- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
434

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horminum - Hornnød - Hornskulpe - Hortensia - Hoteja - Hottonia - Hovedkaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Roset; stilkede, ægovale; Blomsterne violette,
kortstilkede i Kranse, der tilsammen danner en
aksformet Stand; Juni-Juli. Kultur: H. formeres ved
Frø eller Deling og plantes mellem Sten paa
solrige Steder paa Stenhøjen i kalkholdig Jord.
A. L.

Hornnød se Trapa.

Hornskulpe se Glaucium.

Hortensia se Hydrangea.

Hoteja se Astilbe.

Hottonia (Primulaceæ), haardfør Vandplante. H.
palustris
L., Vandrøllike, Europa, Danmark;
en fleraarig Plante med svømmende, kamformigt
fjersnitdelte Blade og rankt Blomsterskaft med
kransstillede, blegrøde Blomster. Plantes i
stillestaaende Vand. Kultur: Formeres ved Deling.
A. L.

Hovedkaal er toaarige Køkkenurter, der ligesom
Blomkaal og Grønkaal skal nedstamme fra den
ogsaa her i Landet vildtvoksende Brassica oleracea L.
(Cruciferæ). Hovedkaalen deles efter ydre Form
og andre Egenskaber i 4 Grupper: I Hvidkaal,
II Rødkaal, III Spidskaal og IV Savoykaal.
I. Hvidkaal er den af Grupperne, der dyrkes i
størst Udstrækning, og hvad der med Hensyn til
Kultur gælder for den, gælder ogsaa i et og alt
for Rødkaal og i Hovedsagen ogsaa for de andre
Grupper. Der findes en Mængde Varieteter af H.,
og af disse maa de nedennævnte anses for at være
nogle af de bedste og særlig at anbefale til
almindelig Dyrkning. Amager-H. har rundt
Hoved, er meget fast, sildig og holdbar og bruges til
Hovedforsyning den største Del af Vinteren og til
Eksport; den holder til hen i Maj. Den er
oprindelig temmelig højstokket, men der er senere
tiltrukket Sorter af halvhøj A.-H. og lav A.-H.
Brunsviger-H. er lavstokket med store, faste men
flade Hoveder, den er ikke saa sildig og ikke saa
holdbar som den foregaaende, den holder kun til
lidt efter Jul. Ruhm von Enkhuizen er
rundhovedet, meget tidlig og stor men lidet holdbar.
Ditmarsker-H. er meget tidlig, har store,
runde, faste Hoveder. De samme gode Egenskaber
har Københavns Torve-H. Af disse
Varieteter findes der igen flere gode og anerkendte
Stammer, idet forskellige Frøavlere tiltrækker
hver sin i en eller anden Retning særprægede
Stamme. Alle Hvidkaalvarieteter ynder en kraftig,
helst noget skørleret Jord, der er stærkt gødet og
med fri Beliggenhed, hvorfor de ogsaa trives bedst
paa aaben Mark og der er mindst udsat for
Angreb af Svampe og Insekter. Naar der er Tale om
Dyrkning af Hvidkaal efter en mindre Maalestok,
vil de forskellige Arbejder lettest og bedst kunne
udføres ved Haandkraft, hvor derimod større Arealer
anvendes til denne Kultur, bruges i Almindelighed
Hestekraft og Maskiner. Kultur paa mindre
Arealer: Frøet saas i let Jord paa en Sydrabat eller
et andet beskyttet Sted først i April, naar Jorden er
bekvem. De opkomne Planter udtyndes, naar de har
skiftet Blade, til 6 cm Afstand, for at de kan blive
butte og kraftige til Udplantningstiden. For
tætstaaende og lange, forløbne Planter bør aldrig
benyttes, thi foruden at de vanskeligt vokser i tørt
og solrigt Vejr, giver de Anledning til megen
Efterplantning, hvorved Kaalstykket faar et uens
Udseende, og hvorved Udbyttet i Reglen forringes
betydeligt. Jorden til Hvidkaal graves om Efteraaret
