- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
437

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedkaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Frøbedene udgør; der bliver god Tid til at
behandle Jorden inden Udplantningen, saa uren Jord
kan renbrakkes, eller en forudgaaende Afgrøde kan
faa Tid til Udvikling og Afhøstning; der bliver
ikke saa megen Rengøring efter Udplantningen og
intet Udtyndingsarbejde. Men Udplantningen er paa
store Stykker et ikke lille Arbejde. Ved Saaning
paa Voksestedet spares derimod
Udplantningsarbejdet, men man har Udtynding i Stedet.
Jordloppeangreb kan ikke altid afværges, saa der maa saas
om, hvilket maaske da bliver for sent; der
medgaar mere Frø, selv om det saas meget tyndt;
Jorden kan til tidlig Saaning (sidst i April) ikke
altid faa tilstrækkelig Behandling, og der kræves
mere Rengøringsarbejde. Til Storkultur vælges
gerne denne Maade og navnlig for at faa kun smaa
Hoveder til Overvintring paa Voksestedet, da de
saa bør staa tættere, og Udplantningsarbejdet
derved bliver forholdsvis stort. — Til Saaning
paa Bed af sildige Sorter
, som
Amagerstammerne, kræves et solrigt, lunt liggende Sted
med varm, muldrig Jord. Frøet kan bredsaas, ikke
tættere end 2-3 Frø paa hver 4 cm2, hakkes ned
med Rive, tilklappes eller tromles. Til 100 gr
Frø maa bruges 6-8 m2 Saabed, og der kan regnes
med 12-15,000 gode Planter deraf. Helst saas een
Gang til 10-14 Dage senere for sikkert at have
passende store Planter til Udplantning, især hvor
det gælder større Stykker. Til 1 ha medgaar c.
30,000 Planter og til 2 Saaninger medgaar
400-500 gr Frø og 40 m2 Saabed. Det spirende Frø
værnes mod Fugle og de unge Planter mod
Jordlopper. Der vandes kun naar nødvendigt for ikke
at fremme Sortebenssygens og
Korsblomstskimmelens Udvikling. Der kan
ogsaa rækkesaas med 15 cm Afstand, men det
kræver større Plads, naar Planterne ikke skal staa
for tæt i Rækkerne; til 100 m Rækkelængde
medgaar c. 40 gr Frø. Udplantningen sker sidst i
Maj—første Halvdel af Juni. Jorden pløjes eller
graves, samt harves eller rives og overslæbes eller
tromles lige forinden. Rækkerne afsættes med
Markør eller Snor med 65 cm Afstand og mellem
Planterne gives 50-65 cm. Bedet gennemvandes
grundigt, inden Planterne tages op, og Rødderne
dyppes i en Vælling af Kogødning og Ler straks
efter Optagningen, sættes i flade Kurve eller
Kasser og dækkes med vaade Sække. Vanding er da
unødvendig, navnlig naar Plantning i stærkt
Solskin undgaas. Sommerplejen er som ellers med
Radrensning, Tværhakning og Hypning.
Midt—sidst i Oktbr. er Planterne udviklede og tjenlige
til Optagning, men de kan staa til hen i Novbr.
Sortering sker forinden, idet alle uægte tages op
og lægges for sig; der ses nøje paa
Typeejendommelighederne, som Stokkenes Højde, Hovedernes
Form, Fasthed og Farve m. m. Paa de ægte
rykkes de yderste, løse Blade af og Planterne, navnlig
af lavstokkede Sorter, rykkes op med Rod, eller
Stokkene, især de højstokkede, hugges over med
en Roekniv eller klippes over med en langskaftet
Tjørnesaks, 8-10 cm neden for Hovederne.
