Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hippophaë - Hirse - Hjerteblomst - Hjertegræs - Hjertensfryd - Hjortetaksbregne - Hjortetakstræ - Hjortetrøst - Hjortetunge - Hjulhakke - Hjulkrone - Hoffmannia - Hollandske Planter - Hollandsk Gravning - Holodiscus discolor - Homogyne - Honningdug - Honningsvamp - Honungsdagg - Hoodia - Hoplocampa - Hoppstjärtar - Hordeum - Horminum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værdi soin Prydbusk, idet den gennem Efteraaret
og Vinteren som oftest er tæt besat med smukke,
ærtestore, orangegule Bær. H. salicifolia Don.,
Himalaya, ligner i alt væsentligt foregaaende.
A. B.
Anvendelse: Hippophaë er en haardfør,
smuk og nøjsom Plante, der giver god Kontrast
i høje Busketter, er fortrinlig til Læ og til
Dækning af fugtig Sandbund og Dæmninger, som den
efter gentagen Nedhugning i yngre Alder
gennemvæver med Rodskud. Hunplanten dekorerer som
Masseplantning i Vinterlandskab ved sit Mylr af
Bær, der ikke søges af Fuglene, og den bør ikke
savnes i Sammenstillinger af Planter med
Sirfrugter. Kultur: H. formeres ved Frø, som saas
straks efter Modning eller indslaas i Grus om
Vinteren og saas om Foraaret, eller endog blot saas
tidligt om Foraaret, og det vil da alligevel som
Regel spire samme Foraar eller Sommer. De unge
Planter beskyttes første Vinter imod tør, streng
Kulde, optages som 1-2aarige om Foraaret, studses
paa Roden, og hvis de er 2aarige, tillige paa
Toppen og prikles i 7-9 Rækker paa 1,20 m brede
Bede, hvorfra de efter 2 Aars Forløb optages og til
Viderekultur studses paa Rod og Top, hvorpaa de
plantes i Rækker i 50-65 cm Afstand. H. kan
ogsaa formeres ved træagtige Stiklinger. H. trives
i enhver Jord, kun ikke stærkt leret, og bedst paa
noget sandet Bund med lidt Fugtighed. Den har
Tendens til at vokse op med en enkelt Stamme, men
kan bringes i Buskform ved Nedskæring, dog maa
i saa Tilfælde ved ældre Planter iagttages, at man
skærer over forud tilstedeværende Smaagrene, da
Resultatet ellers kan mislykkes.
J. B.
Hirse se Panicum.
Hjerteblomst se Dicentra.
Hjertegræs se Briza.
Hjertensfryd Melissa officinalis L.
(Labiatæ), fleraarig Urt fra Italien; dyrkes sjældent
i Norden og kun, fordi dens Blade bruges paa
Apothekerne. Kultur: Formeres ved Deling i det
tidlige Efteraar. Planterne gives en indbyrdes
Afstand af c. 30 cm. Voksepladsen maa helst være
solaaben og Jorden noget tør.
J. J. H.
Hjortetaksbregne se Platycerium.
Hjortetakstræ se Rhus typhina.
Hjortetrøst se Eupatorium.
Hjortetunge se Scolopendrium
officinarum.
Hjulhakke se Haveredskaber.
Hjulkrone se Borrago.
Hoffmannia se Campylobotrys.
Hollandske Planter er ligesom »Belgiske Planter«
en kommerciel Fællesbetegnelse, dog ikke saa
skarpt afgrænset som denne. Men sædvanlig vil
man ved Betegnelsen »Hollandske Planter« forstaa
dels Coniferæ dels forskellige blomstrende Planter,
der forhandles med Klump og er bestemt for
Drivning (Rhododendron, Azalea, Kalmia, Syrener,
Prunus o. s. v.). Hovedcentret for Fremstillingen af
disse Planter er Boskoop.
