- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
427

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemerocallis - Hemionitis - Hemitelia - Henkogning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

noget kortere end Stængelen, som bærer 6-12
orangebrune Blomster. Af denne Art findes nogle
Varieteter: fl. pl. (H. Kvanso) med fyldte
Blomster, og heraf en Undervarietet: fol. var. med
hvidstribede Blade. H. Middendorfii Trautv.
& Mey., Amur; 40 cm. Bladene knapt af Længde
med Stængelen, som har 2-4, næsten siddende,
vellugtende, gule Blomster. H. minor (Syn.
graminea) Mill., Nordasien; 40 cm. Bladene smalt
linieformede af Længde med Stængelen, der bærer
3-6 gule, svagt vellugtende Blomster; i de senere
Aar er der tiltrukket en Del ekstra storbl.
Varieteter; hvoraf særlig H. hyb. Souverein
udmærker sig ved store trompetformede Blomster,
gule med brun Bagside. H. er anvendelige til
Plantning paa Stauderabatter; men navnlig
dekorative ved Damme og Vandløb. Kultur: H.
formeres ved Deling og trives i enhver kraftig, noget
fugtig Jord, helst i Halvskygge, hvor de kan staa
uforstyrrede i flere Aar.
C. V. L.

Hemionitis (Polypodiaceæ), Varmhusbregne af
lav Vækst; de sporebærende Blade med opret, de
golde med horisontal Vækst. H. cordata Roxb.,
Ostindien, med hele, hjerteformede Blade. H.
palmata
L., Brasilien, med 5-lappede Blade.
Kultur se Bregnekultur.
M. H.

Hemitelia (Cyatheaceæ), Varmhus eller
halvvarmt Hus. Træagtig Bregne i Lighed med
Cyathea; som ældre anvendelig i større Bregnehuse
eller Vinterhaver. H. capensis R. Br.,
Sydafrika, med dobbelt eller tredobbelt finnede Blade.
Kultur se Bregnekultur.
M. H.

