- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
442

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyacinthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Midten af Oktbr. i en Dybde af 14-18 cm efter Løgenes
Størrelse. Løgene lægges paa c. 1 m brede Bede
med Rækkerne paa tværs af Bedet i en Afstand af
c. 12 cm paa hver Led for de største og lidt
mindre for de mindre Løg. Ved Lægningens
Begyndelse udgraver man nemmest det første Bed i den
omtalte Dybde, jævner Bunden med Bagen af en
Rive og markerer nu Rækkerne, og naar Løgene
er lagt, afgraver man paa samme Maade næste
Bed, og paafører første Bed denne Afgravning, paa
denne Maade fortsættes, til man er færdig. Bedene
dækkes om Vinteren med et tyndt Lag Rør, som
aftages om Foraaret, eller med et tyndt Lag
gammel Gødning, der kan forblive liggende. Efter
Afblomstringen ribbes Klokkerne af
Blomsterstænglerne, som forbliver paa Løget. I Juli optages
Løgene og lægges paa Hylder i stærk Gennemtræk
eller endnu bedre i opvarmet Rum for at
eftertørre godt. Paa denne Maade udplantes og
optages alle Løgene selv de mindste hvert Aar,
indtil de har naaet Størrelsen, man ønsker dem
anvendt som, enten det nu er I-, II- eller
Miniature-Størrelsen. Formeringen foregaar nemmest ved at
tage de største og bedste Løg og give et Krydssnit
i Rodkagen, og derefter henlægge dem paa Friland
i tørt Sand, enkeltvis i et Lag for ikke at raadne
Saaret. Efter 3-4 Ugers Forløb tages de op og
lægges i et tørt og varmt Hus 18-20 °, hvor de
forbliver til Midten af Oktober, udplantes og dækkes
godt om Vinteren. Ved den paafølgende Optagning
i Juli har disse Løg dannet 10-20 kraftige
Smaaløg, der først adskilles ved Udplantning, og som i
Løbet af 3-4 Aar er Salgsløg. En anden Metode,
der er bleven ret almindelig i Holland, er at
udskære Rodkagen af de største og bedste Løg, og
dyppe Saaret i ren Kalk for at forebygge Skimmel.
Løgene henlægges nu enkeltvis med Saaret opad i
et 26-30 ° varmt Rum, og danner her Begyndelsen
til ny Løg, de udplantes i November og dækkes
godt om Vinteren. Ved Optagning i Juli lagres de
godt tørt for ikke at raadne, og deles først ved
Udplantningen i Septbr.-Oktbr. Ved denne Metode
kan et Moderløg give indtil 100 Smaaløg, som
imidlertid fordrer 1-2 Aar længere Udviklingstid.
Til Drivning bruges et mindre Antal Navnesorter,
særlig saadanne, der udmærker sig ved tidlig og let
Blomstring. Det gode eller daarlige Udfald af
Drivningen kan være afhængigt af Løgets Udvikling,
specielt den sidste Sommer, før det optages til Salg;
er denne Udvikling gunstig, gaar Drivningen
forholdsvis let, men er den derimod hemmet af
uheldige Vejrforhold, kan selv den mest erfarne
Gartner komme i Forlegenhed. En Hovedsag ved al
Drivning af H. er, at man ikke fremskynder denne
for stærkt i ophedede Rum eller
Undervarme, en langsom Drivning
giver som Regel det bedste
Resultat. Valget af Sorter spiller en
Hovedrolle ved Drivningen af
Hyacinther, som nævnt er de
enkeltblomstrede de fordelagtigste. Man
kan dele disse i 3 Afdelinger,
meget tidlige, tidlige og
middeltidlige. Meget sene Sorter lønner det
sig ikke at drive, man bør ikke
have et for stort Antal Sorter og
kan holde den middeltidlige tilbage
for den sildige Drivning. Drivning
i Gartneri kan med godt Resultat
foretages paa følgende Maade:
Efter Løgenes Ankomst pakkes de
ud og opbevares luftigt og tørt
indtil deres Lægning, denne
foretages med 2-3 Ugers Mellemrum,
første Gang i Begyndelsen af
September og kan vedvare indtil
December eller senere. Ved at
lægges paa den Maade undgaas, at
Spirerne særlig i milde Vintre bliver
for lange og derved knækker ved
Optagningen. Løgene kan lægges i
Potter, Skaale eller Kasser, det sidste er det
almindeligste og giver som Regel det bedste
Resultat, ved det mindste Arbejde. Jorden, der
anvendes, kan bestaa af lige Dele Markjord og
velforraadnet gammel Gødning, tilsat skarp Grus, saa
den bliver passende porøs. Ved Lægningen
fyldes Jorden i den Genstand, Løgene skal vokse i,
enten det er Potter eller Kasser, og trykkes
passende fast med Haanden i en Højde, saa Løgets
Spids, naar det lægges, danner lige Linie med
Kassens eller Urtepottens Kant, herpaa drysses
ganske lidt Grus eller Sand, og Løgene kan nu
sættes Side om Side og gives et ganske let Tryk.
Derefter vandes Jorden grundig igennem og der
paafyldes saa meget Jord, at Løgets Spids er godt
dækket. Kasserne eller Potterne hensættes nu i
Jord paa Friland c. 15 cm dybt og tildækkes med
den afgravede Jord, og beskyttes mod stærk Frost.
Hyacintherne til Juledrivning, som er lagt først,
tages ind i Hus i Midten eller Slutningen af
November, og hensættes mørkt enten under Borde
eller andet Sted, og tildækkes med Sækkelærred
eller andet Materiale, de henstaar her i 14-16 ° C.,
til de er saa langt fremme, at Knoppen er

illustration placeholder
Hollandske Hyacinther fremdrevne under samme Forhold.

Planterne tilh. og venstre efterkultiveret i Frankrig.

Fotog. d. 10. Dec.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free