Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klimatiske Forhold af Betydning for Havebruget i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Vindforholdene. Som alle Kystlande har Danmark stærke
og ofte skiftende Vinde, og da der ikke findes
Bjerge eller mange større Skovstrækninger, som
bryder Vinden, er dens Styrke omtrent ens for
hele Landet. Hosstaaende Tabel, som velvilligt er
overladt af Meteorologisk Institut, angiver
Middelvindstyrken i m pr. Sekund paa forskellige
Observationssteder, særlig Fyrstationer. Tallene
hidrører ikke fra direkte Maalinger, men er
beregnede efter skønsmæssige Bedømmelser af
Vindstyrken efter Skalaen 0—12 (Beauforts). Der er ingen
særlig stor Forskel paa Vindstyrken paa
Fyrstationerne, derimod har Stationerne inde i Landet,
hvor forskellige Terrængenstande har brudt
Vinden, en noget lavere Vindstyrke. Ved Maalinger
udført tre Gange daglig i Aarene 1916—18 ved
Spangsbjerg (2 km fra Havet ved Esbjerg) og ved
Blangsted (4 km fra Odense) har det vist sig, at
Vindstyrken de to Steder, hvor der er nogenlunde
Læforhold, er ens, nemlig som Gennemsnit for
Aaret 3,3 m pr. Sek. Maalingerne er udførte med
Schalenkreutz Anemometer. — For hele Aaret og
for hele Landet er S. V. og V. Vindene de
hyppigste; og i nedenstaaende Tabel, som er beregnet
efter Observationer 1874—1903, ses angivet for de
fire Aarstider og for hele Aaret det procentiske
Antal Dage, Vinden efter Fyrstationernes
Observationer har blæst efter hver af de otte Hovedretninger.
I de forskellige Egne af Landet er dog Forholdet
mellem Antallet af Vinde fra forskellige
Verdenshjørner noget varierende, og Afvigelser fra et Steds
normale Vindforhold kan være ret betydelige. —
Vindforholdenes Indflydelse paa Havebrugsplanterne
og disses Trivsel skyldes dels Vindens mekaniske
Beskadigelse (Nedblæsning af Frugt, Afknækning
af Stammer og Stængler, Beskadigelser ved
Sandknog o. s. v.), og dels at Vinden fremmer
Fordampningen fra Jordbunden og Planterne og derved
forringer ikke blot Fugtighedsforholdene, men
ogsaa fremkalder en Afkøling (svedne Blade), som
virker hemmende og ødelæggende. — 3.
Fugtighedsforholdene. Nedbøren, som nu
maales paa over 200 Steder spredt over hele
Landet, er ret varierende for Landets forskellige Egne.
Som det fremgaar af hosstaaende Tabel har Ribe
Amt størst aarlig Nedbør, medens Holbæk Amt har
den mindste. Forskellen er 196 mm eller med
andre Ord, Holbæk Amt faar 27 pCt. mindre end Ribe
Amt. De enkelte Aars Afvigelser fra Normalen er
ofte meget store, og især kan Afvigelserne være
store og af stor økonomisk Betydning i Maj-Juli.
Disse Maaneders Nedbør har saa overmaade meget
at betyde for Planternes Udvikling, og ikke mindst
for mange Haveplanter, især alle de Planter, som
maa udplantes, og de Planter, som i de nævnte
Maaneder skal opnaa hele deres Udvikling.
Kunstig Vanding er derfor ogsaa meget almindelig i
Gartnerier og er uden Tvivl fordelagtig, selv
om man ved Læplantning og ved omhyggelig
Løsning af Jordens Overflade kan hemme
Vandfordampningen fra denne. (Om Læplantninger
Virkning se Art. derom). August og September
Maaneder har normalt en stor Nedbør, og naar
den bliver større end normalt, bevirker det som
Regel, at træagtige Planter fortsætter Væksten
udover den normale Tid, hvoraf følger, at de unge
Skud i den paafølgende Vinter ofte lider Skade af
Frosten. Frugtsporernes Udvikling hemmes ogsaa
under saadanne Forhold, og Træfrugtens Udvikling
faar en uheldig Paavirkning under Modningen, saa
den bliver mindre holdbar samtidig med, at Farven
bliver ringere. Stærk Nedbør i de nævnte
Maaneder hemmer ogsaa mange Frøafgrøders Modning
og Bjergning, og Frøets Spireevne bliver under
saadanne Forhold lav. Forsøgsmæssigt godtgjort er
det ikke, men der er meget, der taler for, at
rigelig Anvendelse af Kalk- og Fosforsyregødninger vil
fremme Modningsprocesserne noget og derved i
nogen Grad afbøde de uheldige Virkninger af en for
stor Nedbør i August og September. — Luftens
Fugtighedsgrad er ret stor i Danmark.
Gennemsnitsværdierne er omtrent ens ved Kysterne og
Indlandet; men i Indlandet er Fugtigheden
underkastet større Svingninger. Aarets normale
Fugtighedsgrad er 83 (d. v. s. Luften indeholder 83 pCt.
af de Vanddampe, den kan indeholde, naar den er
mættet med Vanddampe). Om Vinteren er
Fugtighedsgraden 91 og i Maj og Juni 75.
Fugtighedsgraden i de forskellige Egne ses af hosstaaende
Tabel.
Fugtighedsgraden maales ved Hjælp af en
Fugtighedsmaaler (et Psykrometer). Dette Apparat
bestaar af to Termometre, hvoraf det enes Kugle er
omviklet med tyndt, stivelsesfrit Lærred, der
holdes befugtet med Vand ved Hjælp af en til et Glas
med Vand (kogt eller destilleret) førende Væge. Det
»tørre« Termometer viser Luftens Varmegrad, men
det vaade vil i Reglen vise en lavere Varmegrad.
Dette skyldes, at der til Vandets Fordampning fra
Kuglens Overflade medgaar Varme. Det vaade
Termometer falder indtil der er Ligevægt mellem
Varmeforbruget fremkaldt ved Fordampningen af
Vandet og den Varme, der tilføres fra den
omgivende Luft. Jo tørrere Luften er, des større er
Forskellen paa de to Termometre. Ved Hjælp af
Tabeller, der er beregnede paa Grundlag af særlige
Undersøgelser, aflæses den Fugtighedsgrad, der
svarer til Forskellen paa de to Termometres
| N. | NØ. | Ø. | SØ. | S. | SV. | V. | NV. | Stille | |
| Vinter | 5 | 10 | 12 | 12 | 11 | 20 | 17 | 10 | 3 |
| Foraar | 7 | 12 | 14 | 13 | 9 | 13 | 16 | 12 | 4 |
| Sommer | 6 | 6 | 7 | 9 | 8 | 16 | 24 | 19 | 5 |
| Efteraar | 5 | 8 | 10 | 12 | 12 | 18 | 18 | 13 | 4 |
| Aaret | 6 | 9 | 11 | 11 | 10 | 17 | 19 | 13 | 4 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
