- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
469

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordbundsarter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jorden indeholder mere eller mindre af Ler eller
Humus, og det er derfor af Vigtighed, at man ved
Jordbundsbedømmelsen søger saa vidt muligt at
karakterisere dette Indhold. Af ganske særlig
Betydning er en nøje Angivelse af Muldindholdet.
Medens baade Ler og Humus forøger Jordens
vandholdende Evne, udøver hver især af disse to
Jordbestanddele en vidt forskellig Indflydelse paa
Jordens Konsistens og Struktur, idet et stort
Lerindhold betinger en stor Sammenhængskraft,
hvorimod Humusindblandingen i høj Grad formindsker
Lerjordernes Sammenhængskraft. Foruden af
Forholdet mellem Ler og Muld er Jordens Struktur
og Konsistens ogsaa i høj Grad betinget af dens
kemiske Tilstand og navnlig Indholdet af
opløselige Salte, af hvilke Kalksaltene har
Hovedindflydelsen (se nærmere Struktur, Jordens). Da
Jordens Struktur i saa væsentlig Grad er
bestemmende for dens Forhold overfor Luft, Fugtighed og
Varme og for den Lethed, hvormed den bearbejdes,
er det af væsentlig Betydning at faa denne
karakteriseret ved Jordbundsbedømmelsen. —
Kalkjorder. Egentlige Kalkjorder, hvorved man
forstaar Jorder med et Indhold af omkring 10 pCt.
kulsur Kalk eller derover, findes meget lidt
udbredte her i Landet og i Almindelighed kun paa
Steder, hvor Kridtformationen nærmer sig
Overfladen, saaledes som paa Møen, Ringstedegnen, syd
for Randers og nogle flere Steder. Disse Jorder
er altid sprøde og bliver ved Bearbejdningen let
askeagtige. De opvarmes forholdsvis hurtigt, og
dette i Forbindelse med deres store Indhold af
basiske Stoffer (kulsur Kalk), der forlener dem med
en udpræget alkalisk Reaktion, bevirker, at de
besørger Omsætningen af organiske Stoffer meget
hurtigt; de er i udpræget Grad »hidsige« Jorder.
Humusjorder benævner man Jorder, der
er meget rige paa omsatte organiske Stoffer
(Humus). Lerjorder med et Indhold af omkring 15
pCt. Humus eller derover, vil sædvanlig faa denne
Betegnelse; ved Sandjorder, hvor en vis Mængde
Humus gør sig langt stærkere gældende for Øjet
end ved Lerjorder, vil man sædvanlig allerede
benytte denne Betegnelse ved et Indhold af 7-8 pCt.
Humus. Man skelner mellem rene Humusjorder
(Tørvejorder) og mere eller mindre sand- eller
lerblandede Humusjorder. En nærmere
Karakteristik af Mængden af indblandet Mineraljord er
naturligvis af væsentlig Betydning ved
Jordbundsbedømmelsen.
H. C.

I Havebruget benyttes ofte i forskellige Øjemed
og til Dyrkning af de mange forskellige Planter
flere Jordarter, som hver især kan indordnes under
de foregaaende; da de imidlertid i Praksis
benyttes under de følgende Navne, der betegner deres
Oprindelse, skal de ogsaa her omtales særskilt.
Bladjord eller Løvjord er en mørk, let
Humusjord, som man forskaffer sig ved at samle
visne Blade, helst Bøgeblade, i en firkantet, flad
Bunke, der maa være c. 1 m høj. Bunken lægges
paa et luftigt, beskygget Sted oven paa Jorden,
for at der ikke skal indtræde nogen sur
Formuldning, og omstikkes Sommer og Vinter, indtil
Bladene er forraadnede, hvilket sædvanlig varer 3
Aar. I flere Tilfælde benyttes der dog ogsaa
Bladjord, som kun er halvt forraadnet.
