- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
468

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jasminum - Jerikorose - Jobstaare - Jomfruen i det grønne - Jomfrufinger - Jonquiller - Jordbearbejdning - Jordberegning - Jordbundsarter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vellugtende Blomster; Juli-Novbr. Grenene maa om
Foraaret skæres tilbage paa 3-4 Knopper.
Formeres ved Podning paa J. officinale. J.
odoratissimum
L., Madeira, med gule Blomster;
Sommer. Af Varmhusarter skal fremhæves: J.
Sambac
Ait., Busk fra Arabien og Ostindien,
der kan blive indtil 3 m høj og til Dels er
slyngende. Hvide, vellugtende Blomster, der
fremkommer i hele Sommertiden. Varieteter med fyldte
Blomster er: J. S. fl. pl. med uregelmæssigt
fyldte, og Maid of Orleans med større og
stærkt fyldte Blomster. Kultur: Formeres ved
Aflægning eller Stikning i Varmebed. Jorden bør
overvejende bestaa af Blad- og Lyngjord; luftigt
og lyst Væksthus med rigelig Fugtighed om
Sommeren.
M. H.

Jerikorose er Navnet paa to i Afrikas og Asiens
Ørkener hjemmehørende Planter, nemlig
Anastatica hierochuntica L. og Asteriscus
pygmæus
Coss. & Dur. Den første, der er en
Korsbl., har den Ejendommelighed, at den efter
Frugtmodningen bøjer sine Grene ind imod Midten,
saaledes at hele Planten danner en Kugle, der af
Stormene kan føres milevidt gennem Ørkenen. I fugtig
Luft retter den sine Grene ud, men lukker sig atter,
saa snart den bliver tør. Asteriscus er en
Kurveblomst med lange Svøbblade, der efter
Afblomstringen lukker sig om Frugterne, men befugtes de,
aabner de sig i Løbet af meget kort Tid. Disse
hygroskopiske Egenskaber hos de to nævnte Planter
har i Fortiden givet Anledning til megen Overtro.
L. H.

Jobstaare se Coix.

Jomfruen i det grønne se Nigella
damascena
.

Jomfrufinger se Gladiolus.

Jonquiller se Narcissus Jonquilla.

Jordbearbejdning foretages for at skaffe de
dyrkede Planter de bedste Voksebetingelser og for at
ødelægge Ukrud. J. bevirker, at Jorden bliver
mere porøs og derved bedre holder paa
Fugtigheden, og at Luften bedre faar Adgang (se
»Bakterier«), hvorved Jordvarmen stiger og
Omsætningen af Næringsstofferne i Jorden fremmes.
Endvidere har J. til Formaal at blande Jorden og
bringe Gødningen ned samt bringe ny Lag frem
paa Overfladen, saa at Luft og Frost kan virke paa
disse. Ved Dybbehandling tilsigtes at løsne Jorden
i de dybere Lag, saa at Planterødderne lettere kan
trænge ned deri, og Jordens Fugtighed reguleres.
J. falder i Efteraars-, Foraars- og
Sommerbehandling; førstnævnte sker ved almindelig Gravning,
eventuelt Kulegravning (se d. A.) eller Pløjning.
Foraarsbehandlingen bestaar i Gravning og Rivning,
eventuelt Pløjning og Harvning. Det er af største
Betydning, at J. saa vidt mulig kun foretages, naar
Jorden er bekvem og falder godt for Redskaberne.
De fleste Planter trives mindre godt i Jord, der er
behandlet i vaad og ubekvem Tilstand, navnlig naar
den samtidig er tung og bindende.
Sommerbehandlingen sker dels for at bekæmpe Ukrudet og dels
for at holde Jordoverfladen løs; den udføres med
Haand- eller Hestehakke (se »Haveredskaber«).
Hvor Jorden er af meget let Beskaffenhed, kan det
være rigtigt at indskrænke Bearbejdningen om
Foraaret til det mindst mulige, for at undgaa Tab
af Fugtighed. Ved Efteraarsbehandlingen, der bør
udføres grundigt og i Tide, inden Jorden bliver for
vaad, maa Spadestik og Plovfure lades hele, for at
frembyde saa stor Paavirkningsflade som muligt
for Vejr og Vind.
D. T. P.

