- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
476

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordens mekaniske Sammensætning - Jordflyn - Jordflytning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hyppigst omgivne af en mere eller mindre tynd
Hinde af Jernilte- eller Lerjordsforbindelser, men
desuden kan der i dette forekomme større eller
mindre Mængder Feldspat-, Glimmer-, Granit-, Kalk- og
Jernpartikler. Sandets Vægtfylde, der er ret
uafhængig af dets kemiske Beskaffenhed, er c.
2,7. — Ler betegner man de meget
finkornede mineralske Jordpartikler. I øvrigt er
Leret særlig karakteriseret derved, at det er
plastisk (formbart), og at dets Rumfang ved
Indtørring i betydelig Grad formindskes, hvad der
medfører Dannelsen af Revner og Spalter. Leret
bestaar væsentligst af de ved Feldspaternes
Forvitring dannede vandholdige Aluminiumsilikater,
men udgøres desuden for en større eller mindre
Del af smaa Partikler af Kvarts og andre
Mineralier, der, naar de forekommer i meget findelt
Tilstand, er i Besiddelse af lignende fysiske
Egenskaber som de ved Feldspaternes Forvitring
dannede Lerjordssilikater. De sidstnævnte Stoffer og
Humusstofferne udgør Hovedparten af
Jord-Kolloiderne (se Kolloider i Jordbunden). —
Ligesom Sandet er Leret i Reglen mere eller
mindre stærkt farvet af Jernilteforbindelser, der baade
kan forekomme udfældet paa Lerpartiklernes
Overflade og være kemisk bundet i de vandholdige
Dobbeltsilikater. Lerets Vægtfylde er sædvanlig
lidt lavere end Sandets, nemlig c. 2,5. — Kalk
forekommer, bundet til forskellige Syrer, i større
eller mindre Mængde i alle Jorder og er i Form
af kulsur Kalk endog for nogle Jorders
Vedkommende en Hovedbestanddel. Den kulsure Kalk, der
i fysisk Henseende særlig er karakteriseret ved
sin hvide Farve og ringe Sammenhængsevne, har
omtrent samme Vægtfylde som Kvartssand,
nemlig c. 2,7. — Humus er Benævnelsen paa den
brunlige til sortagtige organiske Masse, som
fremkommer ved Plantestoffernes Formuldning (se u.
Humus). Særlig karakteristisk for Humusstofferne
er, foruden den mørke Farve, deres store Evne til
at optage og fastholde Vand. Deres
Sammenhængsevne er større end Sandets, men betydelig mindre
end Lerets, og Indblanding af Muldstoffer virker
derfor forøgende paa Sandjordernes og
formindskende paa Lerjordernes Sammenhængsevne.
Humusstoffernes Vægtfylde er betydelig lavere end de
foran omtalte Jordbundsbestanddeles, nemlig kun
c. 1,3.

Jo mere ensidig Jordens Sammensætning er med
Hensyn til Indholdet af de nævnte fire faste
Jordbestanddele, desto daarligere Vokseplads afgiver
den for Kulturplanterne. Først naar to eller flere
af disse Bestanddele forekommer i Blanding, bliver
Jorden egnet til Plantedyrkning, og Jordens
Frugtbarhed er i højeste Grad betinget af det
Blandingsforhold, hvori de forskellige Bestanddele
forekommer (se nærmere: Jordbundsarter).
H. C.

illustration placeholder
Ler set under Mikroskopet.


illustration placeholder
Sand set under Mikroskopet.


Jordflyn (s.) se Jordugle.

Jordflytning maa ofte foretages i stort Omfang
ved mange af de Arbejder, som Gartneren udfører,
f. Eks. ved Anlæg af Haver, Parker og Veje,
Gravning af Grøfter, Opkastning af Jordvolde,
Udgravning til Drivhuse og Varmebede o. s. v. Det vil da
altid have sin Betydning, og i de Tilfælde, hvor
der skal udarbejdes et Overslag over de med
Arbejdets Udførelse forbundne Udgifter, være aldeles
nødvendigt, at der gøres en Beregning over, hvor
meget Jord der skal afgraves, hvor meget der skal
paafyldes og hvor langt Jorden skal transporteres.
Ved mange Arbejder tilstræbes der en Udligning,
ɔ: at den ved Udgravningen vundne Jord skal
passe med Paafyldningen, hvilket saa forud maa
beregnes ved Projektets Udarbejdelse. En
ganske nøjagtig Beregning af de Jordmasser, der skal
flyttes, kan paa Grund af mange Forhold ikke
naas, men et tilnærmelsesvis rigtigt Resultat vil
ogsaa være tilstrækkeligt, og ofte kan man blot
ved Hjælp af nogle faa faste Holdepunkter hurtigt
danne sig et meget godt foreløbigt Skøn over
Arbejdets Omfang. Ved Opkastning af Volde,
Udgravning til Bygninger, Grave etc. vil det i
Reglen være ret regelmæssige Figurer, der skal
beregnes, og en saadan Beregning vil derfor let
kunne foretages (se Kubikberegning). Noget mere
indviklet bliver Beregningen, hvor det som ved
Park- og Haveanlæg ofte drejer sig om mange
store og smaa Forandringer i Jordoverfladens
Form paa et Areal af stor Udstrækning. Her maa
der gaas skematisk frem, saa at alt bliver taget
med. Den Jordmasse, der skal flyttes, angives paa
Situationsplanen enten ved Indtegning af de
nødvendige Længde- og Tværprofiler eller ved
Horizontalkurver. I første Tilfælde foretages
Beregningen i Almindelighed fra Tværprofil til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free