Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 26 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klimatiske Forhold af Betydning for Havebruget i Danmark

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amt	Hjørring	Thisted	Ringk.	Ribe	Viborg	Aalborg	Randers	Aarhus	Vejle	Samsø	Odense	Svendborg	Langeland	Holbæk	Sorø	Frederiksb.	København	Præstø	Maribo	Bornholm
Decbr.	48	61	55	58	49	48	45	52	55	40	47	51	42	36	41	37	41	44	44	41
Januar	40	49	46	46	42	41	39	40	46	34	40	44	35	32	37	34	35	39	38	35
Febr.	30	40	36	37	34	30	29	35	36	28	33	37	29	26	31	28	29	30	30	28
Vinter	118	150	137	141	125	119	113	127	137	102	120	132	106	94	109	99	105	113	112	104
Marts	36	44	41	44	37	36	36	39	44	32	42	45	37	33	39	37	38	40	40	33
April	37	37	37	40	35	36	37	39	39	30	35	36	32	28	32	31	34	33	32	30
Maj	41	46	43	42	43	43	41	43	45	38	41	43	40	34	38	34	36	38	41	32
Foraar	114	127	121	126	115	115	114	121	128	100	118	124	109	95	109	102	108	111	113	95
Juni	43	40	47	52	48	42	46	50	49	39	45	49	45	42	44	45	49	44	47	39
Juli	64	67	67	72	71	65	68	73	71	58	61	67	54	63	64	76	67	67	69	59
August	83	89	93	97	84	80	82	88	92	72	80	81	73	71	71	76	72	70	71	61
Sommer	190	196	207	221	203	187	196	211	212	169	186	197	172	176	179	197	188	181	187	159
Septbr.	62	71	74	80	60	55	54	59	68	47	56	61	51	53	54	54	53	54	55	54
Oktbr.	73	91	87	93	73	72	74	78	84	64	74	83	68	65	68	67	67	72	75	72
Novbr.	50	62	59	61	49	47	49	49	54	45	52	54	42	43	48	43	45	50	48	53
Efteraar	185	224	220	234	182	174	177	186	206	156	182	198	161	161	170	164	165	176	178	179
Aaret	607	697	685	722	625	595	600	645	683	527	606	651	548	526	567	562	566	581	590	537

Temperatur. Ved Hjælp af andre Tabeller kan aflæses
Dugpunktet, der altid er lavere end det vaade
Termometers Temperatur.

Jo højere Luftfugtigheden er, des mindre er
Fordampningen fra Planterne. Paa Friland er der ikke
praktisk anvendelige Midler til at forhøje
Luftfugtigheden, dog er denne størst under gode
Læforhold. Ved Kulturer under Glas søger man stadig ved
Overbrusning og Vandfordampning fra Beholdere
anbragt paa Varmerør at holde Luftfugtigheden
nogenlunde høj. — 4. Varmeforholdene.
Danmarks aarlige Normaltemperatur varierer
mellem 6,5 og 8,0 ° C. Koldest er det indre af
Vendsyssel og varmest de sydlige Øer. I hosstaaende
Tabel er anført Maanedernes og Aarets normale
Temperatur for en Række Stationer. — Paa Grund
af de omgivende Haves høje Temp. er Vinteren i
Forhold til Breddegraden mild. Antallet af
Frostdage varierer mellem 57 og 77. I
Foraarsmaanederne er Antallet af Frostdage 25 for Vestkysten
og de sydlige Øer, medens det Indre af Jylland og
Sjælland kan have op til 40. Sommerens
Normaltemperatur varierer mellem 14 og 16,5° C. Den
nordvestre Del og det indre af Jylland er koldest.
Kysterne er varmere end det indre saavel paa Fyn
som i Jylland. Dette skyldes, at der langs
Jyllands Vestkyst er en mod Nord gaaende varm
Strøm, og at opvarmet Vand fra Østersøen
strømmer Nord paa gennem Bælterne og afgiver Varme
til Kystegnene. Reglen er ellers, at det om
Sommeren er koldest ved Kysterne. Sommerens Varme
er selvfølgelig af overordentlig stor Betydning for
mange Haveplanter, som her i Landet er nær ved
Nordgrænsen af deres Dyrkningsomraade, og særlig
har det stor Betydning for en sikker aarlig
Dyrkning, at Varmegraden kun i faa Aar synker under
en vis Grænse i Væksttiden. Paa Kortet Side 28
er vist hvor ofte Gennemsnitsvarmegraden i
Maanederne Maj—Septbr. (begge medregnet) gaar under
13,1° C. De Dele af Landet, hvor
Gennemsnitsvarmegraden i de nævnte Maaneder gaar under
13,1° C. oftere end en Gang hver 2 eller 3 Aar, er
betegnet med ................ Skravering I,
samme Tilfælde hvert 3dje Aar .. — II,
— — hvert 4. el. 7. Aar .. — III,
— — hvert 12. el. 35. Aar — IV.
Kun i Birkebækdalen er der maalt Frost i alle
Aarets Maaneder, ogsaa i Juni-Aug. — Om
Efteraaret er Kysterne meget varmere end det indre
Land. Normaltemperaturen ligger mellem 7 og
9,5° C. og Antallet af Frostdage mellem 10 og 25.
Øernes Kyster og Jyllands Vestkyst er frostfri i c.
200 Dage om Aaret, men i det indre gaar dette
Tal med til c. 150. Mols, Søndersted og
Birkebækdalen har færrest frostfri Dage.

Havebrug har, alle andre Forhold lige, de bedste
Betingelser, hvis den normale Varmegrad er høj;
men der maa ogsaa tages Hensyn til at undgaa
Steder, hvor Nattefrosten kan indtræde sent
om Foraaret eller tidlig om Efteraaret, hvis der skal
dyrkes Plantearter, som let kan tage Skade deraf.
Paa Tider og Steder, hvor Nattefrost kan indtræde
og gøre Skade, maa man søge forud at afgøre hvor
stor Muligheden er for Nattefrost, og hvis der er
Udsigt dertil, træffe forebyggende Foranstaltninger.
Muligheden for skadende Nattefrost er til Stede om
Foraaret og Efteraaret, naar der efter en varm tør
Dag er Vindstille og klar Himmel mod Aften.
Varmeudstraalingen fra Jorden og det Jorden
nærmeste Luftlag kan da blive saa stor, at Temp.
synker under Frysepunktet, og særlig stor er Faren
derfor i Lavninger, hvori den afkølede Luft fra
omgivende Højder vil glide ned. I Blæst vil de
afkølede Luftlag stadig blive blandet med andre
varmere Luftlag. Den i foregaaende Afsnit
omtalte Fugtighedsmaaler (Psykrometer) kan benyttes
til Hjælp for forud at bestemme Muligheden for
Nattefrost; det vil sige, man kan med dette
Apparat bestemme Dugpunktet, og ret meget
derunder gaar Temp. sjældent i Løbet af en Nat, idet
der ved Vanddampenes Fortætning til Dug frigøres
Varme, som standser Afkølingen af de nederste
Luftlag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>