F. S.
Hollandsk Gravning er en Art
Undergrundsgravning, der løsner Jorden i 2 Spadestiks Dybde. Den
benyttes, naar man vil bearbejde Jorden dybere
end ved sædvanlig Gravning,, men hvor
Undergrunden er saa daarlig, at man ikke kan anvende
Kulegravning, hvorved Undergrunden vilde komme op
til Overfladen til Skade for Plantevæksten. H. G.
udføres saaledes, at Arbejderen først graver det
øverste Spadestik paa sædvanlig Maade, og naar
han er færdig med den første Gravefure, som maa
være nøjagtig lige og ren, gaar han ned i denne,
og idet han begynder fra den ene Ende, vender han
Jorden i den. Den omgravede Jord dækkes derpaa
med det øverste Spadestik fra den næste Gravefure,
hvori Bunden ligeledes omgraves o. s. fr.
G. B.
Holodiscus discolor se Spiræa
ariæfolia.
Homogyne (Compositæ), Stauder. H. alpina
Cass., Alperne, vokser paa sumpede, moseagtige
Steder; c. 25 cm højt Blomsterskaft. Smudsig
rødlige Blomsterkurve i Juni-Juli. Bladene tykke,
friskgrønne, nyreformede, c. 5 cm brede. H.
discolor Cass., Alperne; Undersiden af Bladene er
hvidlig, lys rustfarvet; purpurrøde Blomster i Juli.
Kultur: Formeres ved Deling og plantes i en
humusrig lidt fugtig Jord paa Stenhøj i
Halvskygge.
G. B.
Honningdug se Bladlus.
Honningsvamp, Armillaria mellea er en
for allehaande Træer meget farlig Snyltesvamp. Den
optræder især ødelæggende i Skove, men angriber
ogsaa baade Frugttræer og Prydtræer i Haver og
Parkanlæg, især hvor disse støder op til Løvskove.
Svampen angriber Træernes Rødder og vandrer
derfra op i Stammen, hvor der dannes brune, flade,
netformigt forgrenede Strenge, de saakaldte
Rhizomorfer, som baner sig Vej imellem Barken og
Veddet, dræber Dannelsesvævet og til sidst hele Træet,
des hurtigere, jo yngre dette er, saaledes at
5-6-aarige Træer gaar til Grunde i samme Aar, som
Angrebet finder Sted. Frugtlegemerne, der viser
sig i Septbr., er honninggule Paddehatte, sædvanlig
af 8-12 cm Højde og Bredde, med en opsvulmet
Ring midt paa Stokken og sorte Haarbundter paa
Hattens Overside. De bryder frem ved Grunden af
Stammen langs de overfladisk liggende Rødder eller
fra de i Jordbunden krybende sorte Strenge, der
ogsaa gør Skade ved at trænge ind i Vandledninger,
som de ofte ganske kan udfylde. Naar det opdages,
at et Træ er angrebet af denne Svamp, bør det
ryddes og Stubben fjernes, da Svampen ellers breder
sig gennem Jordbunden til Nabotræerne.
F. K. R.
Honungsdagg (s.) se under Bladlus.
Hoodia se Scytanthus.
Hoplocampa se Blomme- og
Æblebladhveps.
Hoppstjärtar (s.) se Springhaler.
Hordeum (Gramineæ). H. jubatum L.,
Silkeaks, Nordamerika; enaarigt Sirgræs, 50-60 cm. De
smukke Aks er meget anvendelige, saavel i frisk
som tørret Tilstand, til Buketter, men maa for at
være holdbare afskæres, før Modningen begynder;
H. er ogsaa anvendelig som Rabatplante og i
Grupper. Blomstringstid Juli-Septbr. Kultur: Saas
i April-Maj paa Voksestedet, udtyndes til 20 cm
Afstand. Naar den saas i kold Bænk i April og
udplantes i Maj, vil den blomstre noget tidligere.
Frøets Spirekraft 2 Aar; Spiring i Løbet af 1-2
Uger.
L. F.
Horminum (Labiatæ). H. pyrenaicum L.,
Alperne, Pyrenæerne, 25 cm; fleraarig. Bladene i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
