- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
8

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanariegræs - Kandebærer - Kandelaber - Kanelbusk - Kanelrose - Kantplanter - Kapillaritet - Kapplanter - Kaprifolium - Kapsk Hus - Karbolineum - Karbolsyre, raa - Kardon - Karme - Karnalit - Karotte - Karse - Karteagurk - Karteusernellike - Kartoffel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kanariegræs se Phalaris.

Kandebærer se Nepenthes.

Kandelaber se Frugttræformer.

Kanelbusk se Calycanthus.

Kanelrose se Busketroser under Rosa.

Kantplanter se Indfatning.

Kapillaritet se Fugtighedsforhold.

Kapplanter se Udvalg af Kapplanter.

Kaprifolium se Lonicera Caprifolium og L.
Periclymenum.

Kapsk Hus se Væksthus.

Karbolineum har i den senere Tid fundet megen
Anvendelse i Haven, men det bør bruges med stor
Forsigtighed. Ved Tilsætning af Sæbe laves en
Emulsion, som kan spædes med Vand. En 10 pCt.s
Emulsion tilberedes saaledes: 3-4 kg Sæbe opløses i
10 l Vand, og i Opløsningen hældes 10 kg
Karbolineum. Vædsken omrøres derefter meget
kraftigt i c. 10 Minutter eller til Blandingen synes at
være god; derefter tilsættes 90 l Vand.
Karbolineumemulsion anvendes kun paa afløvede Træer
og Buske, om Foraaret inden Knopperne begynder
at svulme. Tidligere paa Foraaret eller om
Vinteren bør Sprøjtning ikke foretages, da Vædsken
saa let ødelægger Knopperne. Paa grønne Planter
anvendes den heller ikke. Karbolineumemulsion
synes kun i nogle faa Tilfælde at være af større
Værd. Den dræber let Mos og Laver og er tillige
et godt Udrydningsmiddel mod f. Eks.
Æblebladloppen og Pæregalmiden, pärongallkvalstret (s.).
Se Bladloppe og Pæregalmiden. K. anvendes
endvidere til Imprægnering af Træ for at beskytte
dette mod Raad. Træværk i Drivhuse og Drivbænke
bør dog ikke behandles med K., da dette ved
Opvarmning kan afgive giftige Karbolsyredampe, der
dræber eller svækker Planterne.
A. T.

Karbolsyre, raa, er et godt Desinfektionsmiddel,
der f. Eks. kan anvendes til Vinterbehandling af
Træer og Buske; hertil varmes 1 kg med 1 kg
Sæbe, hvorefter fortyndes med 30 l Vand. K. bør
ikke foretrækkes for Blaasten, men er bedre end
Karbolineum. En 2 pCt.-holdig Opløsning kan
anvendes til Vanding for at forebygge Angreb af
»Orm« (ɔ: Fluelarver) i Gulerødder, Løg o. s. v.
F. K. R.

Kardon se Cardon.

Karme se Varmebede.

Karnalit se Kunstgødning.

Karotte se Gulerod.

Karse, Krasse (s.), Lepidium sativum L.,
(Cruciferæ). Enaarig Køkkenurt, oprindelig indført
fra Asien, men nu ofte forvildet i Kornmarker o. l.
Steder ogsaa i Norden. Dens Betydning for
Havebruget er ikke stor, og kun ved de største Byer
er den en Handelsvare. Det er de unge Blade, der
benyttes. Foruden den almindelige
Havekarse
dyrkes ogsaa krusbladet Karse, der
bruges til Bordpyntning. Kultur: Frøet saas
tidligt om Foraaret og saa ofte i Sommerens Løb, man
vil have friskt Produkt, enten paa Bede af 1,20 m
Bredde i Riller med c. 20 cm Mellemrum, eller
Frøet bredsaas mellem Ærtebede og paa lignende
Steder. 2-3 Uger efter Udsæden vil Planterne være
5 cm høje og tjenlige til at skæres.
J. J. H.

