Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 40 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstruktion og Afsætning af Bede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konstruktion og Afsætning af Bede. Overføring
af en Havetegnings Figurer paa Jordstykkerne
foregaar paa følgende Maade: En Vinkel (Fig. 1)
afsættes ved en Cirkelbue og et snorret Maal fra
B-C. En ligesidet Trekant (Fig. 2)
afsættes ved 2 Krydsbuer fra Grundliniens
Endepunkter. — En retvinklet Trekant (Fig.
3) afsættes ved 2 Krydsbuer fra Grundlinien. Er
denne 3 Længdeenheder, skal den ene Krydsbue
have 4, den anden 5 Længdeenheder. — En
Kvadrat (Fig. 4) afsættes ved den rette Vinkel (se
Fig. 3) og Buerne BD, AC og CA. — En
Firkant inddeles ved en Diagonal i Trekanter, der
da afsættes som ovenfor. — En uregelmæssig
Mangekant (Fig. 5) inddeles i Trekanter og
afsættes som ovenfor. — Regelmæssige
Mangekanter afsættes ved Hjælp af den givne
Cirkelbue og en Side ved alm. Inddeling. Er en
bestemt Sidelængde opgivet, afsætter man en
regelmæssig Femkant (Fig. 6) ved med A B, den
givne Side, at slaa en Cirkelbue fra Punkt A,
oprejse en Perpendikulær A D i Punkt A og dele den
mellemliggende Cirkelbue i 5 lige store Dele samt
afsætte en af disse paa den forlængede Cirkelbue;
Forbindelseslinien A C er da den anden af
Femkantens Sider, og den mellemliggende Vinkel
Femkantvinkelen 108 °. Afsætter man ved A og B en
Vinkel paa 54 °, bliver Vinkelliniens
Skæringspunkt Femkantens Centrum. — En
regelmæssig Sekskant (Fig. 7). Med den givne Sides
Længde A B slaar man fra A og B to Cirkelbuer.
Skæringspunktet C er da Sekskantens Centrum,
hvorefter man beskriver Cirkelbuen og inddeler
denne. — En Ellipse (s. d. A.) afsættes paa
lignende Maade som en Cirkelbue, dog med den
Forskel, at man ved Afsætning af Cirkelbuen slaar
Dobbeltsnoren uden om 1 Stok, medens man ved
Afsætning af Ellipsen bevæger Dobbeltsnoren uden
om 2 Stokke med en vis indbyrdes Afstand. De
2 Stokke anbringes i Brøndpunkterne. Skal man
afsætte en Ellipse af en bestemt Længde og Bredde,
afsætter man først Længden A B og derefter
Bredden C D, lodret paa Midten af Længden som vist
i Fig. 8. Brændpunkterne findes da, naar man fra
Punktet C med den halve store Akse O A beskriver
en Cirkelbue, som skærer A B. Skæringspunkterne
FF¹ er da Brændpunkterne. — En Oval (s. d. A.)
afsættes, som Fig. 9 og 10 viser. Deler man den
givne Længdeakse A B i 3 lige store Dele, er D E
Radius for 2 Cirkelbuer fra Punkterne D og E,
hvis Skæringspunkter F og G er Centrum for den
ene Del af Ovalen, medens D og E er Centrum for

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.

Fig. 6.

Fig. 7.

Fig. 8.

Fig. 9.

Fig. 10.

Fig. 11.

Fig. 12.

Fig. 13.

Fig. 14.

Fig. 15.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>