- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
436

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedkaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedkaal paa større Arealer: Her vil man i
Stedet for Spade og Rive anvende Plov og Harve
ved Jordens Bearbejdning, og ved Renholdelse af
Stykket bruge Hest og Radrensere. Jordstykket
pløjes om Efteraaret forud for Benyttelsen, og skal
man benytte frisk Staldgødning, paaføres den og
nedbringes ved Pløjningen. Da Hovedkaalen fordrer
stærkt gødet Jord, vil det være gavnligt foruden
Staldgødningen at give Jorden et Tilskud af
Kunstgødning, større eller mindre efter Jordens Behov
og efter den Staldgødningsmængde, der kan
anvendes, f. Eks. 100 kg 18 pCt. Superfosfat og 50 kg
37 pCt. Kali pr. ha; denne Gødning paaføres og
nedbringes samtidig med Staldgødningen. Om
Foraaret pløjes Jorden en eller to Gange, og har den
ikke faaet Gødning om Efteraaret, gives den før
Pløjningen et godt Lag helst noget forraadnet Ko-
eller Svinegødning. Paaføres Kunstgødningen om
Foraaret, bør den udstrøs og nedbringes saa tidligt
som muligt. Frøet kan saas paa Bede og Planterne
henplantes paa Voksestedet, eller Saaningen kan ske
paa Voksestedet. Anvendes denne sidste Metode,
maa Jordstykket være pløjet, harvet og tromlet,
saaledes at Saaningen kan ske umiddelbart efter
Behandlingen, i sidste Halvdel af April eller
allerførst i Maj. Saaningen foretages med Haand- eller
Radsaamaskine, og der gives af Hensyn til
Rensningen en Afstand af 60 cm imellem Rækkerne for
alle Sorter. Frøet saas c. 1 cm dybt og der
anvendes, naar det er godt og paalideligt, højst 3 kg pr.
ha. Da det er vanskeligt at fordele et saa lille
Kvantum Frø paa et saa stort Areal, og da det vil
være Spild af dyrt Frø at bruge mere, blandes det
med noget billigere Frø af andre Korsblomstrede,
hvis Planter er lette at skelne fra Kaalplanterne,
de er da lette at luge op ved Udtyndingen, eller
det blandes med Frø, der ikke er spiredygtigt. Naar
Planterne er store nok, udtyndes de og der gives
dem, alt efter Varietetens Størrelse, en Afstand af
50 eller 60 cm. Henplantes Planterne paa
Voksestedet, maa Jordstykket pløjes og Jorden findeles
umiddelbart forinden Plantningen, der alt efter
Varietetens Tidlighed og efter den Tid, til hvilken
man ønsker brugeligt Produkt, foretages til noget
forskellig Tid, men Hovedplantningen finder Sted i
sidste Halvdel af Maj. Plantefrøbedet
gennemvandes og Planterne optages med saa god Rod som
muligt, de holdes beskyttede mod Solen, plantes med
Plantepind og vandes, hvis det er muligt.
Afstanden imellem Rækkerne bør ogsaa her være 60 cm
og imellem Planterne i Rækkerne fra 50 til 60 cm
efter Varietetens Størrelse. Naar de saaede Planter
er kommet godt op og de udplantede har taget godt
fat, vil det lønne sig at udstrø noget Chilisalpeter,
f. Eks. 100 à 125 kg pr. ha, over Stykket, helst
lige før en Regn eller da i fugtigt Vejr.
Rensningen foretages naar det er nødvendigt og saa længe
Pladsen tillader det med Radrensere imellem
Rækkerne og med Haandhakke imellem Planterne i
Rækkerne. Hovedkaalen har mange Fjender.
Fuglene, navnlig Bogfinkerne, hjemsøger Frøbedene og
æder de spirende Frø eller trækker de unge
Planter op; Bedene kan beskyttes ved tæt Traadnet;
Frøplanterne kan angribes af »Sorte Ben«, der dog
ikke er særlig hyppig paa Frilands-Frøbede. Se
endvidere Oversigten over Sygdomme.