Karsedrivning foregaar mest i
Vintermaanederne. Til Drivning anvendes kun den
almindelige Havekarse. Kulturen er overmaade let;
den kan foregaa i Varmebed som Biprodukt, men
som Regel saar man i 5 cm høje Kasser fyldte til
Randen med let Jord; Jorden stryges glat af med
en Stok, og Frøet bredsaas meget tæt og
trykkes fast med et Stykke fladt Træ. Dækning med
Jord bør undgaas, da Jorden under Spiringen fæster
sig til den klæbrige Frøskal og med denne ofte
lader sig hæve i Vejret med Frøbladene, hvorved
Produktet forurenes. Kasserne anbringes helst i
et Hus med 10-12° C. og overbruses i de første
Dage mindst 3 Gange daglig. Spiringen foregaar
i Løbet af de allerførste Dage, og Kasserne stilles
derefter saa lyst som muligt. Der mindskes nu med
Brusningen, og c. en Uge efter Saaningen vil man
have tjenligt Produkt. Man flytter da Kasserne til
et koldere, lyst Rum, hvor Smagens Skarphed hos
Produktet noget forøges, og hvor de som oftest kan
henstaa uden videre Vanding til Afbenyttelsen. Ved
Skæringen maa de fra Bunden medfølgende Skaller
og Jordpartikler omhyggeligt afbørstes med
Kniven.
F. P.

Frøavl. Etaarig. Sorterne kan krydses
indbyrdes og med Vild Karse. Ikke vanskelig, men
foretrækker let muldet Jord i alm. god
Gødningskraft. Særlig lun Vokseplads unødvendig. Saas i
det tidlige Foraar, saa snart Jorden falder godt, i
Rækker med 40-50 cm Afstand, 1-1 1/2 cm dybt;
100 gr til c. 250 m Række eller 8-10 kg til 1 ha;
hvor Jordloppeangreb plejer at være slemme, da
hellere 12-14 kg. Radrenses længst muligt;
Rækkerne luges, men tyndes ikke. Frøet modnes sidst
i Juli-først i Aug., naar det er blevet gulbrunt
og nogenlunde fast, og Stænglerne hvidgule.
Afskæres med Rapskniv, Le eller Maskine eller kan
ruskes op; bindes i Smaaneg, stilles i Langhobe,
vejres i 8-10 Døgn. Spirer hurtigt i fugtigt Vejr.
Tærskes let med Plejl eller Maskine. Renses let
paa Maskine, eftertørres paa Solsejl eller spredt
i tyndt Lag paa Loft, hvor det maa røres 1-2 Gange
daglig; tager meget hurtigt Varme og spirer, hvis
det ligger stille og for tykt. 100 gr = c. 57,000
Frø. Spireevnen holder i 3-4 Aar; til Drivning
bruges helst nyt Frø og fremfor alt ikke nyt og
gammelt blandet, da det spirer uens. Godt Frø spirer
med 95-99 pCt. i 3-5 Døgn; tidligt om Foraaret
og paa Friland medgaar dog ofte 8-10 Døgn.
Jordlopper kan ødelægge de unge Planter; ellers
sjældent udsat for Angreb. Fjorgammelt Frø hjemsøges
ofte af Frømider; iblandet Naftalin hindrer
det. Avlen er ikke vanskelig og ret sikker; der
kan regnes med 900-1000 kg Udbytte pr. ha.
H. G-m.

Karses Anvendelse: Spises i naturlig
Tilstand til Smørrebrød og kolde Kødretter. Bruges
som Pynt og Tilsætning til Salater, Efter- og
Mellemretter. Anvendes sammen med Tomater og
snittet sammen med hakkede Radiser.
M. L.

Karteagurk se Cucumis dipsaceus.

Karteusernellike se Dianthus Carthusianorum.

Kartoffel, Poteter (n.), Potatis (s.), Solanum
tuberosum
L. (Solanaceæ), Køkkenurt fra
Sydamerika med underjordiske knoldede Stængeldele,
hvilke Knolde som bekendt er den Del af Planten,
der benyttes. Varieteter: Tidlige: Webbers
Early White Beauty
, langagtig, rund, hvid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free