Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordbær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
retter sig efter Vejret og efter, hvilke Varieteter
man dyrker. Plukningen udføres med Omhu, og
Frugten bør være saa frisk som muligt, naar den
nydes. Kan man vande, bør dette ske, før
Planterne bliver gennemtørre, som oftest allerede ved
Blomstringens Begyndelse, men altid rigeligt. Har
man kun mindre Arealer, afstikkes efter
Afhøstningen med en skarp Spade alle Ranker, som
derefter bortskuffes, men denne Afstikning maa da
gentages ved Gravningen, der udføres i September.
Har man større Arealer, anvendes der hverken
Afstikning af Rankerne eller Gravning mellem
Rækkerne, men Jorden holdes løs og ren ved flittig
Brug af Hestehakken. Planterækkernes Bredde
holdes paa højst 24 cm. I Frostvejr
paaføres Gødning som første Aar. J. kan ogsaa
plantes paa Blivestedet saa tidlig som muligt
i Juli eller August, hvis man kan faa Udløbere
med gode Rødder. I Reglen kan man ikke gøre
Regning paa mere end 2-3 Bæreaar, men under
særlig gode Forhold kan Jordbærstykket dog blive
betydelig ældre. Man maa stadig overholde den
Regel at tilplante et nyt Stykke om Foraaret og
om Efteraaret rydde det ældste. Hvor mange kg
der kan avles paa 1 ha, er meget forskelligt og
beror ikke blot paa de stedlige Forhold og paa
Vejret, men ogsaa paa, hvilke Varieteter, man
dyrker, og især paa Sygdomsangrebenes Heftighed.
Endelig skal tilføjes, at det vil være gavnligt at
dyrke Ærter i Jorden et Par Aar, før der skal
dyrkes J., da Ærterne er en udmærket Forfrugt.
J. har mange Fjender; saaledes angribes Rødderne
af Oldenborrelarver, Knoporme og Mus, af hvilke
de sidstnævnte ogsaa kan afgnave Hjerterne under
Sneen; Bladene angribes af Mider, Svamp og
Larver, Blomsterne kan ødelægges af Frosten, Fluer
og Biller, Frugterne i tørre Somre af Stære og
Spurve og i vaadt Vejr af Snegle; ogsaa
Muldvarpen kan være meget besværlig, særlig naar den
undergraver selve Rækkerne. Om J. se ogsaa
under Landbrugsmæssigt Havebrug.
N. H.
Jordbærdrivning. Velmodnede, friske
Jordbær er ganske naturligt bleven en af de mest
yndede Frugter. Det er derfor en Opgave, der
ligger lige for Haanden for Gartnerne, at udvide
Jordbærsæsonen saa meget som muligt. Dette
søges opnaaet for det første ved Anvendelse paa
Friland af baade tidlige og sent modnende Sorter,
dernæst ved at fremskynde Modningen ad kunstig
Vej — altsaa Drivning af Planterne, og
endelig er det lykkedes at frembringe de saakaldte
remonterende Jordbærsorter, der bærer anden
Gang langt ud paa Efteraaret. Publikums Lyst
gaar altid i Retning af det tidligt fremdrevne
Produkt, og Fremdrivning af Jordbær — saavel
som af andre Frugter — har derfor i lange Tider
været meget anvendt, ligesom det stadig bliver
mere og mere almindeligt. Af det store
Jordbærsortiment er det forholdsvis faa Varieteter, der
egner sig til tidlig Drivning. Drivsorterne findes
navnlig under Skarlagenjordbærrenes — et
Fællesnavn for en større Gruppe af de fra F. virginiana
stammende Varieteter — og Ananasjordbærrenes
Grupper. Førstnævnte har som Regel en kortere
Udviklingsperiode (2-3 Maaneder), men giver
forholdsvis smaa og faa Frugter ved tidlig Drivning,
medens Ananasjordbærrene til dette Brug som
oftest giver langt flere og større Frugter, der
modner gennem et betydeligt længere Tidsrum, men
bruger 3-4 Maaneder til deres Udvikling.
Adskillige af de til Drivning almindeligt anbefalede
Varieteter ansætter som oftest for faa Frugter, og
flere af dem er særdeles modtagelige for Angreb
af Meldug. Af Varieteter kan til tidligste
Drivning særlig anbefales Louis Vilmorin, der
er et rigtbærende Ananasjordbær med
hjerteformet Frugt (de første Frugter er ofte taskeformede)
af ret god Størrelse og fin Smag. Farven er stærk
rød. Alle de ansatte Frugter kommer til
Udvikling, og den er kun lidet modtagelig for Meldug.
Royal Souvereign, der giver store, smukke
Bær, men paa Grund af sin stærke Vækst og sine
lange Stilke fordrer rigelig Plads og megen
Opbinding, og ligesom Laxtons Noble ofte er
slem til at faa Meldug. Denne sidste Sort
anvendes meget af Handelsgartnere paa Grund af sine
meget store og smukke Bær, men Kvaliteten
svarer desværre ikke til Udseendet, idet Smagen lader
meget tilbage at ønske. Deutsch Evern er
en meget smuk og fin Sort, som ogsaa kan drives
til Modning i Marts Maaned, men Planterne
(Stilkene) vil let raadne under Modningen, hvorfor
den er bedst i særlig lyse og luftige Huse, paa
høje Stilladser; denne Sort er ogsaa slem til at
beholde sine hvide Kronblade lige til Frugten er
moden, saa man maa afpille disse ved Plukningen.
Til senere Drivning er de to sidstnævnte
Sorter sammen med Vicomtesse Héricart
de Thury, Sieger og mange andre Sorter
anvendelige, selv ret sene Sorter, som f. Eks.
Abundance, kan give gode Resultater, og ved
sin Frugtbarhed er den særlig anvendelig til Salg
som Potteplante med mange modne og umodne
Frugter paa samme Gang som de sidste Blomster
endnu er udfoldede. Endnu bør nævnes Sorten
Bedford Champion fra Laxton brothers i
Kent, der godt kan anvendes til lidt senere
Drivning, f. Eks. til Modning i Begyndelsen af Maj
Maaned; den er overordentlig stor og derfor
temmelig grov. (Jeg har vejet et Bær, hvis Vægt
var 68 Gram, af en dreven Plante, hvad sikkert
ingen anden Sort kan komme i Nærheden af).
Smagen staar ikke paa Højde med de fineste
Sorter, men er dog bedre end f. Eks. Laxtons Noble,
Planten er kraftig og Blomsten meget stor, den
fordrer en god Plads og godt tilendebragt
Bestøvning af alle Støvveje, da Frugten ellers mere end
andre Sorter har Tilbøjelighed for knudret og
vanskabt Form. Kultur: Til Drivning
foretrækkes enaarige Planter, som man helst forskaffer sig
ved Anvendelse af de første Udløbere paa et
etaarigt Jordbærstykke. I sidste Halvdel af Juni
nedgraves omkring Moderplanterne Stiklingpotter,
fyldte med Varmebedsjord; heri nedtrykkes den
første Plante paa hver Ranke, hvorpaa den
fæstnes til Potten med en lille Krog eller Sten, og
Rankernes Fortsættelsesskud fjernes. I tørt Vejr
maa der vandes hver Aften, og efter 2-3 Ugers
Forløb vil Planterne have faaet saa mange
Rødder, at Læplantning kan finde Sted.
Smaaplanterne indpottes som Regel i veldrænede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
