Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 33 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knopvariation - Knoppvecklare - Knopurt - Knopviklere - Knäppare - Knudekaal - Kobberammoniakvædske - Kobberbrand - Kobbersodavædske - Kobbervitriol - Kobjælde - Kochia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

grønne Blade fremkommer en Gren med brogede
eller hvide Blade, eller paa et Træ med helrandede
Blade udvikles en Gren med fligede (laciniate)
Blade. Talrige Kulturformer er fremkomne som K.
og vedligeholdes ved vegetativ Formering; K. kan
ogsaa være frøægte.
F. K. R.

Knoppvecklare (s.) se Knopviklere.

Knopurt se Centaurea.

Knopviklere, knoppvecklare (s.). Under dette
Navn regnes nogle Vikle-Sommerfugle, hvis
Larver lever indeni Knopper og tillige i
sammenspundne Blade o. s. v. paa Frugttræer og
Bærbuske, særlig Æbletræer. I Særdeleshed er den
graa Knopvikler, Olethreutes variegana
Hb. almindelig og gør af og til stor Skade.
Larven bliver 18-20 mm lang, er graagrøn med sort
Hoved og smaa sorte Prikker paa Ryggen.
Sprøjtning med arsenikholdige Vædsker lige før
Løvspring kan gøre god Nytte mod disse Skadedyr.
A. T.

Knopvikler (Olethreutes variegana) a og b Sommerfugl, c Puppe, d. Larve.

Knäppare (s.) Smeldere.

Knudekaal, Glaskaalrabi eller overjordisk
Kaalrabi, Kålrabbi (s.), Brassica oleracea caulorapa D. C.
(Cruciferæ), Varietet af Havekaal, ejendommelig
ved et overjordisk, knoldformigt opsvulmet
Stængelstykke. Kultur: Er en nøjsom Plante, der
saas og udplantes samtidigt med Hovedkaal og
senere hver Maaned til først i Juli, for at man
stedse kan have ungt Produkt, da de udvoksne
Knuder bliver træede. Plantes med 25 cm Afstand
eller saas paa Blivestedet og udtyndes. K. er
haardfør og kan trives helt op til 70° n. Br., den kan
overvintres paa Friland med lidt Dækning, men
alm. opbevares den i Kule elier Kælder. De mest
dyrkede Sorter er hvid og blaa Wiener Glas. Til
Foderbrug dyrkes undertiden større og grovere
Sorter. Sygdomme se under Hovedkaal.
N. H.

Knudekaal kan i Norge dyrkes omtrent overalt,
hvor der findes dyrkbar Jord.
N—k.

Frøavl. Toaarig. Sorterne krydses let og
med alle andre Kaal (se Hovedkaal). De
smaa, tidlige Sorter (»Glaskaalrabi«)
foretrækker mild muldet Jord, de sildigere en
noget sværere; begge i god Gødningskraft og navnlig
med rigelig Fosforsyre i andet Aar. Om Frøavlen
gælder for en stor Del det almindelige ved
Hovedkaal nævnte. De tidlige Sorter K. avles
omtrent som Sommer-Hvidkaal, oftest med Saaning,
4-5 kg pr. ha, først i Aug. paa Blivestedet, hvor de
overvintres, dækkede inden Frosten med
Sidehypning, uden at dækkes helt over. Til Overvintring
af helt udviklede Knuder, mest til Stamfrøavl,
saas først i Juli; de optages med Rod om
Efteraaret, sorteres, nedkules frostfrit og udplantes
tidligt om Foraaret, med Knuden halvt over
Jordoverfladen; 50-65 cm mellem Rakkerne og 20 cm
Afstand i disse. Til Overvintring paa Voksestedet
gives 65 cm mellem Rækkerne; oftest udtyndes de
ikke, eller først om Foraaret til 10 cm; de
fjernede Planter kan da henplantes i nye Rækker. De
større Vintersorter dyrkes paa lignende
Maade, men med tidligere Saaning. For at faa
helt udviklede Knuder, mest til Stamfrøavl, saas
sidst i Maj paa Voksestedet eller paa Bed med
Udplantning sidst i Juni; Afstande 65 X 50 cm.
Overvintring som før nævnt; udplantes i 65 X 45 cm
Afstande. Til Avl paa smaa Planter saas sidst i
Juli; 65 cm mellem Rækkerne; sidehyppes om
Efteraaret; kan udtyndes om Foraaret tidligt til c.
20 cm og de derved fjernede Planter bruges til
Efterplantning eller i nye Rækker, eller Udtynding
udelades ofte. Udbyttet af de tidlige Sorter
omtrent 600 kg pr. ha og af de sildige c. 800 kg.
H. G—m.

Knudekaals Anvendelse. Kan stuves
som Hvidkaal; brunes; kogte Skiver steges med og
uden Sukker; strimles og formes som Asparges,
koges og serveres med Smør. Farceres og spises
med brun Sauce.
M. L.

Kobberammoniakvædske (Eau céleste) fremstilles
ved at opløse 1 kg Blaasten i 100 l Vand; derefter
tilsættes Ammoniakvand (Salmiakspiritus) i saa
stor Mængde (1-2 l), at det straks fremkomne
Bundfald opløses, og der dannes en fuldstændig
klar, dybblaa Vædske; naar Bundfaldet er opløst
(under Omrøring), maa der ikke tilsættes mere
Ammoniak. K. anvendes som Bordeauxvædske, men
er noget mindre virksom overfor Svampeangreb;
de behandlede Planter misprydes ikke saa meget
som ved Bordeauxvædske. K. kan undertiden
»brænde« Bladene.
F. K. R.

Kobberbrand se Mider.

Kobbersodavædske fremstiles af 1 kg Blaasten,
som opløses i 50 l Vand; derefter opløses i andre
50 l Vand 1,1 kg krystalliseret Soda. De to
Vædsker sammenblandes, omrøres godt og anvendes til
Sprøjtning som Bordeauxvædske. K. taaler ikke
mere end faa Timers Henstand inden Brugen. K.
er næppe saa virksom som Bordeauxvædske, men
de Pletter, som dannes paa Bladene, er mindre
iøjnefaldende.
F. K. R.

Kobbervitriol se Blaasten.

Kobjælde se Pulsatilla.

Kochia (Chenopodiaceæ). K. trichophila
Stapf., Hjemsted usikkert, enaarig Prydplante til
Friland og Potte. K. t. er en Dekorationsplante af
meget høj Rang og udmærker sig ved en
regelmæssig, opret, foroven afrundet Vækst og en rig
Bladfylde af lange, meget smalle, lancetformede,
tætsiddende Blade med en livlig, smuk lysegrøn
Farve, som henad Efteraaret bliver rød, vekslende
fra karminrødt til dyb violetrødt. Planten bliver
indtil 1 m høj, ved god Kultur endog indtil 1,50
m og 70-80 cm i Diameter, hvorimod Blomsten
er ganske ubetydelig. Den er anvendelig til
Udplantning og er af stor dekorativ Virkning, hvad
enten den plantes enkeltvis eller i Smaagrupper i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>