges
ombyttet med et andet, saafremt et sagkyndigt Skøn
godtgør, at det nuværende forvolder
uforholdsmæssig Skade eller beslaglægger for megen Jord, og
Naboen er pligtig at bidrage til nyt Hegns
Rejsning — dog kun 1/2 af, hvad lovligt Hegn koster.

Udfører man ikke et af Hegnsynsmændene
paabudt Arbejde, kan Formanden for
Hegnsynsmændene lade Arbejdet udføre for vedkommendes
Regning. Der staar intet i Hegnslovgivningen eller
andetsteds i Loven om, hvad der maa plantes
udenfor Hegnet. Men der har udviklet sig den
Praksis, at Grene, der rager ind over Naboens
Grund, kan forlanges fjernede. Der er i det hele
taget en Mangel ved vor Lovgivning m. H. t. den
enkeltes Raadighedsret over sin Jord, idet en
Bruger eller Ejer af et Stykke Jord ved sine
Dispositioner over eller Mangel paa Røgt af Jorden kan
paaføre sin Nabo mange Ulemper (berøve ham Lys
og Luft, skamskænde Landskabet, skabe Arnested
for Ukrudt og Sygdomme o. s. v.).
F. S.

Hejre og Hejregræs (n.) se Bromus.

Hejrenæb se Erodium.

Heksekoste. Herved forstaas de tætte
Grenpurrer, som findes hos forskellige Træer, og som i
Reglen skyldes Angreb af Snyltesvampe. H. hos
Kirsebær fremkaldes af en Svamp (Taphrina
cerasi) og er mærkelige ved, at de ingen Blomster
bærer. Andre beslægtede Svampe fremkalder H.
hos Blomme, Birk, Avnbøg o. fl. H. bør afskæres
og brændes.
F. K. R.

Hekseringe. Med dette Navn betegnes de
frodige, mørkegrønne Kredse af Græs, som ofte ses
paa fleraarige Græsplæner i Haver, og som kan
blive indtil 16 m i Tværmaal. De skyldes den
centrifugale Vækst af visse Arter Paddehattes
Mycelium, der aarlig breder sig videre i alle
Retninger, og som hver Eftersommer frembringer en
Kreds af Paddehatte, der ved deres Forraadnelse
gøder Jordbunden og derved bliver Aarsag til den
kraftige Vækst af Græsset. Naar H. er meget
iøjnefaldende, er det et Vidnesbyrd om, at Græsset
trænger til Kvælstofgødning.
F. K. R.

Helenium (Compositæ), Staude, H.
autumnale
L., Nordamerika, 80-150 cm, er meget
smukke buskede Stauder med lancetformede Blade
og langstilkede gule eller brune Blomsterhoveder,
Efteraar. Af denne Art findes flere Former, hvoraf
navnlig de to nyere Hybrider bør nævnes:
Riwerton Gem med dejligt gyldenlakfarvede
Blomster, og Riwerton Beauty citrongul, begge
Arter bliver kun c. 1 m, Septbr.-Oktbr. H.
Bigelowii
Gray, Kalifornien, 50 cm, gule med
brunagtig Midte, Juni-Juli. H. Hoopesii, Gray,
Nordvestamerika, 50-65 cm; Stængelen bærer 1-6
Kurve; Blomsterne er gule, Maj-Juni. H. er
smukke, statelige Stauder, som er uundværlige i
Rabatter og til Plantning foran Busketter; de er

illustration placeholder
Helenium Bigelowii

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free