- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
34

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kochia - Kodriver - Koelreuteria - Kogekedler - Kogleaks - Kogødning - Koleraflue - Kohleria - Kokleare

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Græsplæner, ligesom den ogsaa er udmærket i den
blandede Rabat og i Bede med passende
Blomsterplanter i Bunden. Kulturen er saare let: Frøet saas
i Februar til April i halvvarm eller kold Bænk
eller i Potte; de opkomne Planter prikles og plantes
senere enkeltvis i Verbenapotter, som atter
anbringes i Bænken, hvor de forbliver indtil
Udplantningen, som kan foretages, naar Nattefrost ikke mere
er at befrygte, omtrent først i Juni. Da Planterne
let tager Skade af den mindste Smule Frost, bør de
være omhyggelig afhærdede, forinden de
udplantes. Ynder en god, muldet, meget næringsholdig
Jord og fuld Sol; jo mere Sol Planterne faar,
desmere intensiv og fremtrædende bliver den røde
Farve henad Efteraaret; trives imidlertid ogsaa
udmærket godt i Halvskygge; rigelig Vanding i tørt
Vejr maa ikke forsømmes. Til Dyrkning i Potte
er den ogsaa udmærket, og maa da omplantes
gentagne Gange i Sommerens Løb; kræver forholdsvis
stort Potterum for at blive stor og smuk.
L. F.

illustration placeholder
Kochia trichophila.


Kodriver se Primula.

Koelreuteria (Sapindaceæ). K. paniculata
Laxm., Kina, Japan, er et hos os nogenlunde
haardført, men sjældent plantet, lille Træ med
ejendommelige, temmelig store finnede Blade med
uregelmæssig spidslappede eller fligede Smaablade.
Blomsterne, som kun under særlig gode Forhold og
derfor sjældent vil komme til Udvikling hos os, er
smaa, gule og sidder i store, endestillede,
løstbyggede Toppe.
A. B.

Anvendelse og Kultur: Koelreuteria er
et smukt, lille Træ, som kræver dyb, god, varm
Jord samt en solrig, meget lun Plads for at opnaa
karakteristisk Udvikling. Det formeres ved indført
Frø, der straks efter Modningen saas i let Jord
paa en lun og solrig Plads. De unge Planter maa
overvintres frostfrit.
J. B.

K. er i Norge kun anvendelig paa lune Steder
i Landets sydlige Egne.
N—k.

Kogekedler se
Konserveringsmaskiner.

Kogleaks se Scirpus.

Kogødning. Stein undersøgte i 1880 Gødningen
af 4 Hold Køer, der daglig gennemsnitlig gav 25
Pd. Mælk og fodredes med 17 Foderenheder,
hvoraf kun 1,5 F. E. var Roer, mens 11,5 F. E. var
Kraftfoder, mest Klid, Maltspirer og Oliekager.
Gødningens gennemsnitlige procentiske Indhold var:
VandKvælstofFosforsyreKali
Fast Gødning840,290,310,20
Urin921,320,0241,48


Ved det nu almindelige Foder med langt flere
Roer og betydelig mindre Kraftfoder vil navnlig
Urinens Indhold af Kvælstof være betydelig
mindre, ofte kun Halvdelen eller endnu mindre. Den
faste K. er meget vandrig, saa den kan ikke
tilbageholde noget af den kvælstof rige Urin. Den
bliver saaledes forholdsvis kvælstoffattig, og da den
vandrige Gødning desuden let falder sammen til en
tung, tæt Masse, hvortil Luften kun har ringe
Adgang, gærer den kun svagt. Den er derfor en kold
og langsomt virkende Gødning, der særlig egner
sig for lette Jorder og til langsomt eller fleraarig
voksende Afgrøder.
N. A. H.

Koleraflue se Thrips.

Kohleria se Isoloma.

Kokleare, Cochlearia officinalis L.
(Cruciferæ), lav, toaarig Plante, vildtvoksende i
Nord- og Mellemeuropa. De unge Skud og Blade
bruges som Karse og til spirituøse Udtræk i
Medicinen. Kultur: Frøet saas tidligt om Foraaret
i 6 Rækker paa 1,20 m brede Bede, og Planterne
udtyndes til c. 10 cm. En 2den Udsæd kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free