- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
474

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordbær - Jordbærbladhveps - Jordbær-Bladpletsyge - Jordbær-Hindbær - Jordbærmiden - Jordbærspinat - Jordbærtræ - Jorddækning - Jordens kemiske Sammensætning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

velsmagende spiste med Fløde, men dyre og knap
saa sunde som neddryssede. Anvendes ellers til de
sædvanlige Frugtretter og til Frugtsmør sammen
med Rabarber og grønne Stikkelsbær. Opbevares
henkogt og syltet.
M. L.

Jordbærbladhveps, jordgubbstekeln (s.),
Blennocampa geniculata Stph., har lysegrønne Larver,
rigt beklædte med grenede Børster; Kroppens
Længde c. 15 mm. De sidder paa Bladenes
Underside og gnaver dem fra Kanterne. Da Larverne
undertiden er talrige og Høsten derved gaar til
Spilde, maa man anvende Sprøjtning med
Arsenikgifte, ellers gives intet andet Middel end
Indsamling af Larverne.
A. T.

Jordbær-Bladpletsyge, Mycosphærella fragariæ,
viser sig paa Bladene som talrige smaa,
kredsrunde Pletter, der er hvide eller graa i Midten og
har en kraftig rød Rand. Hvis Angrebet antager
en ondartet Karakter, bekæmpes det ved
Tilintetgørelse af Bladene om Efteraaret og ved
Sprøjtning med Bordeauxvædske straks efter endt
Bærplukning, eventuelt gentaget 1-2 Gange. En dyb
Undergrundsbehandling før Plantningen modvirker
ogsaa J.
F. K. R.

Jordbær-Hindbær se Rubus illecebrosus
under Brombær.

Jordbærmiden, jordgubbskvalstret (s.),
Tarsonemus fragariæ Zimm., er et mikroskopisk lille
Spindedyr, som fortrinsvis angriber unge Blade.
Dyrene opholder sig hovedsagelig paa Bladets
Underside og maaske helst i Vinklerne mellem
Bladets grove Nerver. Angrebne Blade bliver
buklede eller rynkede, og paa de stukne Steder
fremkommer brune Smaapletter. Man bør undgaa
at tage Aflæggere af angrebne Planter, og bør
helst snarest muligt uskadeliggøre smittede
saavel unge som ældre Planter.
A. T.

Jordbærspinat se Blitum.

Jordbærtræ se Arbutus.

Jorddækning anvendes ved mangfoldige
Kulturer, som Jordbær, Kaal o. a., for at holde paa
Fugtigheden i Jorden. Til J. benyttes gammel
Gødning, Tang, afslaaet Græs fra Plæner eller
andre porøse Stoffer, som kan hindre Fordampningen
fra Jordoverfladen. Det til J. anvendelige
Materiale spredes i et 4-10 cm tykt Lag mellem
Planterækkerne eller i en Kreds omkring hver
Plante.
L. H.

