Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolonihaver - Koltrost - Kommaskjoldlus - Kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arealerne er noget større (oftest 1500-2000 □ Alen)
og udstykkede ved Salg i den Hensigt senere at
bygge der; denne Ordning faar derved en noget
anden Karakter, som Byggeforeninger eller
»Havebyer«. Vigtigt for K. er det, at Lejemaalet
er sikret for en længere Aarrække, saa at
Brugerne kan høste Gavn af det store Arbejde, de ofte
maa lægge deri i de første Aar for at faa den tidt
raa og urene Jord i god Tilstand, idet den ofte
har henligget længe som Fælleder, eller som
unyttede Byggegrunde. En stor Fordel er det, naar
Jorden er mild og muldrig og i god Kraft. Sagens
Betydning lader sig vanskeligt udmaale; der
findes i 1919 ventelig c. 50,000 K. her i Landet, med
en gennemsnitlig Størrelse af c. 700 □ Al. pr.
Enkelthave. Saa smaa Haver som paa 100-200 □ Al.
bliver nu sjældnere. Det økonomiske Udbytte
anslaas nu til 100-150 Kr. aarligt pr. Have.
Samfundsmæssigt set er K. et stort Gode, idet
Byboerne der kan faa en sund og nyttig Brug for
deres nu ofte rigelige Fritid. Børnene kommer ud
fra det usunde Gadeliv og faar aabnet Øje og Tanke
for Naturen. De mange smaa Lysthuse bliver som
lige saa mange smaa Hjem, hvortil man søger,
saa snart Vejrforholdene blot nogenlunde tillader
det, □ ikke sjældent som virkelige
Sommerboliger.
H. G—m.
Kolonihaver i Norge. Det er Kristiania,
som er gaaet i Spidsen med Anlæg af Kolonihaver
og som uu har de fleste — paa forskellige Kanter
af Byen. (De ældste blev anlagt paa Rohdeløkken i
1907). Men ogsaa andre Byer som Stavanger,
Kristianssand S., Trondhjem, Drammen m. fl. er
kommen godt efter med Anlæg af K., og hele Sagen
har vakt en saa stor Interesse i Norge, at der i de
nærmeste Aar kan ventes en rask videre
Udvikling. Ogsaa denne Sag har de ekstraordinære
Tilstande under Krigsaarene givet et kraftigt Stød
fremad. Ved de fleste Byer blev der paa Grund af
de vanskelige Ernæringsforhold — ved
Næringsnævnenes Hjælp — udparcelleret Jord til Byens
Indbyggere til Dyrkning af Kartofler og Grønsager.
Efter Fredslutningen bortfaldt mange af disse
Parceller, men en hel Del opretholdes ogsaa og gaar i
mange Tilfælde over til Kolonihaver, ligesom der
udstykkes nye Arealer til samme Brug.
Kolonihaverne er af forskellig Størrelse og Udstyr,
fra saadanne, der dyrkes med Frugttræer,
Bærbuske og Prydplanter ved Siden af Grønsager og
Kartofler, samt forsynet med et mere eller mindre
solidt Hus, til de, som kun dyrkes væsentlig med
Grønsager og Kartofler.
S. L.
Kolonihaver i Sverrig. Fra Danmark
kom Kolonihave-Bevægelsen til Sverrig, hvor den
nu er meget almindelig udbredt. Ved Landskrona
anlagdes de første Kolonihaver allerede 1888, og
siden har der været stærk Vækst i K.s Antal netop
ved denne By, der fremfor andre svenske Byer er
bekendt for sine talrige, smukke og velholdte K.,
til Dels beliggende paa en Skraaning ned mod
Øresund. I 1918 havde Landskrona med sine c. 17000
Indbyggere c. 1000 Kolonihaver. Ved de fleste
andre Byer er Bevægelsen af langt yngre Dato;
den ledes af stedlige Foreninger og
Sammenslutninger tilsvarende de danske. I 1906 anlagde
»Föreningen Koloniträdgårdar i Stockholm« sine
tre første Anlæg. I 1916 ansatte Stockholms
Ernæringsnævn en Havebrugskonsulent, der skai
være Kolonihavebrugerne til Tjeneste med Raad og
Vejledning. Frk. Anna Lindhagen er den, der mere
end nogen anden har arbejdet for Kolonihavesagen
i Sverrig; i 1905 udkom hendes Bog »Om
Koloniträdgårdar«, den første i sin Slags her i Norden. I
»Koloniträdgårdar« 1918 anslaar Ossian Lundén
Antallet af K. i Sverrig til at være c. 15000.
