Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjørnen, som i en senere Alder ikke bliver slet saa
generende ved at brede sig og tære paa
Nabojorden som Hyld, Pil og Hvidel. Hvad angaar de
Planter, der udplantes i H., deres Godhed, Evne til
straks at gøre Fremskridt, er dette Forhold ikke
altid paaagtet tilstrækkeligt, og maaske mindre
ved Hækplantning end ved anden Slags Plantning.
Mange Iagttagelser, til Dels nogle Forsøg peger
stærkt paa, at det er fordelagtigst altid at begynde
med unge Planter, d. v. s. 2-, højst 3-aarige,
medens 4-aarige Tjørneplanter kan være af tvivlsom
Værd. Endvidere vil Planternes Godhed afhænge af
de Vilkaar, de er voksede frem under i
Planteskolen, navnlig af, om Jorden har været
nogenlunde næringsrig, og fremfor alt deraf, om de har
staaet i virkelig ren Jord. Den Tæthed, Planterne
staar i i Planteskolen, har ogsaa Indflydelse paa
dem, og det er en Selvfølge, at staar de temmelig
tæt, da vil endnu et Aars længere Henstand
forringe dem stærkt i Rod og Top. Unge, i Forhold
til Alderen stærkt udviklede Planter, der plantes
ud inden Tætheden i Priklebedet bliver trykkende,
giver en meget hurtigere voksende H., end
daarligere (store eller magre) Planter.
W. R.
Hække i Villahaver og Parker. Fra
ældgammel Tid har Hækplantning været meget
benyttet i Havekunstens Tjeneste. Allerede de
gamle Romere anvendte saaledes H. særlig af
Buksbom til Inddeling af deres terrasseformede
Blomsterparterrer, og ifølge de sparsomme
paalidelige Efterretninger, der haves om
Middelalderens Haver, fandt H. ogsaa Anvendelse her. —
Under Havekunstens Opblomstring i
Renæssancetiden blev der gjort udstrakt Brug af H., dels til
Begrænsning af Veje, Alleer og Busketter, dels til
Indramning af Blomsterpartier og dels til at danne
grønne Mure med Nicher og Buegange. Senere,
i den franske Havestil, spiller fl. en endnu større
Rolle, og er sammen med Alleerne de Plantninger,
der særlig giver denne Stil sin Karakter. Det var
især Avnbøg, Taks og Buksbom, der anvendtes til
Plantning, og denne saavel som Klipningen og den
øvrige Pasning udvikledes til stor Fuldkommenhed.
Af H. fremstilledes Søjlehaller og hele Bygninger
med Taarne, Fremspring, Dør- og
Vinduesaabninger. »Hækkeklipningskunsten« udartede imidlertid
baade før og efter den franske Havestil ofte til den
rene Smagløshed og Naragtighed, idet man
formede Træer og Hække som Dyre- og
Menneskeskikkelser og fremstillede hele Scener samt
efterlignede Statuer og andre Kunstværker. Ogsaa i
vore Dage finder H. megen Anvendelse baade (som
 |
| Fig. 3. Parti fra »Old Palace« i England. |
|
| Fig. 4. Siddeplads med Takshække. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