dybt, kan man hollandskgrave eller kulegrave
Stykket, vil det lønne sig at gøre det, og har man et
Jordstykke, der ikke før har været gravet saa dybt,
bør dette særlig anvendes til Hvidkaal, da denne
bedre end nogen anden Køkkenurt trives i en raa
og leret Jord, naar der kun ikke spares paa
Gødningen. Jorden gødes om Efteraaret med frisk
Gødning, helst Ko- eller Svinegødning. En
Tilsætning af forraadnet Tang er meget gavnlig til
Hvidkaal. Gødningen nedgraves i et Spademaals Dybde;
paaføres den om Efteraaret, kan der anvendes frisk
Gødning, paaføres den først om Foraaret, maa den
være noget forraadnet. Har man ikke rigeligt med
god Staldgødning, vil et Tilskud af Kunstgødning
være at anbefale. 500 g 37 pCt. Kaligødning og 1
kg 18 pCt. Superfosfat pr. 100 m2, udstrøet og
nedgravet sammen med Staldgødningen, vil under
almindelige Forhold være passende. Om Foraaret, saa
snart Jorden er bekvem, jævnes den kun med en
Jærnrive og tromles med en tung Jærntromle.
Naar Planterne i sidste Halvdel af Maj er tjenlige
til Udplantning, skuffes Stykket og rives, for at det
fremspirende Ukrud kan blive ødelagt. Er Jorden
let, graves Stykket ikke, med mindre den
skal gødes, men er den haard og
sammenfalden, graves og rives den. Er Jorden paa
Frøbedet tør, vandes nogle Timer, før Planterne
tages op. Disse maa ikke trækkes op, før de er
løsnede med en Greb eller et andet Redskab, for
at skaane Rødderne saa meget som muligt. De
plantes med Plantepind godt fast og saa dybt,
at Hjertebladet er frit over Jorden, samt i en
Afstand af 60 cm saavel mellem Rækkerne som
mellem Planterne i Rækken og vandes godt, selv om
det er Regnvejr. I tørt Vejr kan det blive
nødvendigt at gentage Vandingen efter nogle Dages
Forløb. Et Par Gange om Ugen maa Kaalstykket
efterses, og man planter efter, hvor Planterne er
gaaede ud. Er det Snegle eller Knoporme, der har
ødelagt Planterne, maa disse Dyr først indsamles
Morgen og Aften; Knopormene findes let i
Jordoverfladen ved de afgnavede Planter. Sidst i Juni hyppes
Kaalen, hvorved man maa passe, at Hjertebladene
ikke tildækkes med Jord, og for øvrigt holdes
Stykket rent for Ukrud og Utøj Sommeren igennem. Er
Jorden, som den helst skal være til Hvidkaal, noget
leret, dybt gravet og godt gødet med frisk Gødning,
vil Kaalen i Reglen ikke behøve kunstig Vanding,
men vil selv i de tørreste Somre udvikles til den
største Fuldkommenhed. Naar Kaalen efter
Plantningen er kommet godt i Vækst, vil det fremskynde
Væksten noget, om man i fugtigt Vejr udstrør
noget Chilisalpeter over Stykket, f. Eks. 500 g
pr. 100 m2. Hvidkaal optages sidst i Oktbr. eller
først i Novbr.; har det frosset om Natten, maa der
ventes, til Planterne er optøede. De store og løse
Blade brækkes af, Hovederne sorteres til de
forskellige Brug og anbringes derefter paa
Opbevaringsstedet. Kaalen optages med Rod og sættes paa
Hovedet med Roden opad i to Lag; den lades
utildækket i 8-12 Dage, men kan den beskyttes med
Lemme, som lægges over, saaledes at Blæsten frit
kan stryge ind under disse, vil det være meget
gavnligt. Kulens Bredde maa af Hensyn til
Dækning saavel med Lemme som Jord ikke være over
1,20 m. Naar Kaalen er godt tør, dækkes med et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:57:01 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free