Frøudbyttet synes at blive ens efter begge Maader, naar
blot Hovederne er veludviklede, men de ødelægges
ofte af Kaalens Brunbakteriose, der
lettere trænger op gennem Stokkene, naar de er
skaarne over. Hovederne kan udplantes om
Efteraaret straks efter Optagningen eller nedkules
indtil Foraaret; sidstnævnte Maade er i Reglen
sikrest. Skal Kaalen overvintres i Kule, udgraves
denne i 20-25 cm Dybde og c. 125 cm bred; heri
sættes Hovederne i Rækker paatværs, med
Rødderne (eller Stabbene) nedad; der føres Jord ind
om dem, og der kan sættes endnu et Lag Hoveder
ovenpaa; dækkes tilsidst med 8-10 cm Jord, og
naar haard Frost kan ventes, dækkes frostfrit med
Halm eller Tang. Plantningen sker bedst med
Spade; men ogsaa ved Hjælp af Plov paa forskellig
Maade: Ved almindelig dyb Pløjning, hvorved
Hovederne fordeles i hver 4.-5. Fure og dækkes med
den efterfølgende; der maa hjælpes efter med
Skovl eller Hakke for at faa dem dækkede paa
rette Maade, og ved Foraarsplantning maa Jorden
tillige trædes fast om dem. Eller Jorden kammes
op, hvorefter Hovederne sættes i Furen og
Kammene kløves derefter ind over dem. Til smaa
Hoveder kan bruges en »Planteplov« (f. Eks.
Slimminge- eller Mullerup-). Bunden af
Plovfurerne bør løsnes med en Undergrundsplov eller
en almindelig Plov med Skære, men uden
Muldfjæl, eller en Roeløfter. Hovederne kan sættes
noget paa skraa, hvis Stokkene er lange. Afstanden
mellem Rækkerne bør være 75-100 cm og mellem
Planterne i Rækken 35-45 cm efter Størrelsen.
Ofte udelades hver 5.-6. Række, for at der kan
blive en Gang at færdes paa ved Billefangning,
Opbinding og Høst. Ved Efteraarsplantning sættes
Hovederne saa dybt, at de dækkes med 4-5 cm
Jord, ved Foraarsplantning derimod saaledes, at de
rager lidt over Jordoverfladen, eller, som man har
begyndt i de seneste Aar, at sætte blot Stokken i
Jorden (men da maa Roden ikke skæres af),
medens Hovedet sættes helt oven paa Jorden.
Hovedet tørrer da ind uden egentlig at raadne, hvorved
det ikke bliver nødvendigt at træde eller støde
Jorden sammen for at støtte Stokken, saaledes som
man hen i Maj-Juni maa det, naar Hovederne
sættes ned i Jorden, hvor de saa raadner og efterlader
et Hul om Stængelen. Er der plantet om
Efteraaret, maa der hyppes 12-15 cm Jord op over
Rækkerne, og senere er en Dækning med halmet
Gødning eller Tang oftest nødvendig, saa de
holdes nogenlunde frostfrit. Om Foraaret trækkes
Dækkematerialet ud mellem Rækkerne, hvis det
er saa skørnet, at der uden Ulempe kan radrenses,
ellers maa det længste fjernes. Derefter skrabes
Jorden fra Hovederne og disse faar et Krydssnit,
1-2 cm dybt, for at lette Blomsterstænglen i at
bryde igennem; i faste Hoveder knækker den
ellers let. Da den i mildt Vejr begynder sin Vækst
tidligt (ofte først i Marts), maa disse Arbejder
gøres, saa snart Forholdene tillader det. Ved for
sildig Afskrabning knækkes let de allerede
gennemskudte Stængelspidser. Det er ogsaa forsøgt at
krydssnitte Hovederne allerede om Efteraaret inden
Plantningen, men dette er farligt, da
Brunbakteriosen faar for let Adgang, saa Hovederne ofte
raadner. Plantes om Foraaret, krydssnittes
Hovederne, med det samme de tages op af Kulen.
Foraarsplantningen sker, saa snart Jorden tillader
det, helst først eller midt i April. Inden
Plantningen gives Ajle eller Salpeter, som før nævnt, eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free