- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
441

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Humus - Humusjorder - Hunderose - Hundetand - Hundetunge - Hundrofva - Hunnemannia - Husløg - Husmoderens Syltekammer - Hutchinsia - Hvepse - Hvidbede - Hvidblomme - Hvidbøg - Hvidgran - Hvidkaal - Hvidløg - Hvidmos eller Sphagnum - Hvidrust - Hvidtjørn - Hyacinthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammenblandet med Jorddelene forbedrer H. de
svære, stive Lerjorders Struktur, idet den gør dem
mere porøse og skøre og derfor lettere
gennemtrængelige for Vand og lettere at bearbejde med
Redskaberne. Den løse og lette Sandjord bliver ved
Muldindblanding mere bindende, men af særlig
Betydning er dog den større vandholdende
Evne
, som Mulden forlener disse Jorder med.
Et meget stort Humusindhold kan dog under visse
Forhold være uheldig for Plantevæksten og særlig
for Vinterafgrøder. H. Udvider sig nemlig meget
stærkt ved at mættes med Vand, og ved Frysning
forøges Rumfanget yderligere stærkt. Det øverste
.Jordlag vil derfor kunne hæves ret betydeligt om
Vinteren. Ved Indtrædende Tø falder Jorden atter
sammen, hvorved Planterødderne i større eller
mindre Grad blottes og udsættes for Udtørring. Af
væsentlig Betydning er ogsaa Humusstoffernes
Indflydelse paa Varmeforholdene i Jordbunden, paa
Absorptionsevnen, paa Salpeterdannelsen og
Kvælstofbindingen ved frit levende Mikroorganismer (se
nærmere under disse Artikler). H.s heldige
Indflydelse paa Mineraljordernes biologiske Tilstand er
dog betinget af, at den er neutral. For Planternes
Ernæring spiller Humusstofferne næppe nogen
direkte Rolle, men da de altid indeholder
Plantenæringsstoffer, som ved deres Sønderdeling
nedbrydes, vil de dog til enhver Tid kune give Bidrag til
Planternes Ernæring, og for en væsentlig Del (men
langtfra udelukkende, som det ofte antages)
repræsenterer de i Jorden det, man almindelig kalder
»gammel Kraft«.
H. C.

Humusjorder se under Jordbundsarter.

Hunderose se Rosa canina, Busketroser
under Rosa.

Hundetand se Erythronium.

Hundetunge se Cynoglossum.

Hundrofva (s.) se Bryonia.

Hunnemannia (Papaveraceæ). H.
fumariæfolia
Sweet., Meksiko, »meksikansk Valmue«;
enaarig Sommervækst, anvendelig til Blomsterbede,
Rabatter og til Afskæring; c. 50 cm høj. Planten
har blaagraat, findelt Løv i Lighed med
Eschscholtziens og smukke, ren guldgule Blomster paa
oprette, temmelig stive Blomsterstængler i Juli-Sept.;
som afskaarne og satte i Vand er de af udmærket
Virkning og meget holdbare. Kultur: Frøet
saas først i April til først i Maj paa Voksestedet,
og de opkomne Planter udtyndes til c. 25 cm
Afstand, fordrer let, muldet Jord og en varm,
beskyttet og solaaben Vokseplads. Det er at anbefale
at saa Frøet i Marts i Verbenapotter og anbringe
disse i en varm eller halvvarm Bænk; af de
opkomne Planter beholdes kun et Par af de
kraftigste og udplantes da i Maj, uden at forstyrre
Potteklumpen.
L. F.

Husløg se Sempervivum.