Jordberegning se Jordflytning,
Fladeberegning og Kubikberegning.

Jordbundsarter. Man kan skelne mellem
følgende fire Hovedtyper af Jordbundsformer:
Sandjorder, Lerjorder, Kalkjorder og
Humusjorder. — Sandjorderne. De
Jorder, der henregnes til denne Gruppe, vil i
Almindelighed indeholde mindst 80 pCt. Sand. Rent Sand
egner sig ikke til Plantekultur, der først bliver
lønnende, naar Jorden indeholder en større eller
mindre Mængde Ler eller Humus. Efter Graden
af Indblandingen af disse Stoffer taler man om
mere eller mindre ler- eller muldblandet Sand.
Tilstedeværelsen af kendelige Mængder Feldspat,
Hornblende og andre plantenærende Mineralier forøger
Sandets Værdi som Voksested for Kulturplanterne;
men af langt større Betydning end den kemiske
Sammensætning er Sandets Finhedsgrad, idet dets
Evne til at optage og økonomisere med Fugtigheden
tiltager med denne. I Jordbundsbeskrivelsen er en
nøje Angivelse af Sandjordernes Ler- eller
Muldindhold samt af Kornstørrelsen da af stor
Vigtighed, De saakaldte Grusjorder, der bestaar af særlig
grovkornet Sand, sædvanlig indblandet en
betydelig Mængde Sten, har kun en meget ringe Evne
til at holde paa Fugtigheden. Det er jo netop
Sandjordernes uheldige Forhold overfor Vand, der i
særlig Grad karakteriserer disse og betinger deres
forholdsvis ringe landøkonomiske Værdi. Deres
Evne til at optage og fastholde Vand er som nævnt
forholdsvis ringe, af hvilken Grund de let udvaskes
og udtørres. De opvarmes og gennemluftes let,
og Omsætningen af organiske Stoffer (Stald- og
Grøngødning, Planterester m. m.) foregaar derfor
— under i øvrigt gunstige Betingelser for
Jordbundsmikrobernes Virksomhed — særdeles hurtig
i disse Jorder; de er med andre Ord »varme«
Jorder. Absorptionsevnen overfor
Plantenæringsstoffer er i al Almindelighed forholdsvis ringe,
og dels af denne Grund og dels paa Grund
af deres ringe Vandrumningsevne, bør
Sandjorderne i Reglen ikke betros større Mængde
Gødningsstoffer — og særlig da kvælstofholdige
Gødningsstoffer — paa een Gang. Meget karakteristisk
for Sandjorderne er deres ringe Sammenhængsevne,
en Følge af Jorddelenes ringe Overflade (Finhed),
der bevirker, at de kun yder
Jordbearbejdningsredskaberne ringe Modstand. — Lerjorderne
bestaar af en Blanding af Ler, Sand og Humus, og
efter Graden af disse Indblandinger faar de enkelte
Jorder indenfor denne Gruppe en vidt forskellig
Karakter. Set under et forholder Lerjorderne sig
med Hensyn til Fugtigheds- og Varmeforhold
nærmest modsat Sandjorderne, idet deres vandholdende
Evne er betydelig, ligesom de forholdsvis langsomt
opvarmes. Absorptionsevnen er sædvanlig
betydelig større end hos Sandjorderne; de har en stor
Sammenhængsevne og yder derfor
Jordbearbejdningsredskaberne en betydelig Modstand, ligesom
de ved Udtørring er tilbøjelige til at slaa Revner
og danne haarde Skorper eller Klumper. Det er
en Selvfølge, at de her nævnte Egenskaber bliver
mere eller mindre stærkt fremtrædende, eftersom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free