Henkogning er absolut den bedste af alle
kunstige Opbevaringsmaader, da Næringsstofferne i
Produkterne derved ikke alene bevares, men
Smagsstofferne yderligere udvikles. For at faa
Produkterne gjort holdbare ved en Henkogning,
maa de opvarmes til saa høj en Varmegrad, at
de Bakterier og Sporer, der findes ved og i dem,
uskadeliggøres, samtidig med at man hindrer
Luften i at trænge ind. Man maa derfor have Glas,
Flasker eller Daaser, der kan lukkes fuldstændig
lufttæt. — Glas er de bedste og letteste at bruge,
men dyre. De lukkes alle med en Blikplade eller
Glaslaag ved Hjælp af en Gummiring. Denne maa
være ubeskadiget og elastisk, gamle brugte Ringe
er derfor ikke gode. Benyttes Bliklaag, skal disse
til Frugt være gult lakerede, da Frugtsyren kan
angribe de ulakerede, og Frugten farves mørk.
Glaslaagene og Kanten, hvorpaa Gummiringen skal
ligge, maa være planslebne og absolut uden
Ujævnheder. Laagene holdes under Kogningen fast med
en Krampe, Bøjle eller Skruering. — Af Flasker
bruges vidhalsede, saakaldte Sirups- el.
Frugtflasker. De kan faas direkte fra Glasværkerne.
Flaskerne lukkes bedst med Korkpropper. De skal
være ny og gode, udkoges umiddelbart før Brugen,
aftørres og dyppes i smeltet, godt varmt Parafin,
fastholdes under Kogningen ved at overbindes med
Sejlgarn eller Staaltraad. Efter Kogningen skal
Flaskerne lakkes eller gibses for at blive lufttætte.
Flasker kan ogsaa lukkes med Vat. Daaser bør
kun bruges til Grønsager. — Af Hensyn til
Emballagen henkoges kun de fineste og bedste
Havesager. Alle smaafrugtede Frugtarter koges paa
Flasker. Frugten maa ikke være overmoden, den
kommes friskplukket paa Glas eller Flasker og
overhældes med en gennem Vat (hygroskopisk Bomuld)
filtreret Opløsning, kogt af 1/2-1 kg ultramarinfrit
Sukker til 1 l Vand. Sukkermængden afhænger
kun af Frugtens Syrlighed. Til Stikkelsbær,
Brombær, Kirsebær, Æbler, Pærer bruges en svagere,
til Solbær, Blommer en stærkere Opløsning.
Jordbær, Ribs, stærktmodne Pærer (skaaret i
Smaastykker), Melon koges ikke med Opløsning, men
neddryssede med c. 20 pCt. Sukker. Glassene maa ikke
fyldes fuldstændigt, da Indholdet under
Opvarmningen udvider sig, og er de for stærkt fyldte og
Laaget fastholdes stramt, kan Spændingen blive saa
stærk, at Glassene knækker. Ved Kogningen drives
Luften ud; under Afkølingen trækker Indholdet sig
atter sammen, og holdes Laaget fast med Klemmer
og Gummiringen slutter, vil ingen Luft kunne
slippe ind, og der dannes et luftfortyndet Rum
(Vakuum). Luften, der findes udenom Glasset, vil
derved øve et meget stærkt Pres paa Laaget,
hvorved dette holdes nede, selv om Klemmerne tages
af, og Glasset kan kun aabnes ved enten at opvarme
Indholdet eller ved med en Naal eller Kniv at løsne
Gummiringen, saa Luften slipper ind. Selve
Kogningen foregaar bedst ved Damp. Dertil kan
benyttes en Vaskekedel eller Gryde, hvis man ikke
har en flad Blikkedel. Der maa blot være en Rist,
som Flaskerne kan staa paa. Risten laves bedst af
en gennemhullet Blikplade og maa forsynes med
Tæer paa 5-10 cm Højde, saa mange, at Risten
staar godt fast. I Kedlen kommes saa meget Vand,
at det gaar op til Risten, et tætsluttende Laag
lægges paa, og Frugten koges ved den Damp,
Vandet udvikler. Frugten bliver finest ved blot at
pasteuriseres og behøver kun at opvarmes til 80° C.
for at blive holdbar. Sammen med Frugtflaskerne
kan sættes en Flaske med koldt Vand og et
Termometer. Ved Hjælp deraf kan Varmegraden
iagttages og overholdes. Der vil som Regel medgaa 1/2
Time til Indholdets Opvarmning til 80° C. Er
Glassene store, bør de staa ved 80 ° 10-20 Min.,
ligeledes hvis Frugterne er faste og skal gøres
møre. Vædske opvarmes hurtigere end hel Frugt.
Grønsager er langt vanskeligere at faa gjort
holdbare ved en Henkogning i Hjemmene, end Frugter.
De skulde nemlig helst opvarmes til en højere
Varmegrad, end det er muligt i alm. Gryder, for
at faa Bakterier og Sporer tilintetgjorte. Af den
Grund koges Ærter ofte 2 Gange med 1 Døgns
Mellemrum, men en langvarig Kogning (c. 2
Timer) synes at være nok saa praktisk. Grønsager
til Henkogning maa ligeledes være friskplukkede
og ikke for grove. Inden de kommes paa Glas eller
Daaser, koges de 2-5 Min. i letsaltet Vand og
overrisles derefter med koldt Vand. Naar de er fyldte
paa Glas, overhældes Asparges og Bønner med en
filtreret Opløsning af 10 g Salt til 1 l Vand. Til
Ærter tilsættes desuden 20 g Sukker. Spinat og
Syre fyldes først paa Glas efter at være kogt til
on jævn sammenfaldende Masse. Kørvel hakkes fint
og kommes saa paa smaa Glas. Kogningen
foregaar bedst i Vandbad; har man ingen Rist i
Gryden, omvikles Glassene med Hø. Kogningstiden er
1-2 Timer, eftersom Glassene er store til; den
regnes fra det Øjeblik, Vandet i Gryden koger.
Henkogte Produkter maa den første Maaned opbevares

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free