Græstørvjord tilbereder man ved at lægge 8-10 cm tykke
Græstørv fra en gammel Græsmark lagvis i Bunke
med Græsset nedad; Bunken omstikkes ikke og er
tjenlig efter et Par Aars Forløb.
Gødningsjord eller Varmebedsjord er en mørk,
næringsrig Humusjord, der dannes ved at lægge
den udbrændte Varmebedsgødning i Bunke og
omstikke den, til den er omdannet til Jord.
Kompostjord kaldes en forraadnet Blanding af
forskelligt, hovedsagelig organisk Affald fra Haven
og Husholdningen, saaledes Ukrud, Græs,
Planteaffald og dyrisk Affald. Foruden de nævnte
organiske Stoffer benyttes endvidere som
Kompostmateriale Latringødning, Fejeskarn, Sod, gammel
Murkalk, Vejafskrab, Oprensning fra Kloaker, Grøfter
og Damme, Tørvejord og god Muldjord.
Tilstedeværelsen af saadanne jordagtige Dele er vigtig, da
disse absorberer de ved Sønderdelingen af de
organiske Stoffer opstaaede luftformige eller flydende,
værdifulde Stoffer, saa at disse ikke gaar tabt,
men forbliver i Kompostjorden. Dernæst kan man
ogsaa for at vedligeholde en jævn Fugtighed i
Bunken overhælde den med Sæbe-, Opvaskevand
og Urin, som tillige yderligere vil berige den med
Plantenæring. For at bevirke en hurtigere
Omsætning af de forraadnende organiske Stoffer er det
gavnligt at paaføre lidt Kalk eller Mergel, som
dog ikke gerne maa komme i direkte Berøring
med Latringødningen, da dennes Kvælstof derved
let gaar tabt. Selve Kompostbunken gøres ligesom
de andre Jordbunker firkantet, 1-2 m høj, flad
ovenpaa og med saa lodrette Sider som muligt; de
forskellige Stoffer lægges lagvis for bedre at kunne
blandes ved Omstikningen, som foretages 2 Gange
om Aaret, saaledes at det nederste i Bunken
kommer øverst, og det yderste af den kommer inderst,
hvorved alle Dele forraadner mere ensartet. Efter
2-3 Aars Forløb vil Bunken være omdannet til en
kraftig, alsidig nærende Jord, som i mange
Tilfælde vil være til megen Nytte. Før Brugen er
det imidlertid nødvendigt, ligesom ved Bladjord, at
lade den gaa igennem en Jordharpe, for at de
grovere Dele derved kan fjernes. Lyngjord findes
i Naturen paa lyngbevoksede Steder og er dannet
oven paa Hedesandet af ophobede Planterester, der
er gennemvævede af Lyngrødder og danner et
indtil 35 cm tykt Lag, som kaldes Lyngskjolden.
Dette Lag indeholder sædvanlig Sand og indtil 50
pCt. sur Humus, hvorfor Lyngjorden ikke kan
benyttes i frisk Tilstand. Har man forskaffet sig
en Del Lyngjord, lægges den i Bunke, omstikkes
og udluftes, hvorpaa den efter 1-2 Aars Forløb
vil være brugelig. Lyngjorden holder ikke længe
paa Vandet og optager det meget vanskeligt, naar
den først er bleven tør. Sand eller Grus
benyttes i Havebruget altid i Jordblandinger til
Potteplanter. Til visse Planter og Stiklinger er
det nødvendigt at udvaske det for at fjerne
muligvis tilstedeværende skadelige Stoffer.
Sphagnum eller Tørvemos vokser selskabeligt i
Moser, hvor det kan dække store Partier af
Vandfladen. Det er bleggrønt, altid fyldt med Vand
som en Svamp, naar der er Fugtighed til Stede,
det vokser i Spidsen, medens de nedre Dele dør bort,
synker til Bunds og danner Tørv. Det levende
Sphagnum er af megen Vigtighed som Bestanddel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free