- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
472

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordbær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sommerlevkøjpotter i en særdeles kraftig Jord, bestaaende
af kraftig Markjord og velforraadnet Kogødning
med Tilsætning af lidt Bladjord eller
Varmebedsjord, Trækul og ganske lidt fosforsur Kalk. Om
det end ikke er nødvendigt, er det dog heldigst
efter Indplantningen at nedgrave Planterne paa et
frisk anlagt, aabent Varmebed, hvilket i høj Grad
fremmer deres Vækst, men de kan ogsaa
anbringes nedgravede paa et almindeligt Jordstykke, der
er aabent og lyst beliggende. Til tidlig Drivning
gælder det nemlig om saa tidlig Indplantning og
saa hurtig og kraftig Vækst som muligt, for at
der kan blive Tid til Eftermodning før Vinteren.
Planterne passes med Udrankning Sommeren
igennem, og saa snart de har fyldt Potterne med
Rødder, faar de Gødningvand et Par Gange om Ugen.
I Slutningen af Aug. flyttes Planter, der er
anbragte paa Varmebed, til en anden solaaben Plads,
hvor de sættes oven paa Jorden, og i Septbr.
mindskes med Vandingen, der som Regel helt ophører
i Løbet af Oktbr. Er Efteraaret regnfuldt, kan det
være nødvendigt at lægge Potterne paa Siden
eller lægge Vinduer over dem, men Jorden maa
dog ikke blive saa tør, at Bladene begynder at
visne. Naar stærkere Frost i Løbet af Novbr.
indfinder sig, indflyttes de i Bagskure, Bakker el. l.
Steder, hvor de dog uden Skade taaler nogen
Frost, naar blot ikke Potterne fryser itu. Nogle
foretrækker at have toaarige Planter til Drivning,
og disse forskaffer man sig ved om Sommeren at
prikle unge Planter paa Skolebede i 15 cm
Afstand. Det følgende Foraar, naar Planterne er i
Vækst, indplantes de i Verbenapotter og anbringes
i afbrugte Varmebedsvinduer, hvor de skygges.
Naar de efter et Par Ugers Forløb har fyldt
Potterne med Rødder, fjernes Skygningen, og senere
hen paa Sommeren omplantes de i
Vinterlevkøjpotter og behandles fremtidig som de enaarige
Planter; alle Blomsterstandene fjernes. Tidligste
Drivning maa foregaa i Huse, større eller mindre,
ined sydvendt Glasflade, gode Varmeapparater og
Luftgivningsindretning saavel for som bag i
Huset. Planterne sættes paa Hylder, der helst maa
hvile paa et Rullestillads, saa at Planterne om
Dagen kan skydes frem tæt under Glasset. I brede
Huse har Rullestilladset tillige den Fordel, at det,
efter at Planterne om Morgenen er pudsede og
vandede forneden, kan skydes frem, hvorved der
bliver Plads til bagfra at pudse og vande de øvre.
Man sparer herved Plads for den Gang, som
ellers maatte findes bag Stilladset. Den første
Drivning begyndes sjældent før 1. Jan. Planterne
pudses, Potterne renses og Grundvanding foretages.
Planterne stilles fra først af tæt sammen, men saa
snart Bladene er brudt frem, gives der nogen
Afstand, og man anbringer Planten saaledes, at
Blomsterstilken vender frem mod Lyset. Temperaturen
holdes paa 6-8° C. og stiger i Løbet af 14 Dage
til 10-12°. Et Par Uger derefter begynder
Blomstringen, og Temperaturen forhøjes igen nogle
Grader. J. ynder i det hele rigelig Lufttilgang,
men særlig er den nødvendig i de c. 2 Uger,
Hovedblomstringen varer, hvorefter Temperaturen
hæves til 14-16° C. Medens Blomstringen varer,
er det heldigt — for ikke at sige nødvendigt —
at medvirke til Befrugtningens Fuldbyrdelse ved
dagligt at vifte hen over Blomsterne midt paa
Dagen eller befrugte dem med en Pensel eller
lignende, og særligt gælder dette om de først
udsprungne Blomster, der er de vigtigste at faa godt
sat, da de jo frembringer de største og bedste
Frugter. Fra nu af og til Frugtmodningens Begyndelse
gives et Par Gange ugentlig en Vanding med
opløst Gødning, Luften holdes fugtig, og paa klare
Dage sprøjtes Planterne om Formiddagen.
Frugterne udtyndes til et Antal af 6-10, og under
Frugtmodningen bør man give rigeligt Luft samt
ophøre med Tilførsel af Gødningvand, Luften
holdes noget mindre fugtig i Huset, for at Frugterne
ikke skal raadne, men man maa nøje vogte sig
for paa de varme Dage i April og Maj at lade
Planterne eller Luften blive for udtørret, da man i
saa Fald straks vil faa Spind i Huset. Vanding
maa, efterhaanden som Kulturen skrider frem,
være rigelig og betimelig, ligesom rigelig
Overvanding i Huset bør finde Sted, undtagen under
Blomstringen og Frugtmodningen, i hvilke
Perioder den mindskes noget. Udrankning og Pudsning
maa jævnligt foretages; vanskabte Frugter, golde
Blomster og sent udviklede Knopper afpudses, og
naar Frugterne er halvvoksne, afstives
Frugtstandene med smaa, gaffelformede Grene, eller de
opbindes til Smaapinde, for at Frugterne kan
udsættes for fuld Lyspaavirkning; de vil ellers ikke
faa Smag og Farve og vil let angribes af
Raaddenskab. Rygning til Fordrivelse af Bladlus, der
gerne indfinder sig i Husets mest tørre Del, maa
foretages, saa snart Bladlusene viser sig, dog helst
ikke, fra Blomsterknopperne er halvt udviklede og
til Blomstringen er endt, idet Røgen kan ødelægge
Befrugtningsorganerne og dermed hele Afgrøden;
ogsaa under Frugtmodningen maa Rygningen helst
undlades, da Frugterne vil faa Smag af Røgen.
Aphitoxin og Mortaphis er dog af mindre skadelig
Virkning overfor Frugtorganerne, men man maa
helst ryge dermed ofte og smaat. Vil man stadig
have J., til Frilandsbærrene begynder, er det
nødvendigt at have mindst 3, men helst 4 Hold af
Drivjordbær. Andet Hold sættes da i Gang
omkring den 1. Febr. og behandles ligesom det
første, tredje Hold i Slutningen af Febr. og det fjerde
i første Uge af Marts. Resultatet maa antagelig
blive bedst ved Kultur af alle Holdene i Huse,
hvor man lettest kan komme til Planterne og
passe dem, og hvor man ved Hjælp af Rørene kan
holde Temperatur og Fugtighed saaledes, som man
ønsker det, men man kan ogsaa drive de sidste
Hold i Bakker eller paa Varmebed, hvor
Drivningen da kan paabegyndes i Begyndelsen af
Marts, og hvor Hovedreglerne ellers er de samme
som for Drivning i Hus. Varmebedet bør ikke
være for varmt, da Begyndelsestemperaturen skal
være lav, og Planterne nedgraves derfor heller
ikke straks, men sættes tæt sammen oven paa et
Bark- eller Jordlag. Først naar Bladene er brudt
frem, nedgraves Planterne, og da de nu tillige
skal have rigeligere Afstand, maa man have
andre Vinduer til Hjælp, eller ogsaa maa man
indflytte en Del af Planterne paa Forhylder i Huse
eller Kasser. Vanding maa, efterhaanden som
Solens Virkning bliver mere intensiv, være meget
rigelig, thi har Planten blot én Gang været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free