Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kniphofia - Knive - Knoldbakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muldet Havejord, som ikke er udsat for staaende
Fugtighed om Vinteren, trives de bedst; de bør
omplantes om Foraaret, og Vinteren vil de da let
komme over, naar de bliver dækkede med Løv
eller Tang. Frøplanter skal overvintres i Hus det
første Aar.
C. V. L.
Knive se Haveredskaber.
Knoldbakterier. Allerede de gamle romerske
Landbrugsforfattere angiver, at det er unødvendigt
at gøde til Afgrøder, der følger efter Bælgplanter,
og i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede betegner
Thaer det som en Ødselhed at gøde til Kløver
eller kløverlignende Vækster. Meget længe har man
da altsaa inden for det praktiske Jordbrug skelnet
mellem »jordberigende« og »jordudpinende«
Afgrøder. Ved nogle omkring Midten af samme
Aarhundrede paa Rothamsted i England udførte
Forsøg blev det sandsynligt, at den frugtbargørende
Indflydelse, som Bælgplanterne udøver paa
Jordbunden, var en Kvælstofvirkning, og til
samme Resultat kom ogsaa den bekendte tyske
Landmand Schultz, Lupitz, der i et i 1883
udkommet Skrift meddeler, at hans meget lette
Sandjord efter i 15 paa hinanden følgende Aar at
have baaret Lupinafgrøder, uden at være gødet
med andet end kvælstoffri Mineralgødninger, ikke
alene ikke var blevet kvælstoffattigere, men endog
var blevet kvælstofrigere end før
Lupindyrkningens Paabegyndelse. — Først i 1886 bringer dog
den tyske Agrikulturkemiker Hellriegel og
hans Medarbejder Willfarth det afgørende
Bevis for, at Bælgplanterne er i Stand til at
assimilere Luftens frie Kvælstof, og at denne Evne er
betinget af Tilstedeværelsen af de ejendommelige
knoldforange Udvækster paa disse Planters
Rødder (Rodknoldene) og de i disse levende Bakterier
(Knoldbakterierne). To Aar senere kunde den
hollandske Bakteriolog Beijerinck meddele,
at det var lykkedes ham at rendyrke
Rodknoldbakterien. Bakterien benævnes Bacterium
radicola. — Fra Jorden baner denne
Bakterie sig Vej gennem de fine Rodhaar, hvis Spidser
under Bakteriernes Paavirkning krummer sig som
Hyrdestave (Fig. 1), og efter kort Tids Forløb
kan det iagttages, at der ved Indtrængningsstedet
danner sig en Bakterieansamling, som bliver
Udgangspunktet for en bakteriefyldt Streng, der,
følgende Rodhaaret gennem hele dets Længde, gaar
ind i Rodens Barkceller, hvor den forgrener sig.
Ved Bakteriernes Indvirkning pirres disse Celler
til stærk Deling, og der fremkommer
Opsvulmninger, Rodknolde, i hvilke Cellerne ved
gensidig Pres bliver mangekantede. Inde i dette
saakaldte Bakteroidevæv (Fig. 2) undergaar
Bakterierne gennemgribende Formforandringer,
idet de sædvanlig omdannes til forholdsvis store
opsvulmede Celler (forskellige med Hensyn til
Størrelse og Form hos de forskellige Bælgplanter),
som almindelig betegnes Bakteroider (Fig. 3)
og tidligere er anset for Degenerationsformer. —
Rodknoldenes Plads, Form og Størrelse er
forskellig hos de forskellige Bælgplantearter. Ved
Lupin forekommer Knoldene hovedsagentlig paa
Hovedroden (ved blaa Lupin dog ogsaa paa de større
Siderødder), hvor de fremtræder som
uregelmæssige Fortykninger af denne. Ved alle de andre
dyrkede Bælgplanter findes Knoldene derimod altid
paa Siderødderne (Fig. 4) og kan her enten være
kugleformede, som f. Eks. hos Bønner,
Kællingetand, Rundbælg og Serradela, ægformede som ved
Kløverarter, fingerformede som hos Musevikke
eller haandformede som hos Lucerne. Rodknoldenes
 |
| Fig. 1. Rodhaar af Ært med Infektionstraad. |
|
| Fig. 2. Unge frembrydende Knolde hos Lupin. De mørke, halvmaaneformede Partier er Bakteroidevævet. |
|
| Fig. 3. Baeterium radicicola. Udviklingen fra Stavbakterieform (a) til Bakteroideformen (b—d). 700/1. (Efter Beijerinck). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
