- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
438

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedkaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvdelen af Salpeteren bruges som
Overgødskning senere hen, naar Stænglerne begynder at
række sig. Der radrenses længst muligt mellem
Rækkerne og tværhakkes, og inden Stænglerne
hindrer det, hyppes Jord højt ind om dem.
Indfangning af Rapsbiller (Glimmerbøssen og
Skulpesnudebillen) er oftest nødvendig, saa snart
de begynder at vise sig, gærne sidst i Maj; det
sker bedst med en »Billefanger« (Boesens,
Express o. a.), og maa ofte gentages hver Dag,
indtil Angrebet ophører. Ogsaa Kaal-Galmyg,
Kaal-Bladlus og Skulpesvamp
indfinder sig nu ofte, og maa bekæmpes rettidigt som
nævnt ved hver især. Opbinding sker i Reglen
kun, naar det er værdifuldere Frø, og da til Stokke
ved hver Plante eller til Snore paa Pæle langs
begge Sider af Rækkerne. Ved almindeligt
Handelsfrø bruges i Reglen ikke Opbinding, især naar
Stænglerne staar tæt; og ved at give Rækkerne
Længderetning fra Øst-Vest, undgaar de oftest
bedre Stormskade, end naar de gaar i Nord-Syd.
Frømodningen begynder gærne sidst i Aug. eller
først i Sept., men kan i vaade og kolde Somre naa
helt hen i Oktb., og Nattefrost kan da gøre slem
Skade paa det endnu umodne Frø. Naar
Størstedelen af Frøet er mørkebrunt, kan det høstes og
afskæres da almindeligst med Rapssegl eller
Tjørnesaks. Gælder det store Stykker, hvor Kaalen er
overvintret paa Voksestedet, høstes undertiden med
Slaamaskine eller Selvbinder, — med
tilstrækkelige Frøspildsamlere og helst i Dug Morgen eller
Aften. Høj Modning, selv med Fare for lidt Spild
af det allerførst modne, giver størst Frømængde og
den bedste Kvalitet med høj Kornvægt og
Spiringsenergi. Modner det for uens, som det ofte
sker paa udplantede Hoveder eller efter haarde
Billeangreb, maa det høstes af 2-3 Gange, idet de
først modne Stængler eller Sideskud afskæres, f.
Eks. med en Beskæresaks, og Resten staar nogle
Dage. De bindes i Smaabundter og stilles i smaa
Spidshobe eller i Langhobe, støttede til en Lægte;
ofte maa de første dækkes med Halmtutter og de
sidste med løs Halm for at værne Frøet mod
Fugleangreb og vedholdende Regn. Sjældnere lægges
Stænglerne i løse Bunker paa Jorden. I uroligt
Vejr eftermodnes Frøet bedst, naar Stænglerne
lægges paa store Frøpyramider. Af værdifuldere Frø
bindes Stænglerne i Bundter og ophænges i Træk
under Tag. Frøet tærskes let ud med Plejl paa
Tærskesejl med blødt Underlag af Halm eller med
Tærskemaskine, og da helst en Pigtærsker med
rigelig Afstand mellem Cylinderen og Broen.
Derefter en Blæsning eller Grovrensning. Frøet
spredes tyndt i god Træk og kastes jævnligt, i
Begyndelsen 2-3 Gange dagligt, eller det lægges paa
Frøsejl og gennemsoles godt; det faar derved en smuk
Farve og god Holdbarhed, navnlig overfor Angreb
af Skimmel og Frømider. Færdigrenses.
