- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
480

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordskok - Jordtræthed - Jordugle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Mælk, med rørt Smør, tilsat Suppe udboret som
smaa Kugler, anvendes til Urtefars rørt med Æg
og Hvedebrød. Faa Grund af Kulhydraternes
særegne kemiske Sammensætning kan Jordskok
anvendes i en Sukkeisygediæt.
M. L.

Jordtræthed. Naar en og samme Planteart
dyrkes paa samme Sted Aar efter Aar eller med kun
korte Mellemrum, sker det ofte, at Afgrøderne
blever stedse daarligere eller til sidst fuldstændig
mislykkes; man siger da, at Jorden er træt.
I særlig høj Grad ytrer Fænomenet sig i Haver
ved Jordbærdyrkning og Bælgplantedyrkning, i
Planteskolerne ved Tiltrækning af Frugttræer og
Sirtræer og i Landbruget særlig ved
Kløverdyrkningen, i mindre Grad ved Dyrkningen af
Kornarter eller Græsser. Kartoflen synes at være en af
de Planter, der hyppigst, taaler at komme igen,
og man har for dennes Vedkommende Mængder af
Vidnesbyrd (fra Husmandshaver f. Eks.) om, at den
kan dyrkes i en meget lang Aarrække paa samme
Sted, uden at Afgrøderne formindskes. J. gaar i
de forskellige Tilfælde under forskellige Navne,
som Jordbærtræthed, Kløvertræthed, Ærtetræthed,
Roetræthed, Hørtræthed, Havretræthed o. s. v.,
eftersom det er den ene eller den anden af de
paagældende Planter, som efter for hyppig Dyrkning ikke
mere vil trives. J.s Aarsager er for en stor Del
ukendte. I mange Tilfælde skyldes den Angreb af
snyltende Nematoder, Insekter eller Svampe —
saaledes for Kløverens Vedkommende Kløveraalen og
Bægersvampen —, der ved for hyppig eller for
langvarig Dyrkning faar Lejlighed til at ophobe sig
i større og større Mængde, og derfor kan føre
Angrebet paa Planterne med stigende Styrke. Ved i
nogen Tid at undlade at dyrke Planten paa den
trætte Jord, vil de af dens jordbeboende Snyltere,
der ikke kan leve paa andre Planter,
efterhaanden udsultes, og Jorden vil da efter en saadan
Hvile atter kunne bære gode Afgrøder af Planten,
et Forhold, man som bekendt i høj Grad tager
Hensyn til ved Sædskiftets Ordning. Ofte kan der
dog paa trætte Jorder ikke konstateres noget
Angreb af Snyltere. Om Aarsagen i disse Tilfælde er
der fremsat forskellige Formodninger, hvoraf en af
de hyppigst tilbagevendende er den, at Jorden ved
en for hyppig Dyrkning af en bestemt Plante
udtømmes for ét eller flere Plantenæringsstoffer, som
den Paagældende Plante i særlig Grad behøver. I
saadanne Tilfælde, som utvivlsomt er særdeles
hyppige, er der dog egentlig kun Tale om en
Udpining af Jorden og ikke om J. i dette Ords
rigtige Betydning, idet »Hvile« ikke kan ophæve
Trætheden, hvortil det eneste Middel er Tilførsel
af de manglende Stoffer. I nogle Tilfælde synes
Jordtrætheden (og særlig Bælgplantetrætheden) at
kunne foranlediges af pektinforgærende Bakterier,
der ødelægger Frøene, inden disse endnu har spiret.
En Formodning, som oftere og oftere fremsættes
i de senere Aar, men som dog endnu ikke kan
siges at være tilstrækkelig underbygget, gaar ud
paa, at J. ofte skyldes en Slags Selvforgiftning af
Planterne, idet disse gennem deres Rødder skulde
udskille Stoffer (Toksiner), der er giftige for
Planterne selv, men ikke eller i mindre Grad for
beslægtede Plantearter. Den uheldige Indflydelse,
som en Græsbevoksning omkring Frugttræer
udøver paa disses Udvikling og Ydeevne, antages
efter nyere amerikanske og engelske Undersøgelser
ligeledes for en væsentlig Del at bero paa en
Forgiftning af Jordbunden, hidrørende fra Udskillelse
af giftige Stoffer fra Græsrødderne. Særlig uheldig
angives Græsbevoksningen at være for Æbler og
Blommer, medens den i betydelig mindre Grad
skal paavirke Pærer og Kirsebær. J. vil der som
oftest kun være Tale om at modvirke ved en
hensigtsmæssig Ordning af Sædskiftet. I de
vindyrkende Egne har man dog i de senere Aar med
Held søgt direkte at bekæmpe Vintrætheden ved
at behandle Jorden med det stærkt giftige
Svovlkulstof, der dræber eller svækker Vinens Snyltere.
For kostbarere Havekulturers Vedkommende kunde
en lignende Behandling i nogle Tilfælde ogsaa
tænkes at være lønnende, men Erfaringer herom
foreligger, saa vidt vides, endnu ikke.
H. C.

illustration placeholder
1 En Jordugle (Agrotis segetum) 2. Sammes Larve, en »Knoporm«. 3. Puppen i dens

Jordhylster (det sidste er gennemskaaret).


Jordugle, jordflyn (s.), Agrotis-Arter, er
Natsommerfugle, hvis Larver undertiden gør megen
Skade paa Rodfrugter, Kaalplanter m. m. ved at
gnave dybe Huller i de første og afbide de sidste.
Larverne bliver fuldvoksne c. 4 cm lange, er graa
eller jordfarvede og af en Blyants Tykkelse. De
gemmer sig i Jorden, men gaar ofte om Natten op
til Overfladen og angriber Stilke og Bladstængler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free