- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
431

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hindbærmøllet - Hindbærsnudebillen - Hindbær-Stængelsyge - Hindebæger - Hippeastrum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forvinger er brune med guldgule Pletter, 4 i For-
og 2 i Bagkanten. Larven lever i Eftersommeren
i Frugtbunden, overvintrer i Kokoner under f. Eks.
løs Bark paa tørre Hindbærskud; om Foraaret gaar
den ind i Knopperne og i Marven paa unge Skud,
som visner. Forekommer Skadedyret talrigt, bør
angrebne Skud indsamles og brændes.
A. T.

Hindbærsnudebillen, hallonviveln (s.),
Anthonomus rubi Hbst., en meget lille Bille med snabelagtig
udstrakt Hoved, af blaasort Farve; den lægger sine
Æg i Knopperne paa Hindbær, Jordbær, Hyben m.
fl. Efter Æglægningens Slutning gnaves et dybt
Hak i Knopstilken for at hindre, at Knoppen
springer ud. Ofte falder Knopperne af. Et meget
skadeligt Dyr, især paa Jordbær. Med et Net kan
dels Billerne dels de løst siddende ægbelagde
Knopper let indsamles.
A. T.

Hindbær-Stængelsyge, foraarsaget af Svampen
Didymella applanata, har i de senere Aar
anrettet en Del Skade i mange Hindbærkulturer;
Stænglerne angribes i Eftersommertiden i deres
første Leveaar og faar store brune Skjolder, ofte med
et blaadugget Skær; i andet Aar udvikles
Blomsterskuddene ikke, eller de dør, inden Frugten
modnes; Angrebet kan forveksles med Frostskade. Sikre
Midler mod H.-S. kan endnu ikke angives; det kan
anbefales at fjerne de gamle Stængler snarest efter
Frugtplukningen og at sprøjte Aarsskuddene med
Formalin- eller Blaastensopløsning om Efteraaret
efter Løvfald.
F. K. R.

Hindebæger se Statice.

Hippeastrum (Amaryllidaceæ), Varmhus.
Blomstrende Løgvækst, hvis fleste Arter hører hjemme
i de tropiske Egne af Amerika. Gaar endnu
almindeligst under den ældre Benævnelse:
Amaryllis, der saaledes kommer til at omfatte
forskellige Slægter: Amaryllis (A. Belladonna L.),
Hippeastrum, Nerine, Sprekelia (S.
formosissima (Syn. A. formosissima), Vallota,
Zephyranthes o. fl., der kræver noget
forskellig Kultur. H. indbefatter de smukkeste Arter
med store, pragtfulde Blomster, flere sammen paa
en Blomsterstængel, f. Eks.: H. aulicum Herb.,
H. equestre Herb., H. Reginæ Herb. med
den bekendte Haveform H. R. Johnsonii (Syn.
A. J.), med hvide Striber paa blodrød Grund, og
særlig H. vittatum Herb., hvis store, hvide
Blomster har dobbelte røde Striber. Ved
Krydsning af disse, hvortil særlig den sidstnævnte er
benyttet, er fremstaaet en Mangfoldighed af
pragtfulde Hybrider med hvide, stribede og røde
Blomster i alle Afskygninger og nogle af kæmpemæssig
Størrelse, ofte meget dyre at anskaffe i
blomsterdygtige Løg, naar man vil have sjældne
Navnesorter, men Hybrider i Rummel fra gode Firmaer
er forholdsvis billige og meget lønnende. H.
vittatum rubrum
har røde Blomster med hvide
Striber. Kultur: Frøformering er meget
langvarig og bliver derfor nærmest Specialisters og
Amatørers Sag. Frøet modnes hen paa Foraaret
og indsamles, saa snart Frøkapslen begynder at
aabne sig. Frøet saas helst straks i sandblandet
Jord paa Undervarme. Naar Planterne har
begyndt at danne smaa Løsg, prikles de fra Frøskaalene
i Smaapotter og anbringes atter paa Undervarme.
Hen paa Sommeren giver man dem paa ny en
Omplantning, og de kraftigste anbringes nu
enkeltvis i Potter, som nedgraves paa en varm Bænk.
Saa snart de er komne i Vækst, vandes de
rigeligt, senere tillige med Gødningvand, og man maa
forny Gødningen i Bænken, hvis Varmen skulde
tabe sig. Frøplanterne behandles fra nu af som
de gamle Planter. Den almindelige Formering sker
ved Sideløg, der dog ikke maa skilles for tidligt
fra Moderløget, fordi de udvikler sig hurtigst i
Forbindelse med dette. De Sideløg, der er store
nok til at skilles fra Moderplanterne ved disses
Omplantning om Foraaret, plantes hver for sig i
Smaapotter eller flere sammen i større og
kultiveres hele Sommeren igennem paa Undervarme i
Bænk nær Glasset, idet man søger at holde dem i
rask Vækst saa langt ud paa Efteraaret som
muligt. De skygges kun lige den første Tid, ellers
kultiveres de for fuld Sol og rigelig Luft. De
gamle Planter opbevares i Hviletiden fuldstændig
tørt paa et Stillads i et lunt Planteskur, hvorfra
de efterhaanden tages frem til Drivning, naar
Blomsterknoppen kan skimtes. Planter, som skal
drives meget tidligt i Vintertiden, hvortil kun
store og faste Løg udsøges, sættes i et varmt Hus,
hvor Blomsterstængleriie hurtigt vil vise sig.
Forinden omplantes de, for saa vidt de trænger dertil,
thi det er ikke nødvendigt at foretage Omplantning
oftere end hvert 2. eller 3. Aar, naar man til
Erstatning fornyer den øverste Jord og senere giver
flydende Gødning. Ved Omplantningen pilles alle
friske Rødder forsigtigt op, den gamle Jord rystes
fra, og den ny stoppes forsigtigt ind mellem

illustration placeholder
Hippeastrum vittatum rubrum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free