Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordbundsarter - Jordbær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Jordblandinger til forskellige Planter, særlig
Orchideer; til disse deles det i 3 Dele, hvoraf den
nederste benyttes til at dække Dræningen med, den
mellemste Del hakkes itu og blandes i Jorden,
medens Hovederne lægges oven paa Potten for at
vokse videre. Til Orchideer benyttes helst
Sphagnum cymbifolium, der er af hvidliggrøn Farve.
Foruden til Orchideer er Sphagnum særdeles
anvendeligt til Dyrkningen af mange Araceer,
Begonier, Bregner og Bromeliaceer, ligesom det i
forskellige andre gartneriske Øjemed, f. Eks. Dækning
af Dræn i Potter, til Pakning o. s. v., er meget
at anbefale, da det aldrig mugner eller skimler.
Sphagnumtørv, som bestaar af dødt, men kun lidt
forraadnet Sphagnum, er brunlig, let og svampet.
Den indsuger Vand i Mængde og benyttes i
Jordblandinger paa Grund af sin Porøsitet paa samme
Maade som det levende Sphagnum, men som Følge
af dens Indhold af fri Humussyre bør den dog før
Brugen ligge i længere Tid udsat for Luftens
Paavirkning. Tørvejord er en let, sort
Humusjord, som særlig bestaar af formuldet
Sphagnum og findes i vore Tørvemoser. Da den kun
indeholder meget lidt eller slet intet Sand, holder
den i længere Tid paa Fugtigheden end
Lyngjorden, men optager ligesom denne kun vanskeligt
Vand, naar den først en Gang er bleven udtørret.
Tørvejorden indeholder megen fri Humussyre,
hvorfor man helst maa skaffe sig saadan Jord, der
allerede er opkastet af Mosen og i længere Tid har
ligget udsat for Luftens Paavirkning, i modsat
Fald maa den lægges i Bunke og jævnligt
omstikkes i Løbet af 1-2 Aar, før den benyttes.
G. B.
Jordbær (d. og n.), Smultron og Jordgubbar
(s.), Fragaria (Rosaceæ). F. vesca L., F.
collina Ehrh. og F. elatior Ehrh. findes
vildtvoksende hos os, medens F. chiloënsis
Duchesne, F. virginiana Duchesne og flere har
hjemme i de nordlige og sydlige tempererede Egne
af Amerika. Der findes nu en overordentlig stor
Mængde Varieteter; fra F. vesca nedstammer de
saakaldte Immerbær, Alpejordbær og Svenska
månedssmultron, fra F. virginiana Atkinson og
Rosenjordbær; de mange storfrugtede Varieteter,
de saakaldte Ananasjordbær, er fremkomne ved
Krydsning mellem F. virginiana, F. chiloënsis o. fl.
Antallet af Varieteter er nu meget stort, og det
er da de mere storfrugtede Varieteter, der har
fortrængt de ældre, mere smaafrugtede. For at have
J. i den længst mulige Tid, kan imidlertid for
Tiden følgende anbefales: Deutsch Evern,
middelstor, meget tidlig, frugtbar og let at plukke;
Abundance, der nærmest er lille, men paa
Jord, der er godt gødet og kan holdes
tilstrækkelig fugtig, er umaadelig frugtbar; er tillige godt
farvet og let at plukke, hvorfor den, trods den
syrlige og daarlige Smag, dyrkes meget til
Torvehandel. Paa noget leret Jord er Vicomtesse
Héricart de Thury langt bedre, den er
middeltidlig, middelstor, smukt farvet, let at plukke,
holdbar og af en meget fin Smag. En anden god
middeltidlig Sort er Königin Luise, der har
smukke, lyserøde, middelstore, faste Frugter af en
god Smag, den er tillige let at plukke og den
bærer sine Frugter godt oppe; den giver umaadelig
mange Blomster, men en Del af de sidst udviklede
giver ikke Frugt; Bedford Champion er
ogsaa middeltidlig, har meget store, smukt formede
og farvede Frugter, men den kan ikke
renplukkes, hvorfor den egner sig bedst som Dessertfrugt,
kraftig og frugtbar; Lucida perfecta,
kraftig med meget mørke, blanke Blade og smukke
rosenrøde Frugter, sildig, men taaler ikke
Fugtighed eller Transport; Späthe von
Leopoldshall, kraftig med store, smukke Frugter, meget
sildig og af god Smag. De gamle Sorter Atkinson
og Rosenjordbær dyrkes neppe ret meget mere, de
saakaldte Immerbær, hvoraf der haves hvide og
røde, dyrkes enkelte Steder for at forlænge Sæsonen.
