- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
439

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedkaal - Hovedsalat - Hovenia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for sildig Saaning bliver der let for mange
Planter, som ikke skyder Blomsterstængel igennem
næste Sommer; tegner Planterne derimod til at
udvikle for store Hoveder, kan de i Eftersommeren
rykkes lidt løse eller nogle Rødder stikkes over
med en Spade. Frø af middeltidlige
Hvidkaalsorter
(Stensballe, Brunsviger, Centner o.
s. v.) avles efter omtrent samme Regler, kun med
Saanings- og Plantningstider afpassede derefter:
Sildigere end sildig Hvidkaal og førend lige nævnt
ved tidlig. — Om Gennemsnitsudbyttet er det
vanskeligt at opgive nærmere, da man endnu mangler
Statistik for en længere Aarrække, og der tilmed
er stor Forskel paa Sorters og Stammers
Tilbøjelighed til at give Frø. 800-1000 kg pr. ha maa
regnes som en god Avl; undertiden er naaet mere,
men langt mindre er ikke sjældent, særligt hos den
uøvede Avler; bl. a. er for sildig Saaning ofte
Aarsag til et daarligt Udfald. Værdien af de
udplantede Hoveder, som maaske ellers kunde sælges og
som kan være ret stor, maa ogsaa erindres. Af
godt Hvidkaalsfrø indeholder 100 gr 25-30,000
Korn med en Spireevne af 90-95 pCt. Spireevnen
holder i 4-5 Aar, men er en Del svagere, naar
det er ældre end 3 Aar. Kan spire ved +4° C.
og bruger under gode Forhold 6-10 Døgn.

Savoy- og Spidskaalsfrø avles omtrent
som Hvidkaalsfrø, og navnlig maa der ved
Saatiden tages nøje Hensyn til deres Tidlighed,
saaledes at de tidlige Sorter saas og udplantes
forholdsvis sildigt, for at Hovederne ikke skal blive
for store og vanskelige at overvintre, omtrent som
nævnt ved tidlig Hvidkaal, medens de sildigere
udviklede Sorter svarer omtrent til middeltidlig
Hvidkaal. Da Overvintringen er noget vanskelig
af store Hoveder af disse Sorter, avles i Reglen kun
Stamfrøet paa saadanne, medens Handelsfrø avles
paa Planter, der er saaet og overvintret paa
Voksestedet, og denne Avl viser sig at lykkes godt her
i Landet under passende Forhold. Frøene er
oftest noget mindre af disse, c. 30-45,000 Korn i
100 gr, og Vægtudbyttet er i Reglen 2-300 kg
mindre pr. ha end af Hvidkaal.

Rødkaalsfrø avles ganske som
Hvidkaalsfrø; kun bør Roden ikke skæres af Stokkene, da det
viser sig at mindske Udbyttet for meget; men der
er heller ikke saa megen Grund dertil, da Stokkene
er lavere. Frøudbyttet er oftest 2-300 kg mindre
end af Hvidkaal. 100 gr indeholder omtrent
25,000 Korn.
H. G—m.

Oversigt over Sygdomme paa Kaal:
Svampeangreb:
1.De spæde Frøplanter falder om og dør;
Rodhalsen sort Kimskimmel (Sorte Ben).
2.Rødderne bliver tykke eller forsynede med
Svulster og Knuder .. Kaalbroksvamp.
3.Hovederne af Hovedkaal bliver indvendig
bløde og raadne ... Kaal-Bakteriose.
4.Blomstrende eller frugtbærende Stængler
bliver tykke og krummede,
Frugterne
misdannede; kridhvidt Sporepulver paa
de syge Dele ... Hvidrust.

F. K. R.
Skadedyr:
A. Gnav paa Rødderne.
1.Indeni sædvanlig ærtestore
Opsvulmninger lever Larver af ...
Kaalgallesnudebillen.
2.Rødderne raadner udvendig fra eller fra
Spidsen som Følge af Angreb af hvide,
fodløse Larver af ...
Kaalfluen.
3.Større eller mindre Gnav udvendig paa
Rødderne:
a.Graa Natsommerfuglelarver Jordugler.
b.Krumbøjede, hvide Larver Oldenborre.
c.Cylindriske, glinsende gule, smalle
Larver af ... Smældere.
B. Angreb paa Blade og Stængler.
I. Sugning:
1.Paa Bladenes Underside af
Kaalbladlus.
2.Paa Blade og Hjærtet af yngre
Planter ... Kaaltæge.
II. Gnav.
a.Størknet Slim paa Bladene .. Snegle.
b.Larver indeni Plantedelene:
x.Indeni Bladpladen findes
Larver af ... Jordlopper.
xx.Fodløse Larver i Bladfod og
Bladstilk ... Kaalsnudebille.
c.Larver, der angriber udvendig fra.
1.22-føddede ... Kaalbladhveps.
2.16-føddede:
x1Mindre, grønne Arter:
y1 Ensfarvede ... Kaalmøl.
y2Med smaa sorte Prikker og
en smal hvid Sidelinie
Kaalpyraliden.
x2Større Larver:
z1 Haarede Kaalsommerfugle.
z2Nøgne ... Kaalugle.
d.Biller ... Jordlopper.
C. Angreb paa Blomsterdelene.
1.Sugende ... Bladlus.
2.Gnav af ... Glimmerbøssen.

A. T.

Hovedkaal. Anvendelse:
Hvidkaal er overordentlig anvendelig, særlig i en
billig Husholdning. Bruges til Suppe, stuvet
finthakket i Mælkesause, strimlet og brunet til brun
Suppe eller som »Gemyse«. Tilberedes ogsaa som
Surkaal. Er udmærket farceret med Kødfars,
enten som Rouletter, Dolmer eller fyldt
Hvidkaalshoved. Udhulede faste Hvidkaal kan ogsaa fyldes
med blandede Urter, Hvidkaalsblade med Æbler,
Kartofler, Svedsker og steges som Dolmer.
Hvidkaal anvendes ogsaa ustuvet til Flæske- eller
Kødretter sammen med Kartofler, ligeledes ustuvet til
Smørrebrød, kogt sammen med Kartofler og
Gulerødder. — Spidskaal er særlig god anvendt
ustuvet. Stuvet overhældes den med en god
Mælkesauce. — Savoykaal anvendes nærmest
ustuvet til Kødretter sammen med Kartofler og brun
Sauce. — Rødkaal. Bruges tilberedt »sødt og
surt« som »Gemyse« til fede Kødspiser. Rødkaal kan
garneres og spises med syltede Pærer, Æbler eller
Græskar. — Kaal kan udmærket tørres.
M. L.

Hovedsalat se Salat.

Hovenia (Rhamnaceæ). H. dulcis Thunb.,
Japan, er en høj eller meget høj Busk med
ægformede Blade og uanselige Blomster.
A. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free