Eller Frøet tørres blot saa meget, at det kan taale
at sendes i Sække til Tørreri, hvor det tørres i
kunstig Varme og Træk. — Saaning paa
Voksestedet
bruges mest i Storkultur og bør
af de sildige Sorter og til fuldt udviklede
Hoveder ske sidst i April i velbehandlet Jord. Der
saas med 65 cm Afstand mellem Rækkerne og 2
cm dybt; dækkes fast. Det er vanskeligt at saa
tyndere end med 2 kg Frø pr. ha, og for at være
mere sikker mod Jordloppeangreb, bør hellere saas
3-4 kg eller der iblandes Turnipsfrø; Jordlopperne
falder først over Turnipsplanterne, og imedens
gaar Kaalplanterne maaske nogenlunde fri;
tilbageblivende Turnipsplanter maa fjernes, inden de
trykker Kaalplanterne, der senere udtyndes til
50-60 cm Afstand. Eller der kan pletsaas i denne
Afstand med 3-4 Frøkorn hvert Sted, hvilket
sparer en Del Frø; der bør da i hverandet Mellemrum
mellem Kaalrækkerne saas en Række Turnips;
levner Jordlopperne Planter her, fjernes de let ved
Radrensning. I tørre Forsomre er Saaning paa
Voksestedet saa usikker, at det jævnligt mislykkes
helt. Den videre Pleje er som nævnt efter
Udplantning; kun maa der gerne radrenses og
tværhakkes 1-2 Gange mere. — Avl paa smaa,
uudviklede Hoveder
til Masseavl af
Handelsfrø er ret sikker her i Landet, navnlig i
Kystegne. Der saas som før nævnt paa Bed, men for
de sildige Sorters Vedkommende ikke før sidst i
Maj—først i Juni og med Udplantning 4-5 Uger
efter; 65 cm mellem Rækkerne og 25 cm mellem
Planterne i disse. Eller der saas almindeligst paa
Blivestedet med 80-100 cm mellem Rækkerne og
da først—midt i Juni; der udtyndes til 20-25 cm
eller undertiden udtyndes først om Foraaret, naar
man ser, hvor mange Planter der er kommet
heldigt gennem Vinteren; de herved optagne Planter
kan henplantes andet Sted. At ramme den rette
Saatid maa læres gennem Erfaring paa Stedet, da
det afhænger af Egn, stedlige Forhold, Jordbund
og Gødningskraft m. m. Maalet er at faa Planterne
saa vidt inden Vinteren, at de danner en stor Roset
af Blade og med et lille, nogenlunde sluttet
Hovede paa 8-10 cm Tværmaal; bliver de ikke saa
godt udviklede, skyder de i Reglen ikke
Blomsterstænglen igennem næste Aar, men vokser blot
videre og danner maaske Hoveder hen paa
Sommeren. Nævnte Størrelse af Planter overvintres
sikrest, og det sker paa Voksestedet. Planterne
efterses forinden nøje og alle uægte rykkes op og
kan erstattes med andre fra Yderrækkerne. Inden
Frosten hindrer det, hyppes Jord ind om
Planterne saa højt, at de yderste Blade klemmes op
om Hovederne; men disse maa ikke dækkes med
Jord, da de saa let raadner. Tidligst muligt om
Foraaret radrenses, saa noget af Jorden atter føres
ud mellem Rækkerne. Den videre Pleje er som
førnævnt ved Avl paa store Hoveder.
Driftsudgifterne ved denne Avlsmaade er langt lavere end
ved Avlen paa store, omplantede Hoveder, men
man er kun i ringe Grad i Stand til at foretage
Vragning af uægte Planter, saa der maa bruges
ubetinget bedste Stamfrø for at faa nogenlunde
paalideligt Frø, der ogsaa i Fremtiden kan hævde
sig i Afsætningen til Udlandet. — Tidlige
Hvidkaalsorter
, som »Københavns-Torve«
maa saas og plantes sildigere end nævnt ved sildig
Hvidkaal, da Hovederne ellers bliver for tidligt
udviklede og ikke til at overvintre. Saaning paa
Bed sidst i Juni med Udplantning sidst i Juli eller
Saaning paa Voksestedet i første Uge af Juli
vil i Reglen passe til veludviklede Hoveder.
Til uudviklede, smaa Hoveder og Overvintring
paa Voksestedet saas paa Bed først i Juli og
udplantes først i Aug., eller der saas
almindeligere paa Blivestedet midt-sidst i Juli. Efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free