Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 32 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knoldbakterier - Knoldbægersop - Knoldforraadnelse - Knoldselleri - Knoporm - Knopper - Knopvariation

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og har mange og veludviklede Knolde paa
Rødderne. Jorden udgraves i det bearbejdede
Jordlags Dybde. Det allerøverste (3-5 cm tykke)
Jordlag bør dog ikke medtages, da det maa formodes,
at K. her — særlig som Følge af Sollysets
bakteriedræbende Virkning — forefindes i mindre
Antal. Podejorden spredes saa jævnt som muligt
(bedst med Haanden paa lignende Maade som
Kunstgødning) og nedfældes med det samme ved
Harvning eller Rivning. Hurtig Nedfældning er
særlig nødvendig i Tilfælde af stærkt Solskin.
Anvendelsen bør finde Sted kort forinden Saaningen.

Kulturer paa kunstigt Substrat (Agarkulturer i
Reagensglas) til Brug ved Lucernepodning er i de
senere Aar i betydeligt Omfang udsendt fra
Statens Planteavls-Laboratorium. Disse Kulturer
anvendes paa følgende Maade: Glassenes Indhold
slemmes op i saa megen frisk Mælk (eventuelt
tilsat lidt Vand), som er nødvendig til lige at
befugte det Frø, man ønsker podet. Er Frøene
efter Behandlingen saa fugtige, at de klæber
sammen, kan de blandes med lidt tørt Sand eller tør
Jord. Saaningen foregaar saa hurtigt som muligt
efter Podningen. I Tilfælde af Bredsaaning maa
Nedfældningen finde Sted umiddelbart efter
Saaningen, da Bakterierne dræbes eller svækkes af
det direkte Sollys. — De kunstige
Bakteriekulturer kan ogsaa blandes op med en større
Jordmængde, der da anvendes paa lignende Maade som
Podejord.

Foruden Bælgplanterne er ogsaa enkelte andre
Plantegrupper — mest hørende til Træ- og
Buskvæksterne — i Stand til ved Samliv med
knolddannende Bakterier at binde Luftens frie
Kvælstof. Dette er saaledes Tilfældet med El (Alnus),
(se Fig. 4) Sølvblad (Elæagnus), Mose-Pors
(Myrica Gale), Havtorn (Hippophaë) og enkelte andre.
Muligvis spiller ogsaa de paa og i mange
Buskvæksters Rødder levende Svampe, de saakaldte
Mykorrhizer en Rolle ved
Kvælstofbindingen, og for Bjergfyrren (Pinus montana), der som
bekendt i Hedeplantningerne almindelig benyttes
som »Amme« for de mere fordringsfulde
Granarter, maa det i Henhold til P. E. Müllers
Undersøgelser endog betegnes som meget
sandsynligt, at den ved Hjælp af sine Mykorrhizer er i
Stand til at nyttiggøre sig Luftens frie
Kvælstof.
H. C.

Fig. 5. Redningsforsøg med Lucerne, a Podet med en Renkultur af Lucernebakterien. b Upodet.

Knoldbægersop (s.) se Bægersvamp.

Knoldforraadnelse hos Kartofler kan skyldes visse
Svampeformer (se Art. Slimskimmel), men
fremkaldes hyppigst og i mest ondartet Grad af
Bakterier; af disse kan flere forskellige Arter være
virksomme ved K. Angrebet begynder som smaa
brunlige eller graalige Pletter, der efterhaanden
breder sig, ofte med stor Hastighed. Knoldenes
Celler løsnes fra hinanden, og hele Knoldens Indre
kan til Slutning forvandles til en grødet, slimet,
stinkende Masse; hele Beholdninger kan i Løbet af
faa Dage ødelægges totalt. K. kan udvikle sig
saavel inden Optagningen som i
Opbevaringsrummene. K. forebygges ved at bekæmpe
Kartoffelskimmel (s. d.), hvis Angreb ofte indleder K. Dernæst
bør man ved passende Afvanding og omhyggelig
Jordbehandling sørge for, at Knoldene udvikles i
løs, forholdsvis tør og vel gennemluftet Jord;
forhindrer Jordens Beskaffenhed dette, bør Kartofler
ikke dyrkes. Beskadigelser ved Optagningen bør
saa vidt muligt undgaas. Før Nedkulingen bør
Kartoflerne tørres og saa vidt gørligt renses for Jord.
Plettede, raadne, frosne og beskadigede Knolde
frasorteres. Opbevaringsrummene maa være vel
ventilerede, for at Knoldene kan bevares i tør
Tilstand og i kølige Omgivelser. Man maa undgaa
at dække Kulerne med Jord direkte paa
Kartoflerne, men lægge et Halmlag imellem. Kuler og
Kældere, som har været befængte med K., bør
renses og desinfieres med Kalk efter Brugen.
F. K. R.

Knoldselleri se Selleri.

Knoporm se Jordugle.

Knopper paa Frugttræer se Frugttræets
forskellige Organer.

Knopvariation (Knopmutation, Sport) betegner i
Arvelighedslæren det Fænomen, at der paa et i
øvrigt normalt Skud fremkommer en Knop, der
udvikler et Skud, der er væsentlig forskelligt fra
den øvrige Plante, som naar der paa et Træ med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>