Af remonterende J. haves ogsaa nogle
Varieteter med ret store Frugter, f. Eks. St. Joseph,
men de er dog uden synderlig Betydning.
Remonteringen er i denne Type delvis opnaaet ved, at
Moderplantens Udløbere har en saa hurtig
Udvikling, at de samme Sommer, de er dannede, naar
at sætte Blomst og moden Frugt. Kultur:
Formeringen foregaar, naar man vil tiltrække ny
Varieteter, ved Frø, men ellers ved Udløbere. Disse
optages i Aug., afpudses og prikles paa Bed med
8-10 cm Afstand paa hver Led, i en kraftig, men
ikke for svær Jord af Hensyn til Roddannelsen.
De passes med Vanding og dækkes om Vinteren
med lidt gammel Gødning. J. ynder som Regel en
noget svær, velgødet Jord, som ikke let tører ud;
bedst er Jord, som aldrig har baaret J. før, eller
som nylig er dybtbearbejdet, i hvert Fald maa der
ikke have været dyrket J. paa Stykket mindst
5 Aar i Forvejen. Surhed i Jorden taaler J. ikke.
Almindelig god Staldgødning er udmærket, men
kan denne ikke skaffes, kan Kunstgødning
anvendes; Chilisalpeter, Kali og Superfosfat, alt efter
Jordens Trang og Beskaffenhed. Beliggenheden
maa være solaaben og om muligt med Læ for
udtørrende Vinde. De priklede Planter plantes paa
Blivestedet om Foraaret, saa snart de viser Tegn
til Vækst, efter at Jorden først er gødet og
bearbejdet; er denne let, bør Bearbejdningen udføres
om Efteraaret, og man nøjes da med at rive den
om Foraaret. Afstanden mellem Rækkerne kan
for de smaafrugtede være 60 cm og 30 cm
mellem Planterne i Rækken. Til de storfrugtede maa
Gangbredden være 76 cm, og mellem Planterne i
Rækken gives en Afstand af 50 cm. Disse Maal
gælder, naar J. holdes i Rækker, skal de derimod
holdes i Blokke, hvilket i hvert Fald i
Privathaver vil være at foretrække, plantes de med 60
cm mellem Planterne, ellers samme Maal; da
Jordbærplanterne har Tilbøjelighed til at hæve sig
op af Jorden, sættes de helst i en lille Fordybning.
Vanding er ikke nødvendig, naar Plantningen er
udført tidligt. Mellemkultur bør undgaas; der
holdes rent, saa at ingen Ukrudsplanter naar at
kaste Frø, og fleraarigt Ukrud bør absolut ikke
taales. Første Aar afskæres Blomsterne og alle
Rankerne efterhaanden som de fremkommer. Om
Efteraaret, helst først i Septbr., graves
mellem Rækkerne, og Jorden jævnes godt. Ved
Frostens Indtræden dækkes Gangene helt med
frisk Hestegødning eller forraadnet Tang,
udbrændt Gødning og Bark kan ogsaa bruges. Den
paafølgende Sommer begynder Høsten, sædvanlig
i Slutningen af Juni; den varer 4-6 Uger, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
