Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 4 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaltægen - Kaalugle - Kålvivlar - Kabeleje - Kæmpferia - Kaffelus - Kainit - Kaktus - Kalanchoë - Kalisalte - Kalk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Metalglans; paa Ryggen har den ganske smaa
gulhvide eller røde Pletter. Larverne ligner de
fuldvoksne Insekter i Kropformen, Bagkroppen er for
største Delen gulhvid. Kaaltægen lever paa
korsblomstrede Planter og gør somme Aar megen
Skade paa Kaalrabi, unge Planter af Hoved- og
Blomkaal, Levkøjer, Arabis, Hesperis m. fl. Ved
dens Stik, ikke mindst i Knopperne, deformeres
Planterne og visner helt, hvis Dyrene er talrige.
Et Par Gange efter hinanden følgende
Sprøjtninger med 4 pCt. Lysolvædske er et godt Middel,
naar Dyrene i større Grad angriber f. Eks.
Kaalroer.
A. T.

Kaalugle, kålflyn (s.), Mamestra-Arter, er
meget almindelige i Haverne. Deres Larver træffes
i Eftersommeren eller Efteraaret paa Blom- og
Hovedkaal, stundom ret talrigt. De gemmer sig
om Dagen i Blomkaalshovederne eller indenfor
Hvidkaalens Yderblad, og de forraader sig let ved
talrige grønne Ekskrementboller. Størrelsen er c.
3 cm, Farven er enten lysegrøn eller paa Ryggen
brun, i begge Tilfælde med tydelig lysegul
Sidelinje. Indsamles. Angrebne Hoveder kan
over-gydes med Vand, som et Par Dage har staaet
over Tjære; naar Vandet bortdunster, vil ogsaa
Tjærelugten forsvinde.
A. T.

Kålvivlar (s.) se Kaalsnudebiller.

Kabeleje se Caltha.

Kæmpferia (Zingiberaceæ), Varmhus. K.
ornata N. E. Br., Borneo, er en nyere, af det
Lindenske Firma indført, meget smuk Bladplante
med brede, sølvhvide Baand langs Bladenes
Midtribbe og orangegule Blomster. Kultur som
Maranta; formeres ved Deling af den knoldagtige,
tykke Rodstok. Kræver Hviletid om Vinteren.
M. H.

Kaffelus, Uldlus, bomullslus (s.),
Pseudococcus-Arter, er indendørs i
Værelser og Væksthuse
meget almindelige Skadedyr
paa en stor Mængde
Prydplanter, f. Eks. Kaktus,
Pelargonier, Palmer,
Dracæner, visse Bregner o. s. v.
De er altid let kendelige
paa den rigelige
Voksafsondring, som ofte
omgiver hele Dyret og dets Æg
med store bomuldslignende
Totter. Det er meget svært
at blive af med
Kaffelusene ved Behandling med
sædvanlige Sprøjte- eller
Vaskemidler, ogsaa
nikotinholdige. Det er derfor
bedst, naar Dyrene er
almindelige, at foretage
Rygning med Cyanbrinte.
A. T.

Kaffelus

Kainit se Kunstgødning.

Kaktus se Cactus.

Kalanchoë (Crassulaceæ), Varmhus-Saftplante. K.
ægyptiaca D. C., Arabien (dyrket i Ægypten);
kraftig, 50 cm høj Stængel med siddende, kødede,
lidt langagtige, krusede Blade og orangegul Blomst
i en tæt, hængende Klase; Juli. K. flammea
Stapf., Somalilandet. Opret Vækst, c. 50 cm høj
med varige, orangeskarlagenrøde Blomster i store,
forgrenede Stande; Maj-Juni. K. grandiflora
W. & A., Indien; gullig Blomst. Kultur: K.
formeres let ved Stiklinger, der først maa tørres
paa Saarfladen; vokser bedst i en Blanding af Sand
og Lerjord. Kun i Vækstperioden fordrer K.
rigeligt Vand og en mere tempereret Plads.
F. E.

Kalanchoë flammea

Kalisalte se Kunstgødning.

Kalk anvendes paa forskellig Vis til
Bekæmpelse af Plantesygdomme. Iblandet i Jorden virker
K. mod Kaalbroksvamp, Rodbrand (Kimskimmel),
Kræft, Gummiflod og adskillige andre Sygdomme;
der maa hertil ikke anvendes for smaa Mængder,
mindst 100 hkg Gødningskalk (pulveriseret Kridt,
kulsur Kalk) eller 50 hgk brændt Kalk pr. ha;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>