Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygninger og Beplantning. Selv med en meget stærk
Udnyttelse af Arealet kommer man vanskelig ned
under 25 pCt., medens man ikke sjældent paa større
Kirkegaarde med udpræget landskabelig Karakter
anvender henved 75 pCt. hertil. Et fladt Terræn
kan selvfølgelig, under lige Forhold i øvrigt,
udnyttes mere end et bakket eller hældende Terræn.
Der maa skelnes mellem to Hovedgrupper af
Gravsteder: Familiegravsteder og
Liniegravsteder, men i den nærmere Ordning
kan der de forskellige Steder være en Del
Afvigelser. Hovedforskellen er den, at for
Familiegravsteder kan Stedet vælges, medens et Liniegravsted
maa tages i Række med andre, hvor det træffer.
Liniegravsteder er derfor altid billigere end
Familiegravsteder og inden for hver Gruppe kan igen
være forskellige Takstklasser. Den Maade, hvorpaa
Afdelingerne med Familie- og med Liniegravsteder
lægges i Forhold til hinanden, kan være en Del
forskellig og er i Tidens Løb de fleste Steder
undergaaet en betydelig Forandring. Paa nyere
Kirkegaarde kommer man mere og mere ind paa at
fordele Afdelingerne med de forskellige Arter af Grave
imellem hinanden, uden at give den ene Art af
Gravsteder særlige Fortrin fremfor den anden. Dog
bestræber man sig af æstetiske Hensyn for, at
lægge de større Gravsteder, der kan ventes at blive
smukt udstyrede, paa de mere iøjnefaldende Steder,
men i øvrigt søger man at gøre alle Dele af
Kirkegaarden lige tiltrækkende ved overalt at have
vel anlagte Veje, smukke Beplantninger og
gennemført Orden. Størrelsen af det
enkelte Gravsted er som Regel 3 m2 (2,5m X 1,2
m), og det adskilles fra Nabogravstedet ved en
absorberende Jordvæg paa c. 0,25 m Tykkelse.
Dobbelte Gravsteder er paa 6 m2 (2,5 m X 2,4 m) og
herudover forekommer de i alle mulige Størrelser.
3 og 6 m Gravsteder afsættes sommetider i en
Længde af 3 m og den bageste halve Meter
beregnes da til Anbringelsen af Monumentet, saaledes
at man ikke behøver at flytte dette ud, naar der
senere skal begraves i Gravstedet. Alle
Monumenter over en vis Størrelse, f. Eks. 1,25 m, bør være
funderede ned under Gravenes Bund, da de i
modsat Fald, naar Jorden sætter sig, eller naar Tø og
Frost veksler, kan vælte og volde Skade paa
tilstødende Gravsteder eller endog Ulykker.
Til Anlæg af en Kirkegaard bør
vælges et Areal, som har en høj, fri og
solrig Beliggenhed, saaledes at der foregaar en livlig
Luftfornyelse, altsaa rigelig Ilttilgang, og at den
fornødne Afvanding, hvor saadan paakræves, kan
ske med de mindst mulige Omkostninger. En
lavtliggende dybmuldet Jordbund med staaende
Fugtighed er uanvendelig til Kirkegaardsbrug; ligeledes
bør en stærkt leret Jordbund undgaas, medmindre
den indeholder rigelig Kalk. Jo lettere og
hurtigere Fugtighed veksler med Tørhed, og
Luftcirkulationen derved fremmes, des bedre er det, da
Opløsningen af de døde Legemer derved gaar
hurtigst for sig og mere faar Karakteren af en Iltning
end af en Forraadnelse. Det menneskelige Legeme
bestaar gennemsnitlig af c. 58 pCt. Vand, c. 34 pCt.
organiske Stoffer og c. 8 pCt. uorganiske Stoffer.
Hvor Jordbunden er en saadan, at Luftens Ilt har
rigelig Adgang, omdannes de organiske Stoffer til
Kulsyre, Vand og Salpetersyre, der indgaar
Forbindelser med tilstedeværende Baser. De
luftformige Omdannelsesprodukter optages dels af
Jordvandet, dels føres de bort i Luften. De uorganiske
Bestanddele indgaar Forbindelser med Saltene i
Jorden, der opløses og bortføres af Jordvandet eller
bliver tilbage i Jorden som uopløselige Rester. Ved
for ringe Tilgang af Ilt og for stor
 |
| 1. | Sommerblomster. |
| 2. | Græs. |
| 3. | Taxus bacc. (klippede). |
| 4. | Kuglebuksbom. |
| 5. | Vedbendkant. |
| 6. | Sommerblomster, |
| 7. | Cham. L. minima glauca. |
| 8. | Mahonia. |
| 9. | Polyantha Roser. |
| 10. | Coniferæ. |
| 11. | Buksbomkant. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
