- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
478

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordform - Jordgubbar - Jordgubbskvalstret - Jordgubbstekeln - Jordhus - Jordkrebs - Jordkælder - Jordlopper - Jordluften

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plantninger, saa langt ned ad Skraaningerne, at J. skjules
(se Fig.). Lavninger maa kun undtagelsesvis
tilplantes, helst kun i de Tilfælde, hvor de er saa
store, at de kan henregnes til Flader.
Plantninger, som anbringes i saadanne Lavninger, er heller
ikke af særlig Virkning. Selv fritstaaende Træer
tager sig bedre ud, naar Jorden hæver sig svagt
op til dem, end naar de staar paa en plan Flade.
J. er af stor Betydning for Karakter, Harmoni og
Kontrast i Haveanlæget, hvad enten den findes
eller tilvejebringes ad kunstig Vej. En blød, bølget
J. fremkalder saaledes lettere den rette Karakter
i de landskabelige Haveanlæg, medens der til de
retlinede Haveanlæg eller i de regelmæssige Dele
af Haven fordres en fuldstændig plan J. En svagt
bølget J., som uden Afbrydelse kan følges af Øjet
i hele sin Udstrækning, har tillige den Egenskab,
at den altid synes større end en vandret Flade af
samme Størrelse, hvilket Landskabsgartneren især
i mindre Haveanlæg ofte kan drage Fordel af.
Selv en ringe Afveksling i J. er af stor Værdi
for de landskabelige Haveanlæg.
E. G.

illustration placeholder
Jordform.


Jordgubbar (s.) se Jordbær.

Jordgubbskvalstret (s.) se Jordbærmide.

Jordgubbstekeln (s.) se
Jordbærbladhveps.

Jordhus benyttes til Opbevaring af
Varmebedsjord og anden Plantejord om Vinteren for at
beskytte den mod Frost og Fugtighed. Væggene kan
sættes af Kampesten, som er det varigste, eller
af Brædder med Jord udenom, og Taget laves som
et almindeligt Halmtag. Huset kan sænkes ned i
Jorden.
P. F.

Jordkrebs, mullvadssyrsan (s.) Gryllotalpa
gryllotalpa L., er et stort, 4-5 cm langt Insekt,
beslægtet med Græshopper og Kakerlakker.
Forbenene er flade og skovllignende; ved deres Hjælp
graver de sig Gange lige under Jordskorpen. I
disse Gange opholder Dyrene sig største Delen af
deres Liv. Efter Parringen bereder Jordkrebsen
sig et Bo af Størrelse som et Hønseæg, og i dette
lægges Æggene og opfødes Ungerne. Ved sit
Undermineringsarbejde ødelægger Jordkrebsen
Planter af allehaande Slags. Ikke sjælden er den i
Danmark og det sydligste Sverrig almindelig i
Køkkenurtehaven og træffes undertiden i Mængde
i Bænkejorden. Ved energisk at forfølge Dyrene
ved Gravning og derved i Særdeleshed
uskadeliggøre Boene kan man efterhaanden befri sig for
Skadedyrene. I Bænkene kan Jorden desinficeres
ved at nedhælde Svovlkulstof i Gangene eller ved
at nedgrave Svovlkulstof indesluttet i Gelatinkapsler.
A. T.

Jordkælder kaldes et frostfrit, tørt og køligt
Rum, som bedst udgraves i en sandet Bakke eller
Skrænt. Siderne støbes i Cement eller mures af
Kampesten i Cement, og Loftet lægges af Planker,
hvorover den udgravede Jord anbringes.
Bygningen bør være saa solid, at Rotter og Mus ikke
kan trænge ind, og den maa helst være forsynet
med Vinduer, der efter Behag kan aabnes for at
skaffe Adgang for frisk Luft, og dækkes med
Skodder. Langs Væggene anbringes Hylder i en
eller flere Etager. En saadan Kælder er udmærket
til Opbevaring af Køkkenurter og grovere Frugt.
Paa Hylderne lægges Frugten, Løg og Kaalhoveder,
under Hylderne Kartofler, Roer, Skorzonerer o. l.
Paa Gulvet, hvor noget Lys af og til kan skaffes
ved at aabne Skodderne, indslaas Sellerier, Porrer,
Persille, Blegsellerier, eller rettere alle de Urter,
der helst skal bevare saa megen frisk Top som
muligt. Alle Urterne, ogsaa Roer og Gulerødder,
indslaas i fugtigt Sand for ikke at indskrumpe. I
Sommertiden vil J. kunne benyttes til kortere
Opbevaring af afplukkede Grønærter og Bønner,
afskaarne Blomkaalshoveder, afplukket Bærfrugt og
andre Ting, der skal opbevares, i et køligt Rum.
Se Ishus.
N. H.

Jordlopper, jordloppor (s.) Phyllotreta nemorum
L., undulata Kutsch. m. fl., er smaa hvælvede,
hoppende Biller, sorteblaa med gulrandede
Dækvinger. Deres Larver lever indeni Bladene paa f. Eks.
Hvidsennop. De fuldvoksne Insekter gør i tørre
Forsomre megen Skade paa Bladene af allehaande
korsblomstrede Planter. For om muligt at
forebygge Ødelæggelse saar man tæt og udtynder sent,
hvorhos Planternes hurtige Tilvækst fremskyndes
ved Vanding og flittig Radrensning. Hvis man
overpudrer angrebne Planter med passende Stoffer,
f. Eks. Kalkstøv, Aske, Sod, af Petroleum eller
andet stærkt lugtende Stof befugtet Sand m. m., kan
man en Tid holde Jordlopperne paa Afstand. Se
videre Hindbærjordloppen og Rapsjordloppen.
A. T.

Jordluften. De Hulrum i Jorden, som ikke
optages af Jordvandet, er fyldte med Luft, og
Jordens Luftrumningsevne saavel som dens Forhold
overfor den atmosfæriske Luft i det hele taget er
derfor foruden af Porerumfanget afhængig af
Vandindholdet. Alle de Faktorer, som influerer paa
Jordens Struktur og Forhold overfor Vand, udøver
saaledes ogsaa Indflydelse paa Jordens Forhold
overfor den atmosfæriske Luft, og en nærmere
Paavisning heraf vil være overflødig. Her skal kun
med Henblik paa den almindelige Forekomst af
vandlidende Arealer særlig gøres opmærksom paa
den Indflydelse, som Afvandingsforholdene udøver
paa Jordens Forhold overfor den omgivende Luft,
idet Luftrumfanget tiltager og Luftskiftet forøges
i samme Grad, som der forefindes Betingelser for
en jævn og hurtig Fordeling af Nedbøren og
Bortflydning af overflødigt og skadeligt (d. v. s.
stagnerende) Vand, og i denne Omstændighed maa man
i Hovedsagen søge Forklaringen paa Dræningens
og Udgrøftningens heldige Indflydelse paa
Jordbundens Tilstand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free