- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
482

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jubæa - Judaspenge - Judastræ - Juglans - Julekaktus - Julerose - Julesalat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spectabilis H. B. & K., Chili; minder i meget om
Phoenix. Bladene er fjerformede (falsk finnede)
med graciøs Bøjning. Den er ikke hurtigvoksende,
hvorfor man længe kan have Glæde af den i
Væksthuse; den er meget nøjsom. J. kan overvintres
ved 8 ° C., og da den tillige er en god Stueplante
og kan anvendes paa beskyttet Plads i det fri om
Sommeren, fortjener den at dyrkes. Kultur se
Palmekultur.
M. H.

Judaspenge se Lunaria biennis.

Judastræ se Cercis.

Juglans (Juglandaceæ), Valnød; haardføre Træer.
J. cinerea L., Nordamerika, er et ogsaa
stundom hos os højtvoksende (Eksemplarer paa mindst
14 m), bredkronet Træ med c. 0,5 m lange,
mange-finnede, graalig-filtede Blade. Frugten er stor,
langagtig, klæbrig, med meget haard Inderskal og
lille Kærne. — J. mandchurica Maxim.,
Mandschuriet, bliver i sin Hjemstavn et højt, men
hos os næppe mere end et lille Træ med meget
lange, mangefinnede Blade. — J. nigra L.,
Nordamerika, er et højtvoksende, hos os i
Eksemplarer af mindst indtil 30 m Højde forekommende
Træ af bredkronet Form. Bladene er lange og
mangefinnede, Frugten er temmelig stor og
kuglerund, men haard og med en lille Kærne som hos
J. cinerea. — J. regia L., Almindelig Valnød,
Asien, er et velkendt, højt, bredkronet Træ. Af
dens Varieteter har følgende Værdi som Prydtræer:
J. r. laciniata er et lavt Træ med stort,
ualmindelig smukt Løv med dybt og regelmæssigt
fligede Smaablade. J. r. monophylla har store
Blade, som enten er ganske usammensatte eller
bestaar af meget stort Endeblad og kun to ganske
smaa Sideblade. J. Sieboldiana Maxim.,
Japan, bliver næppe mere end et lille Træ hos os.
Ejendommelig ved sine i lange Klaser hængende
valnødstore Frugter.
A. B.

Anvendelse: Juglans-Arterne har
aabentbyggede, udbredte Kroner med stiv Struktur og
egner sig derfor bedst til fritstillede Grupper og
som enkeltstaaende paa en Plads med Læ, hvor
de kan opnaa og tillige ses i deres normale
Udvikling. J. regia er et yndet Træ ved Bygninger
og i Gaardsrum og kan paa beskyttede Steder
anvendes til Allé. Som ældre kan J. nigra om
Efteraaret, efter varme Somre, antage en smuk, blød,
gullig Farvetone og tillige vække ny Interesse,
naar den efter Løvfald ofte er besat med sorte
Frugter, Denne og de andre langbladede Arter
kan anvendes i store, finnetbladede Grupper, og
J. r. laciniata, et af vore allersmukkeste
fligetbladede Træer, er særlig egnet til Ornamenttræ
paa en Plads, hvor det umiddelbart kan iagttages.
Kultur: J. regia kan, især efter varme Somre,
formeres ved Frø af dansk Avl, de andre Arter
formeres ved indført Frø. Efter fuld Modning
indslaas Frøet om Efteraaret i halvtør Jord eller
Sand, overvintres frostfrit og saas om Foraaret i
let, muldet, varm Jord paa Bede. Planterne
optages om Foraaret som 1- eller 2-aarige, den lange
Pælerod skæres tilbage, og de plantes i 4 Rækker
paa 1,20 m brede Bede, staar 2-3 Aar, optages
om Foraaret, studses paa Roden og plantes i
Rækker med 1 m Afstand, hvor de under
Tiltrækningen eventuelt opbindes til Stokke; nødvendig
Beskæring udføres tidlig paa Aaret og saa betids, at
man kun frembringer smaa Snitsaar, da Træet
ellers bløder stærkt og bliver sygt omkring Saaret.
Varieteterne af J. regia formeres ved Podning
under Glas eller ved Afsugning paa Hovedarten
(se Forædling). J. ynder en dyb, ikke for svær
Jord.
J. B.

illustration placeholder
Juglans regia laciniata.


Julekaktus se Epiphyllum.

Julerose se Helleborus niger.

Julesalat eller Cichoriesalat. Under disse
Navne dyrkes Cichorieplanter som Køkkenurt. Det
er her særlig Bladribber og Bladkød, der er stærkt
udviklet og bruges i bleget Tilstand; grøn er den
alt for bitter. Der er flere Sorter, men Sorten
Brüsseler Witloof er især at anbefale.
Frøet saas først i Maj paa en solaaben Plads, 6
Rækker paa langs ad et 1,20 m bredt Bed, og de
unge Planter udtyndes til 20-25 cm indbyrdes
Afstand. Først i Novbr. optages Planterne, og Toppen
afskæres 1 cm over Roden. Rødderne nedslaas nu
i Kuler paa Friland, hvor de kan dækkes i streng
Frost, og hvorfra de i den koldeste Vintertid i
flere Hold indplantes i Jord eller Sand i et
Champignonhus eller andet fuldstændig mørkt Lokale.
Først og sidst paa Vinteren kan Drivningen foregaa
paa Friland; man udgraver dertil straks om
Efteraaret 30 cm dybe Kuler, og heri indslaas
Rødderne tæt sammen i Rækker paa tværs, hvorefter
der fyldes et 8-10 cm tykt Lag Jord over det hele.
Naar Frosten begynder, fyldes der mere Jord paa,
saaledes at Jordlaget bliver c. 30 cm tykt. Til
Drivning tager man kun en Kule for ad Gangen,
og Drivningen kan først paabegyndes c. 4 Uger
efter Kulingen. Der lægges et godt Lag varm
Hestegødning over Jorden, og Gødningen dækkes
med Lemme for at holde paa Varmen. Efter c. 4
Ugers Forløb vil Planterne have frembragt 8-10 cm
lange Skud; man optager dem da forsigtigt og
fra den Ende af Kulen, ved hvilken man sluttede
Nedkulingen; de blegede Skud afskæres, og
Rødderne fodres op.
N. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free