Jordens kemiske Sammensætning, der er
overordentlig vekslende, er afhængig af dens
Oprindelse og Benyttelse. Om Beskaffenheden
af Jordens Hovedbestanddele er der givet
Meddelelse i Artiklen: Jordens mekaniske
Sammensætning, og her skal da kun omtales Jordens Indhold
af de for Planternes Ernæring og normale
Udvikling vigtige Stoffer. Disse Stoffer er:
Kvælstof, Fosfor, Kalium, Calcium,
Magnium, Jern, Svovl, Natrium, Klor,
Silicium og Mangan. De fire sidstnævnte hører ikke
til de for Plantevæksten absolut nødvendige
Grundstoffer, men er alligevel af væsentlig Betydning for
en normal Udvikling af de fleste Kulturplanter.
Kvælstoffet forekommer overvejende i
organiske Forbindelser i Jorden og er i Hovedsagen
knyttet til Humusstofferne. Humusrige Jorder,
som f. Eks. Tørvejorder, vil derfor altid være
forholdsvis kvælstofrige. Af mineralske
Kvælstofforbindelser forekommer Ammoniaksalte og
salpetersure Salte i smaa Mængder. — Fosfor.
Agerjordernes (Mineraljordernes) Indhold af Fosfor
hidrører hovedsagentlig fra Apatit (i hvilket Mineral
det forekommer som trebasisk fosforsur Kalk), der
i større eller mindre Mængder forefindes i de
Stenarter, af hvilke disse Jorder er dannede, og er
desuden en normal Bestanddel af Humusstofferne.
I de egentlige Humusjorder (f. Eks. Tørvejorderne)
er Hovedparten af Fosforet til Stede i organiske
Forbindelser. Apatit er paa Grund af sin haarde
krystallinske Tilstand meget tungt opløseligt i
Jordvandet, men angribes dog af og opløses lidt
efter lidt i dette. — Kalium. Jordens Indhold
af dette Stof hidrører hovedsagentlig fra de i
Stenarterne indeholdte Kalifeldspater og Glimmer, i
hvilke Mineralier det forekommer i en meget
tungt opløselig Tilstand. De for Planterne
tilgængelige Kaliforbindelser er overvejende dem, der
dannes ved Jordabsorptionen (se Absorptionsevne).
Calcium kan i Jorden forekomme som
kulsur Kalk, humussur Kalk (i den sidstnævnte
Forbindelse i særlig stor Mængde i Lavmosetørv),
kiselsur Kalk, svovlsur Kalk og fosforsur Kalk. Af
disse Kalkforbindelser er det for Mineraljordernes
Vedkommende den kulsure Kalk og
Kalksilikaterne, som under de fleste Forhold er af størst
Betydning for saavel Planternes Ernæring som for
Stofomsætningen i Jordbunden. — Magnium
forekommer i lignende Forbindelser som Calcium.
Jern, der er til Stede i betydelig Mængde i
de allerfleste Jorder, forefindes hovedsagentlig som
Jerntveilteforbindelser. I Jorder, til hvilke
Luften ikke har Adgang, vil disse Forbindelser afiltes
under Dannelse af giftige Jernforilteforbindelser. —
Svovl. I Agerjorderne forefindes Svovl
væsentligst som svovlsure Salte og da navnlig som
svovlsur Kalk. I Jorder, til hvilke den
atmosfæriske Luft ikke eller kun sparsomt har Adgang,
kan Svovl dog forekomme i betydelig Mængde i
Form af svovlsurt Jernforilte eller Svovlkis. —
Natrium forekommer i lignende Forbindelser
som Kalium. — Klor forekommer overvejende i
Forbindelse med Natrium som Kogsalt, der i
Jorder, som oversvømmes af Hav- eller Fjordvand,
kan være til Stede i stor Mængde. — Silicium
udgør i Form af Kiselsyreanhydrid (i Kvarts) og
kiselsure Salte Hovedbestanddelen af
Mineraljorderne. — Mangan, hvis Forbindelser er af
særlig Betydning ved at virke fremmende paa
Iltningsprocesserne i Jordbunden, forekommer
sandsynligvis særlig bundet til Kulsyre og
Kiselsyre.

Som Eksempler paa typiske danske
Mineraljorders (Agerjorders) kemiske Sammensætning
skal anføres Resultaterne af en Række af T.
Westermann
foretagne Undersøgelser.
Undersøgelserne omfatter Bestemmelse af det absolute
Kvælstofindhold samt af Indholdet af Fosforsyre.
Kali, Kalk, Svovlsyre, Magnesia og Jernilte
opløselig i kold 30 pCt. Saltsyre, ved hvilken
Behandling dog langt fra hele den forhaandenværende
Mængde af de nævnte Stoffer bringes i Opløsning.
Alle Prøverne stammer fra det øverste 60 cm
dybe Jordlag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free