Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fugtighedsmængde tager de egentlige Forraadnelsesprocesser
Overhaand, fremkaldte og fremskyndede ved
Bakterier, Skimmelsvampe og Insekter, og der opstaar
bl. a. Kulbrinte, Svovlbrinte, Ammoniak og giftige
Ligalkaloider. Jordfæstelsens Formaal
er at faa denne Omdannelse til at foregaa saa
hurtig som mulig og uden at det mærkes eller faar
uheldige Virkninger, idet de skadelige Produkter,
der kan opstaa, navnlig i Opløsningens første
Stadium, opsuges af Jorden og tilbageholdes indtil der
har fundet en Iltning og dermed Uskadeliggørelse
af dem Sted. Det tilsigtede Formaal opnaas bedst,
naar Jordluften og Jordfugtigheden kommer i saa
hurtig og nøje Berøring med Liget som muligt,
hvorfor den dækkende Kiste helst maa være lavet
af tyndt og let gennemtrængeligt Materiale. Under
heldige Omstændigheder kan Opløsningen og
Omdannelsen af Liget være endt paa mindre end 5
Aar, medens det i en tæt og fugtig Jordbund kan
vare 20-30 Aar eller mere. Den Tid, i hvilken en
Grav skal henligge urørt — den saakaldte
Gravturnus — er derfor og bør ogsaa være en Del
forskellig, idet den bør fastsættes hvert enkelt Sted
efter hvad Erfaringen viser er det rigtige. Der er
Steder, hvor Tidsvarigheden kun er 7 Aar, andre
Steder er den 30 Aar. Det almindeligste, og det
der ogsaa gælder her til Lands, er, at enhver Grav
skal henligge urørt i 20 Aar, hvilken Tid er
tilstrækkelig, saaledes som Jordbundsforholdene
gennemgaaende er beskafne her. Tidsvarigheden er
ikke alene et Spørgsmaal om Hygiejne og Pietet,
men det er ogsaa i høj Grad et økonomisk
Spørgsmaal saavel for det offentlige som for den enkelte
Gravstedsejer. Til Belysning heraf er det
tilstrækkeligt at nævne, at naar det enkelte Gravsted
skulde henligge urørt i 30 Aar i Stedet for som
nu i 20 Aar, maatte det nødvendigvis blive 50 pCt.
dyrere, og det fornødne Kirkegaardsareal maatte
gøres 50 pCt. større.
Da Ilten spiller den vigtigste Rolle ved Ligets
Omdannelse, er dennes hurtigere eller langsommere
Forløb i høj Grad betinget af den Dybde, hvori Liget
bliver nedsat. Her hos os skal enhver Gravs Dybde
ifølge Chr. V.s danske Lov være 3 Alen. Nutildags
varierer imidlertid Kisternes Højde langt mere end
tidligere, og man er da mere og mere kommet ind
paa, at det ikke er Gravens Dybde, der er det
afgørende, men derimod at der er et passende
Jordlag over Kisten. Dette Jordlag bør være saa tykt,
at Uddunstninger fra Liget ikke kan trænge
igennem, men paa den anden Side maa det heller ikke
være tykkere end nødvendigt, for ikke at hemme
Lufttilgangen for meget. Man er ved Forsøg
kommet til det Resultat, at et Jordlag paa 1 m som
Regel er tilstrækkeligt og vil være det heldigste,
hvorfor man paa mange rationelt drevne
Kirkegaarde har fastsat dette som Norm, hvorefter
Gravens Dybde i hvert enkelt Tilfælde maa rette sig
efter Kistens Højde.
Hvor der findes staaende Fugtighed i den Dybde,
hvori Ligene skal nedsættes, maa
Grundvandstanden sænkes ned herunder ved Dræning. For at
opnaa dette maa Sugeledningerne lægges c. 0,75 m
under den største Dybde, hvortil Gravene skal
udgraves, og — i almindelig lermuldet Jord — med
en indbyrdes Afstand af 16-18 m. Der bør altid
være et filtrerende og absorberende Jordlag
imellem Gravenes Bund og Grundvandet, for at de
skadelige Stoffer kan blive tilbageholdte og af iltede
førend de naar ned til Grundvandet og føres bort
med dette. Ledningerne maa saa vidt muligt følge
Vejene og bør bygges dobbelte; Sugeledningerne
f. Eks. med 4 cm Rør indeni 8 cm Rør, og der
bør fyldes et 16 cm tykt Lag Kulslagge over dem,
dækket med en Strimmel Tagpap, hvorved
 |
| 1. | Sommerblomster. |
| 2. | Polyantha Roser. |
| 3. | Pyramidebuksbom. |
| 4. | Buksbomindfatning. |
| 5. | Buksbomhæk. |
|
| 1. | Sommerblomster. |
| 2. | Lave Roser. |
| 3. | Pyramidelhuja. |
| 4. | Buksbomindfatning. |
| 5. | Takshæk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
