- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
473

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordbær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udtørret, skrumper Frugterne ind og bliver
værdiløse. Man maa ogsaa her anvende lidt Skygning
for at hindre Udtørring, og under Blomstring og
Frugtmodning maa Luftgivningen være særlig
rigelig. Enkelte foretrækker om Foraaret at
udplante de i Potter tiltrukne Planter frit i
Varmebed paa Undervarme og mener herved at faa et
særlig godt Resultat, dog er det vanskeligt at
holde den gamle Potteklump fra at blive tør, og
man mister det fri Herredømme over Planternes
Anbringelse, Omflytning og Sortering, hvilket jo
er en af Pottekulturens Fordele.

Drivning i Karme. Det sidste Hold af
Drivjordbærrene, der altsaa er bestemt til at modne
lige før Frilandsbærreue kommer, kan man
nemmest og billigst drive i »kolde Karme« og frit
udplantede. Aaret førend Drivningen — i Juli
Maaned eller første Uge af August — planter man
paa et afbrugt Varmebed, f. Eks. efter tidlige
Meloner eller Agurker, nogle kraftige unge
Jordbærplanter i Sorter som Laxtons Noble,
Sieger, Deutsch Evern eller andre tidligt
modnende Sorter, og passer dem godt med
Vanding, Udrankning og Lugning Sommeren
igennem. Afstanden mellem Planterne kan være
saaledes, at hver Plante faar c. 200 cm2 Plads, men
maa varieres noget efter Sortens Vækst samt
efter Karmenes Størrelse (Afpasning af Kækkernes
Antal). Det bruges ogsaa at plante paa vel gødede
Bede i Stedet for paa gamle Varmebede, ligesom
nogle Gartnere i dette Tilfælde bruger at plante
om Foraaret i Stedet for i Juli Maaned; men
Planterne bliver i dette sidste Tilfælde saa store,
at Afstanden mellem dem maa gøres større end
ovenfor nævnt, og som andre Ulemper maa
nævnes, at Frugterne faktisk modner senere paa
foraarsplantede end paa juliplantede Jordbærplanter,
ligesom Jordstykket jo ogsaa vil være optaget en
længere Tid. Om Vinteren dækkes Planterne for
haard Frost (Barfrost), f. Eks. med Halm eller
Lemme, men i Tøvejr maa de dækkes af, og hen
paa Foraaret lægger man dernæst Vinduerne paa
omkring d. 1. Marts, eller man kan vente med
nogle af Bedene, lige til man allerede har brugt
Vinduerne til en Afgrøde af Radiser, Kørvel eller
andet, hvorved Jordbærrene ganske vist ikke
kommer ret tidligt, men i alle Tilfælde vil modne før
Frilandsbærrene og hente en høj Pris hjem. Vil
man paaskynde Drivningen af saadanne
fritudplantede Jordbær, kan man sætte varm Gødning
omkring Karmene om Foraaret, og passe dem
punktligt med Dækning i god Tid, medens der endnu
er Solvarme i Vinduerne. Karmene luftes dygtigt
i Blomstringstiden, og hvor Planternes Blade giver
for megen Skygge for Bærrene, eller hvor
Bænkebidere eller Raaddenskab vil angribe disse, er det
heldigt at afstive Frugtklaserne ved Hjælp af
Smaapinde eller galvaniseret Jærntraad, der er
skaaret i korte Stykker og bøjet til en Krog eller
Krans foroven. Vil Bærrene raadne alligevel, kan
man under Modningen løfte Karmene op paa nogle
Mursten eller sætte Potter under alle Hjørnerne
paa Vinduerne for at forøge Lufttilførselen —
hvad der ofte er nødvendigt ved Drivning af
Sorten Deutsch Evern. Hvad Afhøstningen
angaar, afplukker man ikke Drivjordbær, men
afklipper dem med et Stykke af Stilken, naar de
er fuldmodne, idet de herved dels tager sig bedre
ud som Dessertbær, dels fylder mere, og endelig
lider de i denne Skikkelse mindre ved Transport.
Hvis man ikke finder Grund til at anvende de
afdrevne Planter som Moderplanter, kasseres de.
J.’s værste Fjender er grønne Bladlus, Meldug og
»Rødt Spind«. Mod Bladlus anvendes, som tidligere
omtalt, Rygning, mod Spind og Meldug benyttes
Svovlblomme. Det er heldigst før eller under
Drivningen at overstryge Varmerørene i Væksthuset
med Svovlblomme, der er udrørt i en Vælling af
Ler eller læsket Kalk; Svovlet vil da ved Rørenes
Ophedning lidt efter lidt fordampe og hjælpe med
til at forebygge Angreb af Spind og Meldug.
Nøgne Snegle er ogsaa ofte besværlige, i Husene
kan man som oftest fange dem, naar de om Dagen
sidder i Skyggen under Bladene eller paa Pottens
Sider, men i Bænke er det ikke altid let at finde
dem, Udstrøning af Kalk hjælper derimod godt,
da Sneglene ikke gerne kravler deri. Sluttelig
skal det anbefales i god Tid at opstille Musefælder
blandt Jordbærrene, da Musene, der af Naturen
er flittige og hurtige, i en meget kort Tid kan
faa ødelagt en Mængde af de dyre Frugter ved
at pille alle Smaanødderne bort af Bærrene, som
dermed er ødelagte, eller ved at gnave Stilkene
over, hvad der aabenbart morer dem.
S. B.

Oversigt over Sygdomme paa
Jordbær
.
Svampeangreb.
1.Angreb paa Bladene:
a.Talrige, mindre Smaapletter med
rød Rand og lys Midte

Jordbær-Bladpletsyge.
b.Hvidt, støvende Pulver paa Blade
og Bær; Bladene bliver røde og
ruller sig ind med Undersiden
udad ... Meldug.
2.Frugterne bliver bløde eller sejge og
overtrukne med et askegraat, løst
Skimmellag kort før Modningen
Drueskimmel.

F. K. R.
Skadedyr.
A.Angreb paa Bladene:
1.Børstehaarede grønne Larver af
Jordbærbladhvepsen.
2.Smaa sorte, hoppende Biller
Jordbærjordloppen.
3.Bladene bliver smaa og buklede
Jordbærmiden.
B.Angreb paa Blomster og Blomsterstande:
1.Sugende Dyr i hvidt Skum
Skumcikader.
2.Gnavende Dyr
Hindbærsnudebillen. Snegle.

A. T.

Jordbærs Anvendelse: Frugtens fine
Velsmag formindskes ved Kogning, derfor bør J.
anvendes saa vidt muligt i raa Tilstand. Bedst
neddrysset med c. 20 pCt. Melis og spist efter nogle
Timers Forløb — naar Frugten har saftet sig —
som Kompot til Dessert eller Smørrebrød. J. er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free