Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 50 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krydderurter - Krydsbefrugtning - Krysanthemum - Kræft - Kræft hos Frugttræer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smagen udtrækkes med Spiritus. Peberrod bruges
høvlet eller reven til Sauce, Kød eller Fisk. Som
Bordkrydderi er reven Peberrod udmærket; fyldes
paa smaa Glas, der kan lukkes tæt, drysses med
ubetydeligt Sukker og overhældes med lidt
Eddike.
M. L.

Fig. 18.

Fig. 19.

Krydsbefrugtning se Arvelighed,
Befrugtning samt Bastarder.

Krysanthemum se Chrysanthemum.

Kræft. Med dette Navn bar man betegnet en
Række Sygdomme høs træagtige Planter, som har
meget forskellig Oprindelse, men som man
tidligere næsten udelukkende har tilskrevet
ugunstige Jordbundsforhold. Da Kræftsygdommene har
forskellige Aarsager, lader der sig ikke sige andet
fælles om dem, end at de ytrer sig som ondartede
Saar og Svulster, der stadig griber videre om
sig. Aarsagen kan i sjældne Tilfælde være Frost,
og K. kaldes da Frostkræft (se Frostskade),
eller Insektangreb (se Bladlus); hyppigst skyldes
den saakaldte K. dog Svampeangreb, især
Nectria, angaaende hvilken henvises til Art. Kræft
hos Frugttræer; se endvidere Art.
Lindekræft.
F. K. R.

Kræft hos Frugttræer skyldes i de fleste
Tilfælde Svampen Nectria ditissima, som
udmærker sig ved sine smaa. blodrøde, kugleformede
Sporehuse. Den optræder især paa Æbletræer, i
noget ringere Grad paa Pæretræer. For at
Svampen kan trænge ind i Stammen eller Grenene med
sit Mycelium, maa der være et lille Saar i
Barken, hvilket kan foraarsages af den, overalt paa
disse Træer optrædende Skjoldlus, Coccus
conchiformis, der især holder sig til den
rynkede Bark rundt om Dværggrenene, hvorfor der
ogsaa midt i Kræftsaaret i Reglen sidder en
vissen Grenstump; saadanne Saar kan endvidere ofte
fremkaldes ved Frostskade, Hagl og lign. Myceliet
breder sig koncentrisk i Dannelsesvæv og Bast,
der farves brun, medens Barken sprænges af, og
under Kampen mellem den især om Efteraaret
og milde Vintre vegeterende Svamp og den om
Foraaret frembragte Nydannelse af Ved opstaar
sædvanligt flere koncentriske, lidt ophøjede Ringe
i Kræftsaaret. I dettes Rand viser sig først
hvidlige Hobe af Knopceller, senere de blodrøde,
tætsiddende, smaa, kugleformede Sporehuse. Naar
Kræftsaaret har naaet en vis Dybde, dør Grenen
ovenfor Saaret, eller hele Træet gaar ud, hvis
Kræftsaaret findes paa Stammen. Foruden paa
Frugttræer findes den samme Svamp ogsaa paa
Bøg og Ask, sjældnere paa Lind, Eg og Hvidpil.
Som Midler mod denne Art Kræft hos Frugttræer
maa man for det første undgaa til Frugtavl at
benytte vaad, kold, svær og sur Jordbund eller dog
at søge denne forbedret ved Dræning og Kalkning,
endvidere saavidt muligt at vælge saadanne
Æblesorter, som efter Erfaring viser sig mest
modstandsdygtige; der er i saa Henseende stor
Forskel. Ensidig kvælstofholdig Gødning maa
undgaas, ligeledes sildig Udbringelse af Staldgødning
og Ajle; der maa anvendes rigelig Fosforsyre- og
Kaligødning. De kræftsyge Grene bør nedskæres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>