- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
483

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julestjerne - Juli - Julus - Juncus - Juni - Juniperus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Julestjerne se Poinsettia.

Juli se Oversigt over de maanedlige
Arbejder paa Friland og under Glas
.

Julus se Tusindben.

Juncus (Juncaceæ), Siv; haardføre Sumpplanter.
J. effusus L., J. glaucus Sibth. og flere
andre Arter er nøjsomme Planter, som er af
Virkning ved Vandpartier og i Mosebede. Af J.
effusus
gives en ejendommelig Varietet spiralis
med snoede Stængler. Kultur: Formeres ved
Deling.
A. L.

Juni se Oversigt over de maanedlige
Arbejder paa Friland og under Glas
.

Juniperus (Cupressaceæ), Ene; haardføre
Naaletræer. De hos os haardføre Juniperus-Arter og
Varieteter frembyder betydelig Forskellighed i
Størrelseforhold, Voksemaade, Naalebygning og Farve.
Nogle bliver meget høje Buske eller smaa Træer,
andre kun lave Buske. Nogle danner brede
Buskformer, andre Pyramider eller mere eller mindre
slanke Søjleformer, og atter andre vokser udstrakt
langs Jorden. Hvad Naalebygning angaar, har
nogle større eller mindre, udstaaende, sylformede
Naale, andre kun smaa, tilvoksne, skælformede, og
hos mange findes begge Slags Naale fordelte paa
forskellige Grene. Nogle er friskgrønne, andre
blaagrønne o. s. v., ligesom der findes hvid- og
gulbrogede Varieteter. J. chinensis L., Kina,
Japan, bliver hos os en høj Busk med friskgrønne,
dels udstaaende sylformede og dels tiltrykte
skælformede Naale. Af Varieteter fremhæves: J. c.
argenteo-variegata
, lavtvoksende med en
stor Del af de unge Skudspidser hvide; J. c.
aurea
, lavtvoksende med lysegule unge
Skudspidser. J. c. Jacobiana, smuk, søjleformet,
med lutter sylformede Naale og blaagrøn Farve;
J. c. pendula med overhængende Grene. — J.
communis
L., Almindelig Ene, Europa,
Nordasien, Nordamerika, er en velkendt, høj Busk eller
et lille Træ, meget forskellig i Voksemaade og
Størrelse. Af de talrige Varieteter fremhæves:
J. c. hibernica af smuk, slank Søjleform;
J. c. suecica af høj, bred, søjleformet Vækst.
J. drupacea Labill., Orienten, er en høj,
søjleformet Busk med meget lange og brede,
udstaaende, sylformede Naale. Den er kun haardfør
paa god Vokseplads. — J. excelsa Bieb.,
Orienten, er en høj, søjleformet, blaagrøn Busk med
hovedsagelig skælformet tiltrykte Naale; ikke helt
haardfør. — J. nana Willd., Europas Bjærge,
Nordasien, Nordamerika, er en nedliggende, udbredt
Busk med sylformede, krumme Naale. — J.
recurva
Hamilt., Himalaya, er en ikke helt
haardfør Art; Varieteten J. r. squamata, den
almindeligst dyrkede Form, er smuk, nedliggende og
mere haardfør. — J. rigida Sieb. & Zucc.,
Japan, er en høj Busk med smukt overhængende
Grene og meget lange, tynde, udstaaende,
sylformede Naale. — J. Sabina L., Sevenbom, Syd-
og Mellemeuropa, er en enten lav, temmelig fladt
udbredt eller noget højere, uregelmæssigt formet
Busk med mørkegrønne, dels ganske smaa
sylformede, dels skælformede Naale. Af de talrige
Varieteter fremhæves: J. S. fastigiata er
søjleformet, mørkegrøn; J. S. prostrata er en paa
Jorden fladt udbredt, blaagrøn Busk; J. S.
tamariscifolia
har blaagrøn Farvetone og en mere
regelmæssig Vækst end Hovedarten. — J.
virginiana
L., Blyantstræ, Nordamerika, er en høj,
hos os i Eksemplarer af mindst indtil 10 m Højde
forekommende, pyramideformet Busk eller Træ med
dels smaa sylformede, dels skælformede Naale. Af
de meget talrige Varieteter kan fremhæves: J. v.
elegantissima
, pyramideformet, med gule,
unge Skudspidser; J. v. glauca, kraftigvoksende,
af blaagrøn Farve; J. v. pyramidalis af
søjleformet Vækst; J. v. Schottii, lavtvoksende,
pyramideformet, friskgrøn af Farve; J. v.
tripartita
, lavtvoksende, næsten fladt udbredt,
blaagrøn.
A. B.

Anvendelse: Juniperus er en værdifuld
Afdeling af Coniferæ, idet Arterne forekommer i saa
forskellig Størrelse og har saa afvigende
Voksemaade, Naalebygning og Farve, at de egner sig
for mangeartet Anvendelse saavel i den mindre
Have som i den store Park. I ingen anden Slægt
har man saa velegnede Former til lave, fyldige
Grupper, større Stenpartier, Skrænter, brudte og
barokke Jordformationer, ligesom der ogsaa findes
Former, anvendelige til høje Grupper,
Forgrundsplantning, regelmæssige Anlæg o. s. v., og alene
den Afveksling, de bringer imellem andre
Naaletræer, kræver for saa vidt deres Brug. Til høje
Grupper og Indblanding imellem høje Naaletræer
kan særlig benyttes J. chinensis, J. rigida og J.
virginiana med Varieteterne glauca og — efter
Smag — pendula og pyramidalis. Til lave, fyldige
Grupper, Stenpartier o. s. v. anvendes de liggende
eller krybende Arter, J. nana, J. virginiana
tripartita og J. Sabina med Varieteterne
tamariscifolia, variegata og prostrata. Til regelmæssige
Anlæg de søjleformede: J. communis hibernica og
suecica og J. chinensis Jacobiana. Til Forgrund
og mindre Grupper de nævnte lave, de søjleformede
og endvidere J. chinensis aurea og
argenteo-variegata, J. recurva og r. squamata, J. Sabina
fastigiata og J. virginiana elegantissima og Schottii.
Kultur: J. communis kan formeres ved Frø
af dansk Avl, de fremmede Arter bedre ved
indført Frø. Frøet indslaas rettest i Grus om
Efteraaret straks efter Modning, saas om Foraaret i let,
varm Jord, eller bedre i Rammer og dækkes med
Granris e. l., for at give Skygge og forhindre
Udtørring. De unge Planter af de fremmede Arter
dækkes om Vinteren. De optages alle om
Foraaret som en- eller toaarige, studses i Roden,
prikles i Rammer og skygges, til de er komne i Vækst.
I de første Aar omplantes de med to Aars
Mellemrum, senere hvert andet eller tredje Aar, første
Gang efter deres ringere eller bedre Udvikling
henholdsvis i Rammer eller i let Jord med lun Plads
paa Friland, hvor de da plantes i 5 Rækker paa
1,20 m brede Bede. Ved hver Omplantning, som
sker om Foraaret, gives der dem efter
Omstændighederne forøget Plads, saaledes at de kan udvikle
sig frit, og de beskæres tillige stedse omhyggeligt
i Rødderne, da de kun vanskeligt bevarer
Trævlerødder og holder Klump. De liggende Former, J.
nana og J. Sabina med Varieteter, kan formeres
ved Aflægning, men bruger 1-2 Aar til
Roddannelsen. I øvrigt kan J. formeres ved Stiklinger
og ved Sidepodning paa J. communis og J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free