Desuden kommer dertil de mange smaa
Jordstykker, der af Kommunerne i Krigsaarene overlodes
Befolkningen til Dyrkning af Kartofler og grove
Grønsager.
Kolonihaver i Finland. K.-Bevægelsen
er først sent naaet til Finland, hvor der endnu kun
findes faa Kolonihaver. Der er dog en stor og
voksende Interesse at spore og allerede for 20 Aar
tilbage har der været gjort Forsøg paa Oprettelsen af
K. I Krigsaarene blev der fra Regeringens Side
opmuntret til Dyrkning af mindre Jordlodder med
Havesager, og af saadanne Lodder fandtes der i
1917 c. 2600 ved Helsingfors. En Række finske
Byer forbereder Anlæg af K. og har ladet
udarbejde Planer dertil.
A. P.
Koltrost (s.) se Solsort under Fugle.
Kommaskjoldlus se Skjoldlus.
Kommen. Karve (n.) Kummin (s.), Carum Carvi
L. (Umbelliferæ). To- eller fleraarig Urt;
vildtvoksende i Nord- og Mellemeuropa. De stærkt
krydrede Frø bruges i Oste- og Spritfabrikationen,
til Brød, i Husholdningen og Medicinen. Indholdet
af ætherisk Olie i Frø fra Mellemeuropa er 4-4,5
pCt., i norsk vildtvoksende Frø er der 1-2 pCt.
mere. Som. egentlig Køkkenurt bruges den ikke
meget, — kun Bladene af og til i Grøntsuppe. Skønt
der er en Del Forskel, skelnes der ikke mellem
særlige Sorter, højst mellem Stammer. Her
dyrkes den nu kun lidt i Landbohaver til Hjemmebrug,
medens Avlen af de større Mængder er gaaet over
i Landbruget. Hidtil er største Delen af Danmarks
Forbrug indført fra Holland og Tyskland.
Kultur: Ingen Krydsningsfarer. Ynder ret kraftig,
muldrig, jævnt fugtig, men vel afvandet Jord.
Noget Læ er heldigt, da de næsten modne Frø let
falder af. Jorden bør løsnes dybt. Dyrkes som 2-
eller, hvor Jorden er tilstrækkelig ren, som
3-4-aarig; giver ikke Frø før i andet Aar efter
Udsæden. Til 2-aarig Kultur rækkesaas i April-Maj,
2-3 cm dybt, 40-50 cm mellem Rækkerne og med
4-6 kg pr. ha, og udlagt i Havre eller stivstraaet
Byg som Dæksæd. Naar denne er høstet, gives
maaske 200 kg Chili- eller Norgesalpeter pr. ha
og der radrenses. Eller Saaningen sker indtil sidst
i Juni — først i Juli uden Dæksæd, men efter
afrømmede tidlige Kulturer eller i Renbrak.
Udtynding, hvor Planterne staar tæt, og
Henplantning i »Springene« i fugtigt Vejr maa tilraades.
Planterne maa være kraftige inden Vinteren, da
de ellers først skyder Blomsterstængler i tredie
Sommer. Ingen Slags Vinterdækning. Et lille Lag
kort Staldgødning, spredt om Vinteren, eller
Superfosfat og Kaligødning i det tidlige Foraar, lønner
sig i Reglen; maaske ogsaa Ajle eller Salpeter lidt
senere, og straks efter Radrensning. Frøet modnes
i Juli; Afhøstningen maa da nøje passes, baade for
at undgaa Spild og dog opnaa god Udvikling. Naar
omtrent 1/3 af Frøet er brunt, afskæres
Stænglerne, helst i Dug eller om Aftenen, med Rapssegl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