N. H.

Frøavl. Toaarig Kultur. Blomsterne er
tvekønnede. Selvbestøvning er almindelig, og
Krydsning foregaar let med alle andre Kaalformer; disse
maa derfor til Frøavl dyrkes med tilstrækkelig
Sikringsafstande, c. 1000 m; men de krydses ikke med
Kaalroe, Turnips, Rybs og Raps eller med vore
almindeligt vildtvoksende Korsblomstrede (se
Blomkaal). Frøavlen indenfor de forskellige Grupper af
Hovedkaal: Hvidkaal (med Undergruppen
Spidskaal), Savoy- og Rødkaal sker i Hovedtrækkene paa
samme Maade, men bliver dog noget forskellig,
navnlig efter Sorternes Tidlighed og Holdbarhed.
Indtil for faa Aar siden avledes i Danmark
hovedsagelig kun Frø af sildig Hvidkaal (især af
»Amager«), medens Avlen af de andre kun skete i ringe
Udstrækning. Krigsaarene medførte en stærk
Udvidelse af Avlen af baade sildige og tidlige, saa at
der f. Eks. i 1918 i Danmark avledes Hvidkaalsfrø
paa 529 ha. De klimatiske Forhold, især i
Kystegnene, viser sig særlig heldige for Kaalfrøavlen;
ogsaa den lette Adgang til Tang er her værdifuld,
baade som Gødning og Dækkemateriale. Egne eller
Lavninger med sildig Nattefrost om Foraaret og
tidligt om Efteraaret bør undgaas. —
Hvidkaalsfrøavlen er langt den vigtigste, og der
har udviklet sig flere forskellige Avlsmaader,
navnlig under Hensyn til, om det gælder Stamfrø eller
dog særligt paalideligt og ægte Frø eller
almindeligt Handelsfrø (Massefrøavl). Til de første maa
bruges Avl paa store, veludviklede Hoveder, der
omplantes Efter- eller Foraar, og til det sidstnævnte
Avl paa smaa, løse Hoveder, der overvintres uden
Omplantning paa Voksestedet; indenfor begge disse
Avlsmaader bruges atter to afvigende Maader:
Dels Saaning paa Bed med senere Udplantning, dels
Saaning paa Voksestedet, altsaa egentlig 4
forskellige Avlsmaader, som saa endda udføres hver især
med forskellige Afvigelser. Hvidkaalen kræver til
Frøavl samme Jordbund som foran nævnt ved
almindelig Dyrkning; hvor Kaalen skal overvintres
paa Voksestedet, maa Jorden være godt afvandet.
Haves forskellig Jord, da vælges ret svær Jord
til første Aars Dyrkning og en mildere Jord til
Frøavlsaaret, hvis Kaalen omplantes. God
Gødningskraft som til Avl af Hoveder i første
Sommer; i Frøaaret bør der gives rigeligt af
Fosforsyre- og Kvælstofgødning i det tidlige Foraar, f.
Eks. 300-400 kg Superfosfat og 200-300 kg Chili-
eller Norgessalpeter pr. ha (eller Ajle) eller der
gives, navnlig paa lettere Jorder, f. Eks.: 400-500
kg Thomasslakke, 300-400 kg Kainit og 200-300
kg Svovlsur Ammoniak, alt pr. ha om Efteraaret,
inden Jorden graves eller pløjes. Frisk Tang om
Efteraaret eller vel komposteret Tang om Foraaret
er udmærket Hjælpegødning ved Siden af
Staldgødning; ogsaa Tørvejord, især paa muldfattige
Jorder og i Forbindelse med Kalktilførsel virker godt.
Jorden bør løsnes dybt ved Undergrundsgravning
eller -pløjning i forudgaaende Efteraar.
Saaningen kan ske paa Bed med Udplantning senere hen
og det har følgende Fordele: Der kan saas tidligt,
saa man kan vente fuld og typisk Udvikling af
Hovederne inden Vinteren; der bruges kun en
Fjerdedel saa meget Stamfrø, som naar der saas paa
Voksestedet; man kan hindre, at Jordlopperne
ødelægger Planterne paa de forholdsvis smaa Stykker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free