Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalktrang, Jordens - Kalkulation - Kallusdannelse - Kalmia - Kaimus - Kambregne - Kamille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klaring til næste Dag, hvorefter man iagttager
Farveændringen. Af Undersøgelser, der er
anstillede i Forbindelse med et stort Antal lokale
Kalkforsøg i Landboforeningerne, fremgaar det, at
praktisk talt alle Agerjorder, der — uden at være
vandsyge — reagerer surt ɔ: farver den neutrale
(violette) Lakmusopløsning rød, er stærkt
kalktrængende, medens de, der reagerer udpræget
alkalisk, ɔ: farver den neutrale Lakmusopløsning
dyb blaa, ikke mangler Kalk. Om de neutralt til
svagt alkalisk reagerende Jorder, ɔ: de, som ikke
ændrer den neutrale Lakmusopløsnings Farve
eller kun giver Opløsningen en svag blaalig Farve,
kan man intet sige vedrørende K. Iagttagelser
over den fritlevende kvælstofbindende Bakterie
Azotobacter’s Følsomhed overfor Mangel paa
basiske Stoffer i Jorden, har ført til, at man
anvender denne Bakterie som Reagens paa
Tilstedeværelsen af disse Stoffer i Jorden. Den anvendte
Fremgangsmaade (Azotobacterprøven) er følgende:
Til 50 cm3 af en Næringsvædske, bestaaende af
destilleret Vand, Mannit og Kalifosfat og anbragt
i 300 cm3 koniske Kolber, tilsættes 5 gr af den
godt sammenblandede Jordprøve. Vædsken podes
derefter med lidt af en Azotobacterraakultur og
henstilles i et Varmeskab, hvor Temperaturen til
Stadighed er 25° C. Hvis der nu fremkommer en
kraftig Azotobactervegetation — der viser sig
som en tyk, slimet Hinde paa Vædskeoverfladen —,
vil Jorden indeholde basiske (syremættende)
Stoffer, og, som de foretagne Undersøgelser i
Forbindelse med Kalkforsøg har vist, ikke være
kalktrængende, medens de Jorder, der ikke giver
nogen Vegetation, ikke eller kun i meget ringe
Grad indeholder basiske Stoffer og oftest viser sig
at være kalktrængende. — Denne
Fremgangsmaade har det Fortrin fremfor de forrige, at den
giver Oplysninger om de aller fleste Jorder. Den
har særlig Interesse ved Undersøgelsen af de
neutravlt og svagt alkalisk reagerende Jorder, som paa
denne Maade kan skilles i 2 Grupper, en med og
en uden Azotobactervegetation, og supplerer
derfor paa en heldig Maade Reaktionsbestemmelsen.
De sure Jorder giver aldrig og de udpræget
alkaliske Jorder altid Azobacter vegetation,
og for disse Jorder er Azotobacter prøven da
ikke nødvendig. Siden 1911 er der aabnet
Adgang for Jordbrugerne til for en meget billig Pris
(75 Øre pr. Jordprøve) at faa udført
Kalktrangsundersøgelser (Syre-, Lakmus- og
Azotobacterprøven) paa Danmarks geologiske
Undersøgelses Laboratorium, hvor
Arbejdet udføres under faglig Ledelse af Statens
Planteavls-Laboratorium. I de siden
forløbne Aar er der undersøgt c. 80,000 Jordprøver,
hvoraf dog kun et forsvindende Antal stammer fra
Havebrug.
H. C.
Kalkulation se Overslag.
Kallusdannelse eller Overvoksning. Det
er navnlig ved Hjælp af denne Virksomhed, at
Saar paa træagtige Planter læges. Væksten udgaar
fra Dannelsesvævet i Saarranden, og der opstaar i
denne Nydannelse de samme Væv som under
Træets normale Vækst i Aarringen, men paa Grund
af det ved Saaret foraarsagede formindskede
Barktryk foregaar Tilvæksten i selve Kallus saa stærkt,
at den bliver tykkere end den normale, tilsvarende
Aarring. Denne Tilvækst kan vedvare i flere Aar,
indtil Saaret er dækket, hvis det ikke er for stort.
Med Kallus betegnes ogsaa den bruskagtige,
væsentlig af Parenkymvæv bestaaende Nydannelse,
der opstaar paa Snitfladen af Stiklinger, og fra
hvilken Birødderne udgaar.
F. K. R.
Kalmia (Rhodoraceæ). Lave, stedsegrønne Buske,
hvoraf nedennævnte Arter er tilstrækkelig
haardføre til at kunne dyrkes paa Friland. De dyrkes
ligeledes som Koldhusplanter, i begge Tilfælde for
deres smukke og ejendommelige Blomsters Skyld,
Alle de nævnte Arter hører hjemme i
Nordamerika. K. angustifolia L. c. 1 m høj med
røde Blomster; K. latifolia L. i sin
Hjemstavn et lille Træ, hos os en højere Busk end
foregaaende med større Blade og med Blomster af
forskellig Farve fra mørkerødt til hvidt; K.
polifolia Wangenk. ganske lav med rosenrøde eller
violette Blomster.
A. B.
Anvendelse. K. er meget smukke
Blomsterbuske, der kan finde passende Plads i
Rhododendrongrupper eller paa de saakaldte Mosebede;
men for at opnaa fuld Skønhed, maa de plantes
i Lyngjord iblandet lerholdig Markjord og
Kogødning. Kultur: K. formeres overvejende ved
Frø, der saas tidligt om Foraaret i sandblandet
Lyngjord under Glas og passes omhyggeligt med Skygge
og Vanding. De unge Planter er meget smaa og
prikles derfor bedst som toaarige i Kasser, hvor de kan
overvintres frostfrit; i 5-6 Aars Alderen kan de
udplantes paa en lun og halvbeskygget Plads paa
Friland, men de bør helst dækkes de første Aar
med Granris el. lign. K. kan ogsaa formeres ved
Aflægning, men Roddannelsen foregaar noget
langsom. Dyrket som Koldhusplante kan K. anbringes
paa Friland om Sommeren, dog ikke i stærk Sol. K.
latifolia kan drives ved svag Varme og vil da
blomstre i Maj.
J. B.
 |
| Kalmia latifolia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
