Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kartoffel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og glat; angribes ikke meget af Sygdom.
Askebladet, lang, gulagtig, er meget udsat for
Sygdom. Af denne har man imidlertid en forbedret
Sort, Hammersmith, som er mere
modstandskraftig og trives godt paa Lerjord. Der gaar flere
Sorter under dette Navn, men den ægte kendes paa
dens ranglede Top, krusede Blade og vandblaa
Blomster. Veitch’s Improved og Turner’s
Improved er Forbedringer af Askebladet.
Sharpe’s Victor, lang, hvidgul, Juli, lang, gul,
frugtbar, angribes ikke meget af Sygdom.
Kejserkrone, tidlig, hvid, og Perle von
Erfurt, tidlig, lang, gul, Amerikansk
Rosenkartoffel, tidlig, rød, rund.
Middeltidlige: Den ældre Æggeblomme er rund, gul,
meget fin og ret frugtbar, men bliver let syg. Gul
svensk Bordkartoffel er en rund, fast og
fortrinlig Torvekart., der lykkes godt paa Sandjord,
er meget frugtbar og holder sig næsten fri for
Sygdom; for sværere Jord egner den sig ikke.
Magnum bonum, en meget dyrket, lang, hvid
Sort, der lykkes bedst paa Lerunderlag, medens den
i Sandjord ofte faar en ubehagelig. Smag;
modstandskraftig og frugtbar. Richters
Imperator, Knolden hvidgul, rund, meget ujævn med
store dybe Øjne og hvidt Kød. Er en almindelig
dyrket Foderkartoffel samt en god melet
Spisekartoffel. Snowdrop er ligeledes lang og hvid og
har samme gode Egenskaber som foregaaende samt
beholder sin gode Smag om Foraaret, selv efter
Spiringen. Up to date, hvidgul, oval flad, med
flade Øjne og hvidgult Kød er en udmærket,
velsmagende men noget melet Spisekartoffel. Dyrkes
nu meget almindelig, giver stort Udbytte og er
modstandsdygtig mod Sygdomsangreb. For øvrigt
findes der flere Hundrede ældre og nyere Sorter.
Kultur: K. lykkes, paa faa Undtagelser nær,
bedst paa let Jord, ved tilstrækkelig Gødning
endog paa mager Sandjord. Det er en meget lønnende
Kultur paa tidlig, let, muldet Jord med sydlig
Beliggenhed. Knoldene lægges først i Marts til
Spiring i en Kurv med Hakkelse eller i flade Kasser,
dækkede med Jord; de stilles paa et varmt Sted, f.
Eks. i en Stald eller et Varmhus, og naar de har
Spirer paa 5 cm Længde, udplantes de først i
April. Man vælger en tidlig Sort som
Hammersmith, Sharpe’s Victor, Webbers, Julikartoffel eller
Early Puritan, men da de unge Skud ikke taaler
Frost, maa de hyppes, efterhaanden som de vokser
til, og dækkes for Nattefrosten med Løv, Tang e. l.,
som aftages om Dagen. Midt i Juni kan man pille
de første K. fra, hvorefter der i tørt Vejr gives en
god Vanding, og Jorden hyppes atter til, for at
man kan faa senere Udbytte. Hovedlægningen
foretages først i Maj i velbehandlet Jord med 75 cm
mellem Rækkerne og 30 cm mellem Knoldene, der
lægges 10-12 cm dybt, enten med Spade eller efter
Plov, i hver tredje Fure. Man benytter helst
middelstore K., da de smaa giver for faa, de store for
mange Spirer. De store kan dog skæres i flere
Stykker, saaledes at der bliver Øjne paa hvert Stykke,
dog er det ved Forsøg godtgjort, at store Kartofler
giver et betydeligt større Udbytte end smaa. Saa
snart K. kommer op, maa der skuffes eller køres
med Hestehakken (se »Haveredskaber«) imellem
Rækkerne for at ødelægge Ukrudet og løsne
Overfladen, og senere hyppes de 1-2 Gange. I
Vækstperioden sprøjtes en eller to Gange med
Bordeauxvæske (se »Kartoffelskimmel«). Optagningen sker
sidst i Septbr. eller først i Oktbr., helst i tørt Vejr,
dog ikke før Toppen er fuldkommen vissen, thi er
den angreben af Sygdom, vil Sygdommen under
Optagningen forplante sig til de sunde Knolde og
udvikle sig videre under Opbevaringen i Kulen.
