- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
454

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ilex - Imantophyllum - Immorteller eller Evighedsblomster - Impatiens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

almindeligst forekommende naturlige Vokseforhold,
paa en Plads med gode Læforhold, Halvskygge,
lidt dæmpet og fugtig Luft. Hvad enten det nu
er foraarsaget ved bedre Modningsforhold for
Træet eller en Slags Akklimatisering, ser man
lige saa smukke og frodige I. paa friere Plads
med fuldt Sollys og stærk Blæst, Planter, som i
en lang Aarrække har taalt vore Vintre uden
andet Dække end umiddelbar Beskyttelse mod de
nordlige Vinde. I har paa saadanne Steder
ganske vist en mere langsom og mere sluttet Vækst,
hvad der synes at pege i Retning af først og
fremmest kun at benytte akklimatiserede I. til
Udplantning og tillige af en hyppigere og friere
Anvendelse af denne smukke Planteart. I
Vinteren 1892-93, da Termometret viste ÷ 29° C.,
mistede flere Planter paa saadanne Steder Bladene,
men Træet tog ingen Skade, og Sommeren efter
stod de atter fuldstændig friskgrønne, medens
Planter under førstnævnte Vokseforbold flere
Steder frøs af til Jorden. Videre Behandling og
Flytning af større I. se Chamæcyparis.
J. B.

I. Aquifolium er vildtvoksende i Norge i
Kystegnene fra Arendal til hen imod Christianssund.
Udenfor dette Strøg lader den sig i Reglen ikke
dyrke, undtagen ved Kysten paa Østlandet, hvor
den holder sig godt op til Horten. Ved
Kristiania holder den sig vanskeligt, selv om den
dækkes om Vinteren.
N—k.

Imantophyllum (Amaryllidaceæ), (Syn. Clivia),
halvvarmt Hus. 3 Arter fra Sydafrika, af hvilke
I. Aitonii Hook., bedre kendt under Navnet
Clivia nobilis Lindl., med smalle,
tragtformede, halvt hængende Blomster, der er gule og
røde med grønne Spidser, men navnlig I.
miniatum
Hook. er værdifulde Kultur- og
Handelsplanter. I. m. har bredere, oprette Blomster,
i Form nærmest lig Vallota, og af prægtig rød
eller orange Farve. Der er tiltrukket en Mængde,
i Blomsternes Farve og Størrelse noget afvigende
Varieteter. I. er prægtige Væksthus- og
Stueplanter med vedvarende mørkegrønne, dekorative
Blade og tykke Blomsterstængler med store
Skærme af Blomster, navnlig i Juni-Juli. Dog
kan Blomstringstiden fremskyndes meget, hvis
man ønsker det, ved en noget højere Temperatur
i Hviletiden (10-15° C.) paa en lys og tør Plads;
man kan da med Lethed have dem i Blomst i de
tidligste Foraarsmaaneder. Løgagtig udviklet
Mellemstok med tykke, kødede Rødder. Kultur:
Formeres ved fradelte Rodskud og Frø, hvis
Spirekraft er kortvarig. Fordrer en Hviletid med knap
Vanding, men ingen fuldstædig Udtørring. De
kræver temmelig stort Potterum og kraftig Jord.
Omplantes kun hvert 2.-3. Aar, og Rødderne
forstyrres da saa lidt som muligt. Derimod bør man
aarligt forny det øverste Jordlag. Der gives
rigelig Vanding og Næring i Væksttiden, og en
mild Undervarme vil være gavnlig for de fradelte
Planter og for de ældre Planter efter
Omplantningen.
M. H.

illustration placeholder
Imantophyllum miniatum


Immorteller eller
Evighedsblomster finder en ret udstrakt
Anvendelse, navnlig til tarveligere
Kranse og lignende Binderibrug. Af
I. kan nævnes: Acroclinium,
Ammobium, Antennaria, Gnaphalium,
Gomphrena, Helichrysum og
Xeranthemum. Se Tørring og
Farvning af Blomster og Græsser.
L. H.

Impatiens (Balsaminaceæ). I.
Balsamina
L., Balsamine,
Ostindien; enaarig Sommervækst.
Smuk Habitus, prægtige Blomster
og lang Blomstringstid er Særkende
for denne almindelig kendte og
yndede Plante. Anvendelse i saavel
store som smaa Haver til
Blomsterbede, Rabatter og i Udkanten
af Busketter, de lave Former
desuden til Indfatning; taknemmelig
til Pottekultur for Koldhus og Stue.
Af Former haves: Rosen-
(Andrieux) Balsamine med prægtige,
store, tætfyldte Blomster i forskellige Farver;
30-60 cm høj. Camellia-B., der udmærker sig
ved store, fyldte, hvidplettede Blomster i
forskellige Farver; 30-60 cm. Nellike-B. med
smukke, stribede Blomster, 30-60 cm. Af
Rosen- og Camellia B. findes Dværgformer, der
kun bliver 20-25 cm høje; de er konstante
ved Frøudsæd, hvad Væksten angaar, men
giver derimod flere enkelte og halvfyldte
Blomster end de højere voksende Varieteter.
Kultur meget let. Balsamine saas i April i halvvarm
Bænk eller Potte og prikles med 8-10 cm Afstand
saa dybt, at Frøbladene kommer til at ligge tæt
paa Jorden; udplantes efter forsigtig og
tilstrækkelig Afhærdning sidst i Maj, de højere voksende
med 35-50 cm, de lavere med 25-30 cm Afstand.
Planterne anbringes noget dybere i Jorden, end
de forhen har staaet, og da I. ikke taaler den
mindste Nattefrost, maa man vogte sig for ikke
at udplante for tidligt. De taaler at omplantes med
Klump, selv om de er i fuld Blomst, naar man
blot holder dem godt fugtige nogle Dage. Ynder
meget næringsholdig Jord og solrigt Voksested;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free