- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
475

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordens kemiske Sammensætning - Jordens mekaniske Sammensætning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nogle typiske danske Agerjorders kemiske Sammensætning.
Jordens Betegnelse
(i Henhold til Resultatet af
Slemningsundersøgelsen)
I % af Jordtørstoffet
Kvælstof
(N)
Fosforsyre
(P2 O5)
Kali
(K2 O)
Kalk
(Ca O)
Magnesia
(M O)
Svovlsyre
(SO3)
Jerntveilte
(Fe2 O3)
Svær Lerjord0,1120,0490,1470,3050,3940,0102,28
do.0,1000,0380,1330,4280,3420,0192,28
Lerjord0,1880,0610,1130,4360,2180,0261,92
do.0,1500,0370,1220,4680,2900,0191,82
do.0,1130,0550,0920,3150,3150,0101,63
do.0,0960,0560,1130,3760,2540,0281,69
Sandet Lerjord0,0970,0380,0670,2300,1340,0291,68
do.0,0950,0540,1080,2710,1810,0181,23
do.0,1140,0530,0960,3850,2540,0171,52
do.0,0810,0170,0670,2000,1170,0251,05
Leret Sandjord0,1210,0420,0830,2420,1580,0251,11
do.0,1110,0420,0590,2110,1100,0341,20
do.0,1260,0570,0650,2450,1550,0161,79
do.0,0850,0370,0560,0840,0460,0190,79
Sandjord0,0520,0630,0420,1670,0700,0140,77
do.0,1100,0290,0490,1280,0200,0290,69
do.0,0880,0390,0100,0200,0000,0100,72
do.0,0610,0410,0320,2080,0640,0160,60


Med Hensyn til Indholdet af Kvælstof,
Fosforsyre og Svovlsyre synes der ikke at være
karakteristiske Forskelligheder mellem de sværere og
lettere Jorder, hvorimod Indholdet af Kali, Kalk,
Magnesia og Jernilte gennemgaaende er betydelig
højere i de førstnævnte, end i de sidstnævnte
Jorder. — Vægten af det øverste c. 60 cm dyhe
Jordlag indenfor 1 ha kan for Agerjordernes
Vedkommende anslaas til c. 8 Millioner kg Tørstof. 0,1
pCt. af denne Tørstofmængde svarer til 8000 kg,
og ved at sammenholde dette Tal med de i
Tabellen anførte Procenttal, vil man hurtigt kunne
faa et Indtryk af de Mængder, hvori de enkelte
Stoffer forekommer i de paagældende Jorder.
Kvælstofindholdet i et Jordlag af den nævnte Tykkelse
svinger saaledes mellem c. 4000 og 15000 kg pr.
ha, Fosforsyreindholdet mellem c. 1400 og 5000 kg,
Kaliindholdet mellem c. 800 og 12000 kg,
Kalkindholdet mellem 1600 og 37000 kg[1] pr. ha
o. s. v. — Humusjorderne (de tørveagtige
Jorder) benyttes kun i ret ringe Omfang som
Havejorder og skal derfor kun omtales ganske
kort. Karakteristisk for disse Jorder er deres
betydelige Indhold af organisk Stof (Humus) og
Kvælstof, omend der dog i denne Henseende er
Tale om en udpræget Forskel mellem Højmosetørv
paa den ene Side og Lavmosetørv eller
Ferskvandsdynd paa den anden Side, idet de to sidstnævnte
Humusformer sædvanlig indeholder en betydelig
større Mængde Askebestanddele og Kvælstof, end
den førstnævnte. Denne Forskel bliver paa Grund
af den svampede Højmosetørvs ringe Rumvægt
endnu stærkere fremtrædende, naar Indholdet
omregnes paa en Rumenhed, f. Eks. i kg pr. ha til
30 cm’s Dybde. Særlig karakteristisk for
Lavmosetørven og Ferskvandsdyndet er det høje
Kalkindhold. Indholdet af Fosforsyre og Kali er, om
end mindst i Højmosetørven, i næsten alle Tilfælde
saa ringe i de raa Tørvejorder, at det kan siges at
være uden større praktisk Betydning.
Humusjorderne maa derfor, saafremt Frugtbarheden skal
vedligeholdes, tilføres mindst lige saa store
Mængder af disse Stoffer, som der bortføres gennem
Afgrøderne. Det bør dog fremhæves, at Indholdet
af Kali i Tørvejorderne i Almindelighed er endnu
ringere end Indholdet af Fosforsyre, og
nykultiverede Tørvejorder er derfor sædvanlig i endnu højere
Grad kalitrængende end fosforsyretrængende.
H. C.

Jordens mekaniske Sammensætning. Jordens
faste Bestanddele udgøres i Hovedsagen af Sand,
Ler, Kalk og Humus, og eftersom den ene
eller den anden af disse Bestanddele er
fremherskende og giver Jorden Karakter, taler man om
Sand-, Ler-, Kalk- eller Humusjorder (se nærmere
Jordbundsarter). — Sand. I Jordbundsanalysen
betegner man sædvanlig de mineralske Partikler,
der i en vandig Opslemning hurtig synker til Bunds,
og hvis Størrelse ligger mellem c. 2 og c. 0,02
mm, for Sand. Efter Kornstørrelsen taler man om
grovt, middelfint eller fint Sand. Jordpartikler,
hvis Størrelse ligger mellem c. 2 og 5 mm,
betegnes for Grus, og endnu større Partikler
benævnes Sten. Sten, Grus og det grovere Sand
betegnes under et som Jordskelettet,
medens den øvrige Del af Jorden kaldes Finjord.
Sandet udgøres i de fleste Tilfælde overvejende af
Kvartskorn (der bestaar af Kiselsyreanhydrid),


[1] Det maa bemærkes, at ingen af de i Tabellen
anførte Jorder er særlig kalkholdige, og at
der, selv bortset fra de egentlige Kalkjorder,
for mange danske Agerjorders og navnlig
Havejorders Vedkommende er Tale om et
langt større Kalkindhold, end der svarer til
37000 kg pr. ha.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free