Efter Optagningen tørres K. godt, enten i del fri,
ved at Bunkerne vendes, eller under Tag, hvor der
er Gennemtræk. Forinden Nedkulingen bør de
sorteres og gaa over en Jordharpe, for at den løse
Jord kan falde fra. Naar Læsningen af de i
Luften tørrede K. sker med Kartoffelskuffen (se
»Haveredskaber«), vil Harpningen i Reglen være
overflødig. Ved Nedkulingen lægges først et tyndt Lag
Halm over Kartoflerne til at holde Jorden fra disse
og derpaa Jord, som kammes skarpt op foroven og
klappes fast, for at Regnen ikke skal trænge ind.
Først naar Vinteren indfinder sig, dækkes Kulerne
med Halm eller Blade, saa at Frosten holdes ude.
I Kælderen taber K. let i Længden deres gode
Smag, og man tager derfor ikke for mange ind ad
Gangen. De friskeste K. til Vinterbrug faar man
ved at dække Rækkerne paa Friland, saaledes at
man kan tage K. op, efterhaanden som de bruges,
og ved at foretage en Lægning først i Juli af K.,
der er gemte paa et tørt og køligt Sted for at holde
Spiringen tilbage, kan man have unge K. en stor
Del af Vinteren. Til Brug i Forsommeren tages en
Del op af Kulerne og opbevares paa et koldt Sted,
hvor de vendes et Par Gange om Ugen for at
hindre Spiringen. K., der skal anvendes til Spisning,
maa aldrig ligge udsat for Lyset i ret lang Tid, da
de saa bliver grønne og faar en bitter Smag.
Sædskifte: I fed Jord dyrkes K. andet eller tredje
Aar efter Gødningen, i mager Jord derimod første
Aar, dog vil det altid lønne sig at gøde godt til
Kartofler.
N. H.
Kartoffeldrivning. Af det
overordentlig store Kartoffelsortiment er det kun faa
Varieteter, der egner sig til Drivning. Af Drivsorter
fordres en hurtig Udvikling og saa lille Top som
muligt. Disse Fordringer tilfredsstilles i højeste
Grad af Seksugers Nyrekartoffel, der
hører til de Askebladede K.’s Gruppe, men
da den er stærkt tilbøjelig til Sygdom og i det
hele fordringsfuld, saa er den næsten ude af Kurs.
Herhen hører ogsaa Veitch’s Improved, men
den nu mest anvendte er vel nok Sharpe’s
Victor, der er mere ydedygtig og mindre kælen, og
som giver et godt Produkt. Dette sidste kan ikke
siges om Amerikansk Rosenkartoffel,
der ellers ogsaa kan anvendes. I hvert Fald
behandler man de til Drivning bestemte Knolde med
særlig Omhu. De optages tidligt og tørt og lufttørres
i flere Uger, før de kules, saa Huden bliver grøn,
og man benytter kun normale og vel udviklede
Knolde af god Størrelse, i hvert Fald over
Middelstørrelse. I Kulen holdes de køligt men frostfrit.
Kartoffeldrivningen foregaar som Regel bedst i
Varmebed, Drivning i Potter lønner ikke Arbejdet.
Varmebedet, der maa være tjenligt til Beplantning
1. Febr., anlægges overvejende af Blade, eller hvis
der er Mangel paa disse, af halmet Hestegødning,
hvori blandes en Del halvt udbrændt Gødning, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
