Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op over Beplantningen, og denne danner
Dækplantning for de bagved liggende Gravkvarterer.
Indenfor det enkelte Gravsted bør
Linierne være saa enkle som muligt, og Gravstedets
Linier maa være afstemt efter Monumentets, hvor
et saadant findes. Beplantningen maa være saa lidt
sammensat som muligt; den maa ikke være broget
eller urolig, og med Hensyn til Blomsterfloret bør
man holde sig til een eller ganske faa Farver, som
staar godt sammen. Paa Grund af Arealets ringe
Omfang bør der ikke anvendes Træer som ved
deres Skygge skader anden Plantevækst. Podede
Hængeask, Hængepil o. l. bør ikke anvendes, da de med
Alderen bliver hæslige og breder sig for meget.
Hvor der er Plads til Træer, bør kun anvendes
saadanne som har en lys og let Krone, som Birk, Røn,
Tjørn, Akasie, Pil o. l. Dersom man ønsker Træer
med hængende Vækst, er f. Eks. Birk med let
overhængende Grene eller Pil med naturlig hængende
Vækst langt at foretrække for de podede
Hængetræer. Coniferer er, baade paa Grund af deres Vækst
og deres Karakter, særlig anvendelige paa
Gravsteder, Nogle af de hertil bedst egnede er
Chamæcyparis Fraserii, Ch. L. Adlumii
og Ch. L. Stewarthii samt Thuja
occidentalis pyramidalis. Tillige er Ilex,
Tax og Buxbom vel anvendelige; de to
sidstnævnte navnlig ogsaa fordi de ved Klipning i f.
Eks. Søjle-, Kegle- eller Pyramideform kan holdes
indenfor et begrænset Omfang. Af Blomsterplanter,
som særlig egner sig til Plantning paa Gravsteder,
kan nævnes Roser, saavel højstammede som lave,
samt etaarige Blomsterplanter og af disse navnlig
saadanne som Pelargonier, Begonier, Heliotroper og
Margueriter. Desuden er der god Lejlighed til
Anvendelse for Løgvækster om Foraaret saavel som
andre Foraarsblomster som Myosotis, Arabis, Bellis,
Gyldenlak, Stedmoder o. l. og endvidere for
Efteraarsblomster, navnlig de forskellige Arter af
Frilands-Chrysanthemum.
Til Indhegning bør Hæk af f. Eks. Ligustrum,
Thuja, Tax eller Buksbom foretrækkes fremfor Jærn
eller Sten, navnlig paa en landskabelig anlagt
Kirkegaard. Indhegning med dødt Materiale bør i
hvert Fald være udelukket i gennemplantede
Afdelinger, hvor det enkelte Gravsted er adskilt fra
Nabogravstedet ved Naaletræsbeplantning, hvilken
Fremgangsmaade er meget anvendt paa nyere
Kirkegaarde.
Størrelsen af det Areal, der udkræves ved
Anlæget af en ny Kirkegaard, findes ved at
multiplicere Antallet af Dødsfald aarlig, beregnet efter
Stedets Dødelighedsprocent, med Størrelsen af det
Areal, der udkræves til een Grav, og med det
Aaremaal, en Grav skal ligge urørt. Man maa dog
sørge for at være rigelig paa den sikre Side, da de
fleste Familiegravsteder købes større end til en
enkelt Begravelse og i mange Tilfælde for en længere
Aarrække. Tillige maa tages Hensyn til
Befolkningstilvæksten og til mulig optrædende Epidemier
med stor Dødelighed. Af det samlede Areal vil der
som Regel medgaa 25 à 50 pCt. til Hovedveje,
 |
| Bispebjerg Kirkegaard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
