- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
451

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hæk - Hækkesaks - Hækplanters Tiltrækning - Hængetræer - Høgeskæg - Høgeurt - Højdemaaling - Hønsetarm - Hør - Iberis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomster-, Rosen-, Køkken- og Frugthaver samt af
Sports- og Legepladser (Fig. 2), til Lysthuse,
Løvgange (Fig. 3) og Skærme bag Siddepladser (Fig.
4), til Begrænsning af Veje, Gange og
Trappeanlæg (Fig. 5), til at danne grønne Vægge med
Nicher for Statuer, til Omkransning af Damme
(Fig. 6) o. s. v. For at en Hæk skal virke
tiltalende, maa den være sund og frodig, ensartet
og uden Fejl. For at opnaa dette, kræves der
foruden en god og omhyggelig Plantning og Pasning
tillige, at H. staar lyst og frit og ikke i for nær
Berøring med anden Plantning, saa at hverken
skyggegivende Træers Kroner eller Trærødder kan
virke hemmende og ødelæggende paa H. I de
Tilfælde, hvor der plantes H. imellem eller tæt op
til Allétræer, vil det være nødvendigt at give H.
en ganske særlig omhyggelig Pleje og eventuelt
ved Nedsætning af Skifer- eller Tagpapplader at
forhindre Allétræernes Rødder i at trænge ind
imellem H.s Rødder. Der findes særdeles mange
Planter, der egner sig til H., og her skal nu
nævnes de vigtigste, og samtidig bemærkes, at hvor
der anvendes Planter, paa hvis Blomstring der
sættes Pris, maa der i høj Grad tages Hensyn hertil
ved H.s Klipning og Beskæring. —
Løvfældende Planter, der egner sig til H.: Tjørn,
Avnbøg, Naur, stor- og smaabladet Elm, Bøg, Eg,
Lind, Syren, Liguster, Snebær, Cotoneaster,
Cydonia japonica, Ribes alpinum, Rosa rubiginosa,
Rosa rugosa og forskellige Spiræa. —
Stedsegrønne Planter, der egner sig til H.: Rød-
og Hvidgran, Bjærgfyr, Thuja, Taks, Buksbom og
Mahonia. — Til smaa Prydhække anvendes:
vinterhaarde Fuchsia, Hydrangea, Lavendel,
Deutzia gracilis, Spiræa japonica, Buksbom, Vedbend
og Vinca.
V. F. H.

Hækkesaks se Haveredskaber.

Hækplanters Tiltrækning se Træplanters
Tiltrækning i Planteskolen
.

Hængetræer anvendes særlig som fritstaaende
paa Plæner og i Nærheden af Vandpartier, men
de maa ikke anbringes i for stor Mængde i
Haveanlæg, da de i saa Fald gør et monotont Indtryk.
H. kan ogsaa standom benyttes som Lysthuse.
Som de hyppigst forekommende H. kan nævnes:
Ask, Birk, Bøg, Pil og Elm, men desforuden kan
som mindre Hængetræer anvendes: Caragana
arborescens pendula, Carpinus Betulus pendula,
Corylus Avellana pendula, Cratægus Oxyacantha
pendula, Juglans regia pendula, Laburnum vulgare
pendulum, Euonymus europæa pendula, Pyrus
communis pendula, Sophora japonica pendula, Sorbus
Aucuparia pendula, Tilia parvifolia pendula og
Hængeroser.
L. H.

Høgeskæg se Crepis.

Høgeurt se Hicracium.

Højdemaaling af Træer o. l. kan foretages ved
dertil indrettede Apparater, de saakaldte
»Dendrometre«; men hvor det kun drejer sig om en enkelt
Gang at bestemme Højden af et Træ, kan man
hjælpe sig paa følgende Maade: I passende
Afstand fra Træet sætter man, som Fig. viser, en
Stok A lodret i Jorden. Idet man sigter over
Enden af Stok A og op mod Træets Top,
anbringer man derefter en anden Stok B saaledes,
at dennes øverste Spids kommer til at ligge i
Sigtelinien. Som Figuren angiver, er Træets
Højde ab + Højden af Stokken A, og ab findes
let, idet ab/cd = be/de altsaa ab = cd·be/de. Eksempel:
Er Stokken A’s Længde over Jorden 2 m, Stokken
B’ 5 m, bliver cd = 3 m, er endvidere Stokken
A’s Afstand fra Træet 20 m (be), og Afstanden
mellem Stokkene 10 m (de) bliver altsaa

Træets Højde = 3·20/10 + 2 = 8 m.

For at Maalingen skal kunne være nogenlunde
nøjagtig, maa Terrænet være plant, og Stokken
A maa anbringes i en Afstand fra Træet af
henimod 3 Gange Træets Højde, medens Stokken B
helst skal staa omtrent midt imellem A og Træet.
Ogsaa af Skyggen kan Højden beregnes med
tilnærmelsesvis Nøjagtighed, naar Træet er
spidskronet. En Stok af bekendt Længde p stilles
lodret paa Jorden, og dens Skygge s maales;
endvidere maales Træets Skygge S. Træets Højde
er da = S·p/s.
L. H.

illustration placeholder
Højdemaaling af Træer.


Hønsetarm se Cerastium.

Hør se Linum og Phormium.

I.



Iberis (Cruciferæ), en- og fleraarige
Prydplanter, der alle dyrkes for Blomsternes Skyld. De
enaarige I. er nøjsomme, fortræffelige
Sommervækster, anvendelige til Blomsterbede og
Indfatning og udmærkede til Afskæring. De fleraarige
— især I. sempervirens — kan anvendes paa
samme Maade, men er tillige af stort Værd som
Stenhøjsplanter og til Pottedyrkning. 1)
Enaarige: I. amara L., Sydeuropa; 20-30 cm
høj; hvide Blomster. I. a. hesperidiflora;
30 cm; har større, mere kødfulde Blade og større
Blomster end Stamformen. I. coronaria D. Don.,
Sydeuropa. Var. Empress; 30 cm; store,
snehvide, meget smukke Blomster. I. c. Tom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free