Husmoderens Syltekammer bør indeholde til hver
Person: Henkogt: 1 Flaske Rabarber, Syre,
Jordbær, grønne Stikkelsbær, modne Stikkelsbær,
Ribs, Solbær, Brombær, Kirsebær, Mirabeller; 1
Glas Blommer, Pærer, Æbler, Asparges, Spinat;
2 Glas Ærter, Bønner. Af Saft: 1 Fl. Rabarber,
raa Ribs, Ribs-Hindbær, Ribs-Solbær, Hindbær,
Solbær, blandet, Kirsebær, Hyldebær, Gelésaft. Af
Drikkesaft: 1 Fl. Rabarber, Jordbær,
Hindbær. Syltet: 1/2 kg Gelé, 1 kg Syltetøj, 1/2 kg
Græskar, Blommer, Pærer, Tyttebær, 5 kg
Frugtsmør. Tørret: 1/2 kg Bærfrugt, Kirsebær, 1 kg
Blommer, Æbler, 1/2 kg Grønsager. Af andet:
5 kg saltede Bønner og Ærter. Tomatpuré, Capers,
Pickles, Asier o. s. v. Af Sukker vil dertil
medgaa c. 15 kg. Med den foreslaaede Mængde vil
der kunne anvendes Konserves daglig.
M. L.

Hutchinsia (Cruciferæ). H. alpina R. Br.,
Europa. Fleraarig urteagtig Plante med fjersnitdelte
Blade af en frisk mørkegrøn Farve. Blomsterne
hvide i Klase. Planten holder sig under gunstige
Forhold grøn hele Vinteren. Kultur: Formeres
ved Frøudsæd eller Deling og plantes paa
Stenhøje i porøs Jord i Revner mellem større Sten eller
paa skraanende Flader.
A. L.

Hvepse se Gedehamse.

Hvidbede se Bladbede.

Hvidblomme se Leucojum.

Hvidbøg se Carpinus.

Hvidgran se Picea.

Hvidkaal se Hovedkaal.

Hvidløg se Køkkenløg.

Hvidmos eller Sphagnum se
Jordbundsarter.

Hvidrust, Cystopus, udmærker sig navnlig
ved, at den danner et kridhvidt Lag under
Værtplantens Overhud, som senere sprænges. Det hvide
Lag bestaar af talrige tætstillede Sporer, der tjener
til Svampens hurtige Formering i Sommertiden,
medens andre Sporer, som opstaar i Værtplantens
Indre, tjener til Svampens Overvintring. Den
farligste Art er Korsblomsternes H., C.
candidus
, som angriber de fleste Arter af den
Familie, der har givet den Navn. Den foraarsager
allehaande Misdannelser hos Planterne,
Fortykkelser og Krumninger af Stængler og Blomster. I
Haver optræder den især paa Peberrod, Kaal, Karse
og Gyldenlak; størst Skade har den af og til
anrettet paa Frøavl af Blomkaal. For at nemme dens
Udbredelse det følgende Aar bør man, naar Frøet er
høstet, ved Opbrænding eller Nedgravning
tilintetgøre de angrebne Blomkaalsplanter, i hvilke
Ægsporene ellers vil overvintre og spire det følgende
Foraar, parate til atter at angribe Blomkaalen. Af
vildtvoksende Korsblomster er den især
overordentlig hyppig paa Hyrdetaske, og da den herfra breder
sig paa Blomkaalsplanterne, bør man saa meget som
muligt rense disses Omgivelser for denne
Ukrudsplante. — En uærstaaende Art H. optræder hyppigt
paa Bladene af Skorzoner og Havrerod.
F. K. R.

Hvidtjørn se Cratægus.

Hyacinthus (Liliaceæ), Hyacinth. H.
orientalis
L., Orienten, Løgvækst; er nu en af vore
vigtigste Planter for Vinterdrivning og
forekommer i en Mængde Varieteter, saavel med enkelte
som fyldte Blomster. De enkeltblomstrede
foretrækkes, da de som Regel er tidligere, fyldigere og mere
vellugtende end de fyldte. Løgene dyrkes
hovedsagelig i Holland og til Dels i Omegnen af Berlin,
i de senere Aar har man ogsaa begyndt at dyrke
dem i Danmark. Hyacinther fordrer stærk gødet
ren Sandjord, som aldrig maa udtørres i Foraars-
og Sommermaanederne indtil Løgets Afmodning.
Udplantningen af Løgene foretages fra Aug. til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free